Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Malwina Genoveva Reventlow
(1806 - 1891)



Andre slægter:

Helle Ahlefeldt-Laurvig
(1923 - 2015)



Slotte og Herregårde


Altenhof
Altenhof

Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein; Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow. Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København. I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.


Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Charlotte Augusta Agnes
Reventlow, Charlotte Augusta Agnes

    

I kjærligt Minde 
lever den i Herren hensovende 
CHARLOTTE AGNES AUGUSTA 
comtesse REVENTLOW 
født d. 13. januar 1790 
død d. 12. januar 1864 
 Gud er Kjærlighed 
og hvo som bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
og Gud i ham
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow




LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE 
Fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837


CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE 
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows 
Haab og deres Glæde

Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset


FilnavnReventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine (1836-1837)1.jpg
Filstørrelse177.3k
Størrelse800 x 588
Knyttet tilChristiane Benedicte Malvine Louise Reventlow (Begravelse); Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow