Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef von Reventlow
(1710 - 1775)

* 1737 m. Johanne Sophie Frederikke Bothmer (1718-1754)~~* 1762 m. Charlotte Amalie Holstein (1736-1792)


Andre slægter:

Christian Greve Danneskiold-Samsøe
(1702 - 1728)



Slotte og Herregårde


fussingo.jpg
fussingo.jpg



Heraldik


Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Alliancevaaben Reventlow & Negendank

Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.


Gravsten og epitafier


Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:
Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde år 1535.
Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.
Begge deres kiære børn, som ere:
Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.
E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.
E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom
E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.
E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.
E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.
E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.
E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.
Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.
E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen
Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.
E: W: = Ærlig og Welbyrdig.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow



Herunder hviler støvet
af

EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW
og hans Hustru
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW
Til Pugerup i Sverrig

I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed

Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz

Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var
den ældste Datter af Lehnsgreve
C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.


FilnavnReventlow, Einar Carl Ditlev (1788-1867)1.jpg
Filstørrelse110.46k
Størrelse526 x 600
Knyttet tilGreve Einert Carl Detlef Reventlow (Begravelse); Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 33 34 35 36 37 38 39 40 41 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow