Portrætter

Slægten Reventlow:

Jutta Birgitte Friederiche Christensen
(1807 - 1868)

Description Bildnis der Jutta Gräfin zu Reventlow. Oval. Brustbild nach Rechts. In smaragdgrünem Biedermeierkleid, einen roséfarbenen Organzaschal um die Schultern. Rechts am Rand signiert "Stelzner". Rückseitig auf altem Zettel dänisch bezeichnet. H 6,2; B 4,9 cm. Silbervergoldeter Kapselrahmen. Carl Ferdinand Stelzner (Flensburg 1805 oder 1806 - Hamburg 1894). Literatur: Vgl. Schidlof, Miniature in Europe, Graz 1964, Vol. II, S. 783 ff. Jutta Birgithe Gräfin zu Reventlow, geb. Christensen (1807 - 1868) war die Ehefrau des Grafen Frederik Detlev (1792 - 1851), dänischer Kammerherr, Geheimer Rat und Gesandter in London.


Andre slægter:

Caroline Charlotte Marianne Sophie Bardenfleth
(1841 - 1922)



Slotte og Herregårde


Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.


Heraldik


Kirkestol Lebrade Kirke
Kirkestol Lebrade Kirke

Kirkestol, Lebrade Kirke Detlev Reventlow og Marie Elisabeth v Buchwald


Gravsten og epitafier


reventlow_ferdinand_obelisk.jpg
reventlow_ferdinand_obelisk.jpg

   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 131 132 133 134 135 136 137 138 139 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow




Ikkun fem Dage var du 
uskyldige lille Pige 
dine Forældres 
Einar og Hilda Reventlows 
Haab og Glæde herneden 
 Men som dine Søstre vil du 
berede dem evige Glæder 
 i Gudsrige


FilnavnReventlow, udbt pige (d.a Einar og Hilda)1.jpg
Filstørrelse171.55k
Størrelse747 x 600
Knyttet tiludøbt pige Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 131 132 133 134 135 136 137 138 139 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow