Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Otto Reventlow
(1917 - 1977)

Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.



Andre slægter:

Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs
(1849 - 1919)

* 1868 m. Sigismund Ahlefeldt-Laurvig (1846-1925)


Slotte og Herregårde


Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)

Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow



Heraldik


Vaabenskjold 1587
Vaabenskjold 1587

Valgsprog: Over våbenskjoldet: 1587 de handt des hogestenn kan alles Enderenn Under våbenskjoldet: Henneke Reuentlow meyne egene handt Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)


Gravsten og epitafier


Dronning Anna Sophia f. Reventlow (1693-1743)
Dronning Anna Sophia f. Reventlow (1693-1743)

Anna Sophie Reventlow sarkofag i Roskilde Domkirke
   

Udskriv

Kontakt