PortrætterSlægten Reventlow:
 Eugen Reventlow(1798 - 1885)
Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.
(2 Reventlow, Eugen Graf von).
Literatur:
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Ludvig Frederik Henrik Brockenhuus-Schack(1825 - 1906)
Slotte og Herregårde
 Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.
Heraldik
 reventlow_segl_1469.jpg
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
1877-1939
1883-1954