PortrætterSlægten Reventlow:
 Benny Reventlow(1894 - 1965)
Andre slægter:
 Luise Albertine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1748 - 1769)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
 Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Heinrich 1724-1807") Reventlow, Heinrich 1724-1807
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
- 1310