* 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)
Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911).
Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.
I tilslutning til sit ægteskab i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)
Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).
Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.
Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann.
ca. 1449 -