PortrætterSlægten Reventlow:
 Friedrich (Fritz) Reventlow(1755 - 1828)
Friedrich (Fritz) Graf von Reventlow,
Diplomat, Gutsbesitzer,
geb. 31.1.1755 in Altenhof, gest. 26.9.1828 in Emkendorf;
1769-1773 Jurastudium in Göttingen, 1773 Beisitzer ohne (Auskultant) und 1775 mit Stimmrecht in der Regierungskanzlei Glückstadt, 1778 dritter Zivildeputierter im Admiralitätskollegium in Kopenhagen, 1779 Vermählung mit der 16-jährigen Julia von Schimmelmann,
1780 Gesandter in Stockholm, 1784 Gesandter in London, 1787 aus gesundheitlichen Gründen seiner Frau zurückgetreten, 1789 nach Emkendorf gezogen.
Literatur:
Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Sophie Louise Ahlefeldt(1736 - 1793)
* 1763 m. Gustav Frederik Holck-Winterfeldt (1733-1776)
Slotte og Herregårde
 Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
 Kirstine Lykke
Våbenskjold på Kirkestol i Kongsted Kirke
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
