PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Andre slægter:
Maren Kirstine Ahle(1912 - 1998)
Slotte og Herregårde
Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik
Reventlow, Heinrich 1724-1807
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "VIRTUTEM COMITAT ET FAMA ET CONSCIENTIA SALVA"
Gravsten og epitafier
Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)
Herunder hviler støvet af
HILDA BENEDICTE REVENTLOW
Født den 12. september 1870
Død den 14. september 1870
og af hendes lille broder
født og død den 29. November 1871
Børn af Lensgreve
FERDINAND REVENTLOW
og hans hustru
BENEDICTE født REVENTLOW
Urandsagelige ere dine veie, o Gud.
.
|
|