Portrætter

Slægten Reventlow:

Benny Reventlow
(1894 - 1965)



Andre slægter:

Ebbe Ulfeldt
(1616 - 1682)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederik Detlef
Reventlow, Frederik Detlef

         

 Frederik Detlef greve af Reventlow, 
Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, 
Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. 
Kongelig overordentlig gestandt og befuld-
mægtiget minister ved det Storbrittaniske hof. 
 Født den 25de november 1791 - 
Død i Glasgow den 6te october 1851 

 Hvad enten vi leve eller vi døe 
hørre vi Herren til. (Rom 14 8) 
Denne tro besjælede dig. 

Derfor elskede Gud din redelige stræben og gav dig 
kraft til at virke til Fædrelandets Gavn i Faderens Sted. 
Hvo der kendte Dig, du ædle Hensovede, veed hvad 
alle have tabt. Du var den trofaste og kjærlige 
ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongens 
og fædrelandets tro og nidkjære tjener, 
utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde 
Danmarks ret og ære for at bidrage dit til at 
føre fædrelandet uskadelige gennem de Skjæbnesvangre 
Prøvelser hvormed Forsynet hjemsøgte det. 

Dit minde lever til velsignelse Du elskelige 
Vi tabte, men du vandt. 

Kommer hid min Faders velsignede 
arver det rige som eder er beredt 
før verdens grundvold blev lagt. 
(Matth 25.34)
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 91 92 93 94 95 96 97 98 99 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Charlotte Augusta Agnes




I kjærligt Minde 
lever den i Herren hensovende 
CHARLOTTE AGNES AUGUSTA 
comtesse REVENTLOW 
født d. 13. januar 1790 
død d. 12. januar 1864 
 Gud er Kjærlighed 
og hvo som
bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
og Gud i ham



FilnavnReventlow, Charlotte Agnes Augusta (1790-1864)_2.jpeg
Filstørrelse184.88k
Størrelse800 x 544
Knyttet tilKomtesse Charlotte Augusta Agnes Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 91 92 93 94 95 96 97 98 99 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow