Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Christine Marguerite Salome Dalgas
(1797 - 1868)

Malet af C. A. Jensen (1827)


Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig
Dronning Anna Sophia f. Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig

Fyrstinde af Slesvig

Anna Sophie Reventlows vaaben som fyrstinde af Slesvig



Gravsten og epitafier


Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz<br> g. Reventlow
Sophie Frederikke Louise Charlotte von Beulwitz
g. Reventlow

  
   

1911 Danmark Folketælling


Kildeoplysninger

  • Titel 1911 Danmark Folketælling 
    Udgiver MyHeritage 
    Kilde-ID S535349 
    Tekst For hver husstand blev alle, der havde fast bopæl på stedet på folketællingsdagen, noteret på en hovedliste (Hoved Liste). Personer, der havde midlertidigt ophold, eller som var midlertidigt fraværende fra deres normale bopæl på folketællingsdagen, blev noteret på en tillægsliste (Tillægsliste). Skemaet "Tillægsliste A" blev brugt for personer, hvis ophold var midlertidigt, mens skemaet "Tillægsliste B" blev brugt for personer, der var midlertidigt fraværende. OBS! Hvis der er en tillægsliste for et sted, følger den umiddelbart efter hovedlistens sider. Husk at klikke gennem siderne for at se, om der er en tillægsliste, og tjek, om nogen af den husstand, der interesserer dig, var fraværende på folketællingsdagen. Ved personer på tillægslisterne noterede man enten deres egentlige opholdssted eller deres midlertidige opholdssted.


    Ved købstæder (købstæder) er folketællingen opdelt efter amt (amt), købstad (købstad) og gade (gade). Landdistrikter er opdelt efter amt (amt), herred (herred) og sogn (sogn). For kommunerne (kommune) København og Frederiksberg er folketællingen opdelt efter kommune og dernæst gade (gade). Som bruger skal man også være opmærksom på, at lokale grænser i Danmark har ændret sig megeet siden folketællingen blev afholdt i 1880. Mellem 1970 og 1974 faldt antallet af (kommune) fra 1.098 til 275, og i 2007 faldt antallet til 98. Denne samling præsenteres i overensstemmelse med de områdeinddelinger, der var gældende, da folketællingen blev afholdt.

    Forskningstip: Folk havde ofte flere fornavne. I folketællingen kan man dog finde personer, der kun er anført med et af deres fornavne — normalt deres kaldenavn — eller endda med et kælenavn/tilnavn. Hvis det i første omgang er umuligt at finde en person under et bestemt fornavn, så prøv at lede efter personen under et evt. andet fornavn eller under dem begge/alle på én gang.

    Denne samling stilles til rådighed i samarbejde med (Rigsarkivet).