» Vis alle «Forrige «1 ... 108 109 110 111 112 113 114 115 116 ... 141» Næste» » Lysbilledshow
Indlæser...
Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow
Herunder hviler støvet af EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW og af hans Hustru HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW Til Pugerup i Sverrig
I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed
Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var den ældste Datter af Lehnsgreve C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
|
Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark
Notater: Theophili gravsted
Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.
Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.
Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.
Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.
» Vis alle «Forrige «1 ... 108 109 110 111 112 113 114 115 116 ... 141» Næste» » Lysbilledshow
1.jpg "Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow")
