Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Ludvig Reventlow
(1751 - 1801)

* 1778 m. Anna Sybilla Schubart (1753-1828)


Andre slægter:

Anna Baronesse Schaffalitzky de Muckadell
(1864 - 1929)



Slotte og Herregårde


bidstrup1.jpg
bidstrup1.jpg



Heraldik


Reventlow, Friedrich 1649-1728
Reventlow, Friedrich 1649-1728

Ridder af Elefanten

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 196, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård
Schmettaus gravsted, Assistens Kirkegård

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Charlotte Augusta Agnes Reventlow



I kjærligt Minde
lever den i Herren hensovende
CHARLOTTE AGNES AUGUSTA
comtesse REVENTLOW
født d. 13. januar 1790
død d. 12. januar 1864

Gud er Kjærlighed og hvo som
bliver i Kjærlighed bliver i Gud
og Gud i ham



FilnavnReventlow, Charlotte Agnes Augusta (1790-1864)_2.jpeg
Filstørrelse184.88k
Størrelse800 x 544
Knyttet tilKomtesse Charlotte Augusta Agnes Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 13 14 15 16 17 18 19 20 21 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow