PortrætterSlægten Reventlow:
Louise Sybille Reventlow(1783 - 1848)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
Sivert Eilersen Grubbe(1566 - 1636)
Slotte og Herregårde
tranekaer5.jpg
Heraldik
Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Nulla Palescere Culpa
Gravsten og epitafier
Frederik Detlef Reventlow
Inskription på gravsten: Frederik Detlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuld- mægtiget minister ved det Storbrittaniske hof. Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851 Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (Rom 14 8) Denne tro besjælede dig.
Derfor elskede Gud din redelige stræben og gav dig kraft til at virke til Fædrelandets Gavn i Faderens Sted. Hvo der kendte Dig, du ædle Hensovede, veed hvad alle have tabt. Du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongen og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde Danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de Skjæbnesvangre Prøvelser hvormed Forsynet hjemsøgte det.
Dit minde lever til velsignelse Du elskelige Vi tabte, men du vandt.
Kommer hid min Faders velsignede arver det rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34)
|