1906 Danmark Folketælling: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Pauline Schiær(1850 - 1924)

Andre slægter:

Otte Skeel(1605 - 1644)

Slotte og Herregårde

Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.

Heraldik

Erik d 5 Klippings segl

Seglet anvendt i perioden 1265-1284

Gravsten og epitafier

Reventlow, Frederik Ernst Ditlef

  
  Inskription på gravsten:
I denne grav hviler med faderen hans kjære søn 
Frederik Ernst Ditlef greve af Reventlow 
født i London den 2den juni 1842 
død i London den 11de december 1844.
 

Börn som du arver Guds rige

Kildeoplysninger

Titel	1906 Danmark Folketælling
Udgiver	MyHeritage
Kilde-ID	S1535375
Tekst	Hver enkelt person i familien på tællingstidspunktet blev registreret på hovedlisten, uanset om det var familie, besøgende eller ansatte. Personer midlertidigt fraværende fra hjemmet på tællingsdagen, blev ikke registreret på hovedlisten, men derimod på tillægslisten. Bemærk: En evt. tillægsliste for en bopæl vil altid følge lige efter hovedlisten. Husk at søge fremad gennem billederne efter en hovedliste for at se om der er en tillægsliste hvoraf det fremgår om en måske vigtig person var fraværende på tællingsdagen. Tillægslister indeholder samme data som hovedlister, men informationer om deres midlertidige opholdssteder blev også krævet. I købstæder er folketællingen opdelt i amter, by og gade. I landlige områder er folketællingen organiseret i amt, herred og sogn. For kommunerne København og Frederiksberg er folketællingen organiseret i byområde samt gade. Brugeren skal være opmærksom på at de geopolitiske grænser i Danmark har ændret sig betydeligt siden 1906 folketællingen. Mellem 1970 og 1974 faldt antallet af kommuner fra 1098 til 275 og igen ned til 98 i 2007. Denne samling repræsenterer de juridiske opdelinger som de var på tællingstidspunktet. Forskingstip: Personer havde ofte adskillige fornavne, men i folketællingen finder du ofte personer kun med angivelse af det ene navn, oftest det navn personen mest benytter, evt. et kælenavn. Hvis en person ikke umiddelbart kan findes med et bestemt navn, skal du prøve en søgning efter et af de andre navne, eller med den alle sammen sammen. Denne samling er udarbejdet i samarbejde med det danske Rigsarkiv.