PortrætterSlægten Reventlow:
 Anna-Ermegård Abela Reventlow(1890 - 1969)
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow sidder her på Pederstrup trappe omgivet af hustruen, Lucie-Marie, og datteren fra et tidligere ægteskab, komtesse Ermegaard samt sommergæster. Den årvågne løvinde holder det Reventlowske våben.
Løvinden, der tidligere stod på Pederstrup, står nu på Wulfshagen.
Andre slægter:
 Elisabeth Sophie Henriette von Blücher(1770 - 1807)
Portræt af Elisabeth Henriette Sophie Bernstorff, f. Blücher (1770–1807), g. m. Joachim greve Bernstorff 1786. Hun er i lys blå kjole med hvide sløjfer og rucher i udskæringen og ved albuen, håret er blondt med lokker ned over skulderen. Sign. Juel pinx. 1786. Olie på lærred. Oval. 70×55. Samtidig ramme.
Littteratur: Ellen Poulsens fortegnelse over Jens Juels malerier, 1991, nr. 387. Her omtalt som nærmest identisk med nr. 387. Det maleri afbildet s. 226.
Slotte og Herregårde
 Kærsgaard, Brænderup
Kærsgaard blev købt i 1873 af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig og overgik ved dennes død i 1909 til sønnerne. Julius Ahlefeldt-Laurvig ejede Kærsgaard fra 1909-1913 i sammen med brødrene og som eneejer fra 1913-1931, hvor han som følge af landbrugskrisen måtte afhænde gården. Blev boende på avlsgården frem til 1934.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Christian Detlev 1775-1851") Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
