1901 Danmark Folketælling: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Detlef de Reventlou(1712 - 1783)

Andre slægter:

Albert Augustus Charles af Sachsen-Coburg-Saalfeld(1819 - 1861)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

Conrad Reventlow

Ridder af Elefanten

Symbolum: A Deo et Rege

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet

Gravsten og epitafier

Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)

  


Salige er de som sørge, Thi de skulle hussvales. Matth 5.C.4V

Herunder hviler det forgiængelige af  HANNE CAROLINE REVENTLOW datter af afdøde Conferentsraad Rosenkilde Født den 15 iuni 1806. Ægteviet 4. iuni 1829 til Greve CONRAD REVENTLOW

Ved Guds Naade gienforenet med Mand Børn og Forældre 24. October 1884

Begrædt af en efterladt Søster.

Kildeoplysninger

Titel	1901 Danmark Folketælling
Udgiver	MyHeritage
Kilde-ID	S1035364
Tekst	Hver person i en husstand på folketællingsdagen, hvad enten det var familie, gæster eller ansatte, blev optalt på Hovedlisten. Personer, som var fraværende fra deres sædvanlige bopæl på folketællingsdagen, blev også optalt på Tillægsliste på den lokalitet, hvor de sædvanligvis boede. Bemærk: Hvis Tillægslisten findes, står den umiddelbart efter Hovedlistens sider. Sørg for at klikke frem gennem billederne for at se, om der er en Tillægsliste-side og undersøg, om der var nogen fra din familie, som var fraværende på folketællingsdagen. Der var krav om oplysninger om personers midlertidige ophold, hvis de var oplistet på Tillægslisten. Ved købstæder (købstad) er folketællingen opdelt efter amt (amt), købstad (købstad) og gade (gade). I landdistrikter er folketællingen opdelt efter amt (amt), herred (herred), og sogn (sogn). For kommunerne (kommune) København og Frederiksberg er folketællingen talt efter kommune, derefter gade (gade). Brugeren skal også være opmærksom på, at de geopolitiske grænser i Danmark er blevet ændret betydeligt siden folketællingen i 1901 blev foretaget. Mellem 1970 og 1974 faldt antallet af kommuner kommune fra 1.098 til 275 og derefter ned til 98 i 2007. Denne samling repræsenterer lokaliteterne i retskredsene som de var på folketællingstidspunktet. Tip: Personer havde ofte flere fornavne. I folketællingerne kan du finde personer, som er registreret med kun ét af deres fornavne - normalt det, som personen oftest blev kaldt - eller endda med deres kaldenavn. Hvis en person ikke kan findes under et bestemt fornavn, kan man forsøge at finde vedkommende under et andet fornavn eller den alle. Denne samling er stillet til rådighed i samarbejde med Rigsarkivet (Rigsarkivet).