• Den sidste lensgreve er død – den store fortæller er væk
  
  Kammerherre, lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hans liv og indsats. Han blev Langelands sidste lensgreve.
  
  Få mennesker magter at gøre historien levende.
  
  Det gjorde kammerherre Preben Vilhelm Gustav lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, som døde 14. november, 89 år gammel. Det er i sig selv et stykke historie, der nu er væk.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var Langelands sidste lensgreve i den slægt, som siden 1659 regerede på Tranekær Slot.
  
  Mange kender slottet, fordi de har kørt turen op gennem Langeland og passeret den markante okseblodsfarvede bygning på toppen af hatbakken, midt i smukke Tranekær; Danmarks ældste verdslige og beboede hus. med en fortid som kongelig middelalderborg.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig havde vidtfavnende evner.
  
  Han fik som ældste søn pligten at drive Tranekær Slot. Det gjorde han fra 1964, indtil han i 1995 overdrog gården til sin ældste søn, greve Christian.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et menneske, som kunne handle, når han skulle. Ingen ved det bedre end lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig. De mødtes som unge til et bryllup på Fyn, hvorfra Brita Ahlefeldt-Laurvig kunne rejse hjem til Oslo og fortælle, at hun var blevet forlovet. De fik over 62 år sammen. Preben Ahlefeldt-Laurvig var et stort familiemenneske.
  
  Der lå i ansvaret for gården og for slægten også, at Preben Ahlefeldt-Laurvig hele livet gik op i sit omgivende samfund, om det var Langeland, kongeriget eller verden. Det var også en pligt.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hele hans liv og indsats. Lensafløsningen fra 1920 bestemte, at indehaveren af Tranekær Slot kun i tre generationer kunne beholde titlen lensgreve. Preben Ahlefeldt-Laurvig var den tredje og dermed sidste lensgreve.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig, som var premierløjtnant ved Den Kongelige Livgarde, var blandt andet kompagnichef for Langelands hjemmeværn, formand for Patriotisk Selskab og for Det Sydfyenske Dampskibsselskab og selskabets fond samt formand for Dansk Møbelindustri.
  
  Som formand for Dansk Møbelindustri ansatte han den senere konservative erhvervsminister Anne Birgitte Lundholt som direktør.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig sad også i bestyrelsen for Le Klint fra 2003-2020. Han var tillige medlem af bestyrelsen for kunstmuseet Trapholt i en årrække.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvigs omhu med at være én i kæden og at føre familiens historie videre var tydelig i alle dele af hans liv. Han skrev selv bogen »Træk af slægten Ahlefeldts Historie« fra 2011. Historien blev igen sprællevende i alle de år, hvor han hver sommer viste rundt og fortalte turisterne om Tranekærs lange historie. Preben Ahlefeldt-Laurvig interesserede sig for at kunne tale med alle.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et begavet og engageret menneske med en stor personlighed og stor humoristisk sans. Hele Preben Ahlefeldt-Laurvigs slægt med de nære og fjerne forgreninger kendte hans enorme viden; slægtens historier blev altid fortalt på en måde, der fremkaldte smil, latter og eftertanke. Her funklede Preben Ahlefeldt-Laurvig også.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig insisterede hele sit liv på at være en værdig repræsentant for sin familie, sin gård og sin historie. Heri lå en dyb ærbødighed for Kongehuset og for Hendes Majestæt Dronning Margrethe samt også for det norske kongehus; hele livet havde lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig og norskfødte lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig tætte forbindelser til Hans Majestæt Kong Harald og Hendes Majestæt Dronning Sonja.
  
  I alle årene lagde Kongehuset, ikke mindst dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, ofte vejen forbi Tranekær, og i de seneste år på Korsebølle, for Preben Ahlefeldt-Laurvig var hele livet en nær, trofast og loyal ven af Kongehuset. Dronning Margrethe var gudmor til Preben Ahlefeldt-Laurvigs ældste søn.
  
  Ud over lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig efterlader Preben Ahlefeldt-Laurvig sig sønnerne Christian greve Ahlefeldt-Laurvig og Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig, svigerdøtrene grevinde Mette og grevinde Christina samt fem børnebørn.
  
  Nekrolog i Berlingske Tidende d 18. november 2025
  Thomas Bernt Henriksen
  Erhvervskommentator, cand. polit.

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:

Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde
år 1535.

Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.

Begge deres kiære børn, som ere:

Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.

E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.

E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom

E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
 E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.

E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.

E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.

E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.

E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.

Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.

E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen

Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.

E: W: = Ærlig og Welbyrdig.