Danmarks kirkebøger, 1813-1919: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ebba Reventlow(1891 - 1971)

Andre slægter:

Børge Gregersen Ahle(1927 - 2010)

Slotte og Herregårde

Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri. Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.

Heraldik

Reventlow, Henning 1640-1705

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit

Gravsten og epitafier

Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:

Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde
år 1535.

Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.

Begge deres kiære børn, som ere:

Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.

E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.

E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom

E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
 E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.

E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.

E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.

E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.

E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.

Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.

E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen

Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.

E: W: = Ærlig og Welbyrdig.

Kildeoplysninger

Titel	Danmarks kirkebøger, 1813-1919
Udgiver	MyHeritage
Kilde-ID	S1035371
Tekst	Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud.