• Den sidste lensgreve er død – den store fortæller er væk
  
  Kammerherre, lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hans liv og indsats. Han blev Langelands sidste lensgreve.
  
  Få mennesker magter at gøre historien levende.
  
  Det gjorde kammerherre Preben Vilhelm Gustav lensgreve Ahlefeldt-Laurvig, som døde 14. november, 89 år gammel. Det er i sig selv et stykke historie, der nu er væk.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var Langelands sidste lensgreve i den slægt, som siden 1659 regerede på Tranekær Slot.
  
  Mange kender slottet, fordi de har kørt turen op gennem Langeland og passeret den markante okseblodsfarvede bygning på toppen af hatbakken, midt i smukke Tranekær; Danmarks ældste verdslige og beboede hus. med en fortid som kongelig middelalderborg.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig havde vidtfavnende evner.
  
  Han fik som ældste søn pligten at drive Tranekær Slot. Det gjorde han fra 1964, indtil han i 1995 overdrog gården til sin ældste søn, greve Christian.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et menneske, som kunne handle, når han skulle. Ingen ved det bedre end lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig. De mødtes som unge til et bryllup på Fyn, hvorfra Brita Ahlefeldt-Laurvig kunne rejse hjem til Oslo og fortælle, at hun var blevet forlovet. De fik over 62 år sammen. Preben Ahlefeldt-Laurvig var et stort familiemenneske.
  
  Der lå i ansvaret for gården og for slægten også, at Preben Ahlefeldt-Laurvig hele livet gik op i sit omgivende samfund, om det var Langeland, kongeriget eller verden. Det var også en pligt.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig kom fra en betydelig og historisk slægt, hvilket formede hele hans liv og indsats. Lensafløsningen fra 1920 bestemte, at indehaveren af Tranekær Slot kun i tre generationer kunne beholde titlen lensgreve. Preben Ahlefeldt-Laurvig var den tredje og dermed sidste lensgreve.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig, som var premierløjtnant ved Den Kongelige Livgarde, var blandt andet kompagnichef for Langelands hjemmeværn, formand for Patriotisk Selskab og for Det Sydfyenske Dampskibsselskab og selskabets fond samt formand for Dansk Møbelindustri.
  
  Som formand for Dansk Møbelindustri ansatte han den senere konservative erhvervsminister Anne Birgitte Lundholt som direktør.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig sad også i bestyrelsen for Le Klint fra 2003-2020. Han var tillige medlem af bestyrelsen for kunstmuseet Trapholt i en årrække.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvigs omhu med at være én i kæden og at føre familiens historie videre var tydelig i alle dele af hans liv. Han skrev selv bogen »Træk af slægten Ahlefeldts Historie« fra 2011. Historien blev igen sprællevende i alle de år, hvor han hver sommer viste rundt og fortalte turisterne om Tranekærs lange historie. Preben Ahlefeldt-Laurvig interesserede sig for at kunne tale med alle.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig var et begavet og engageret menneske med en stor personlighed og stor humoristisk sans. Hele Preben Ahlefeldt-Laurvigs slægt med de nære og fjerne forgreninger kendte hans enorme viden; slægtens historier blev altid fortalt på en måde, der fremkaldte smil, latter og eftertanke. Her funklede Preben Ahlefeldt-Laurvig også.
  
  Preben Ahlefeldt-Laurvig insisterede hele sit liv på at være en værdig repræsentant for sin familie, sin gård og sin historie. Heri lå en dyb ærbødighed for Kongehuset og for Hendes Majestæt Dronning Margrethe samt også for det norske kongehus; hele livet havde lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig og norskfødte lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig tætte forbindelser til Hans Majestæt Kong Harald og Hendes Majestæt Dronning Sonja.
  
  I alle årene lagde Kongehuset, ikke mindst dronning Margrethe og prinsesse Benedikte, ofte vejen forbi Tranekær, og i de seneste år på Korsebølle, for Preben Ahlefeldt-Laurvig var hele livet en nær, trofast og loyal ven af Kongehuset. Dronning Margrethe var gudmor til Preben Ahlefeldt-Laurvigs ældste søn.
  
  Ud over lensgrevinde Brita Ahlefeldt-Laurvig efterlader Preben Ahlefeldt-Laurvig sig sønnerne Christian greve Ahlefeldt-Laurvig og Ditlev greve Ahlefeldt-Laurvig, svigerdøtrene grevinde Mette og grevinde Christina samt fem børnebørn.
  
  Nekrolog i Berlingske Tidende d 18. november 2025
  Thomas Bernt Henriksen
  Erhvervskommentator, cand. polit.

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.

Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark