Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Adelaide Marie Louise Henriette Reventlow
(1869 - 1935)



Andre slægter:

Mourids Olufsen Krognos
(1490 - 1551)



Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg
Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg



Gravsten og epitafier


Greve Conrad Ferdinand Edvard Reventlow (1840-1905)
Greve Conrad Ferdinand Edvard Reventlow (1840-1905)

Gudmuntorp Kirkegård, Gudmuntorp, Höör, Skåne, Sverige
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 17 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Benedicte Christiane Reventlow



Herunder hviler
BENEDICTE CHRISTIANE
GREVINDE REVENTLOW
til Grevskabet Christianssæde
Født på Aalstrup 17. januar 1834
Givt 14 October 1857
med Geheimeconferentsraad
FERDINAND CARL OTTO
GREVE REVENTLOW
til grevskaberne
Christianssæde og Reventlow
samt Baroniet Brahetrolleborg
død i København 17 januar 1893

Aldrig er jeg uden Vaade
Aldrig dog foruden Naade
Altid har jeg Suk og Vee
Altid kan jeg Jesum see

* *
Salige ere de barmhjertige
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed


FilnavnReventlow, Benedicte Christiane (1834-1893)1.jpg
Filstørrelse76.43k
Størrelse438 x 600
Knyttet tilKomtesse Benedicte Christiane Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 17 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow