Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Pauline Schiær
(1850 - 1924)

Anna Sybille Reventlow (1888-1918) var datter af Greve, hofjægermester Christian Benedict Reventlow (1845-1922) og hustru Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

Anna Sybille Reventlow døde af spansk syge.



Andre slægter:

Dorte Skeel
(1547 - 1578)

Epitafium i Vinderslev kirke "Gud bevare mig og mine i disse farlige dage", lod Karen Krabbe skrive under portrætterne af sin afdøde mand, Niels Skeel, sig selv og deres børn på et malet epitafium fra 1556 i Vinderslev kirke. Fru Karens ønske var omsonst, hendes søn Hans Skeel, faldt med sværd i hånd ved Svarterå d. 20. oktober 1565.


Slotte og Herregårde


Kærsgaard, Brænderup
Kærsgaard, Brænderup

Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.


Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Kontakt