PortrætterSlægten Reventlow:
Ernst Christopher Detlef Reventlow(1786 - 1859)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
Johann Conrad Müller(1736 - 1828)
Johan Conrad Müller
Mand 1736 - 1828 (92 år)
Bag på billedet er anført:
G.Müller, Amtmand Fehmarn +1839 (92 år) min Tipoldefader (skrevet af Eduard Reventlow)
Det er min opfattelse, at dette er forkert - såvel dato som navn vurderes forkert. Der er, skønner jeg, sket en forveksling med Johan Conrad Müllers fader, der hed Günter Wilhelm Müller.
Slotte og Herregårde
Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
Reventlow Vaabenskjold
Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.
Gravsten og epitafier
Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ynglingen Conrad Ahlefeldt død på Pederstrup Aaret 1815
Vare end hans Dage faa
og smilede end Glædens Soel ikkun sielden til hans ior- diske Bane tillidsfulde løfte vi dog det svage Blik til Gud, til den evigkier- lige Gud.
Thi han giør Smerte og forbinder Han saagiør og hans Hænder læge (Job 5.16)
. |
|