PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1750 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Andre slægter:
Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1706 - 1761)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
tranekaer3.jpg
Heraldik
Reventlow, Henning 1640-1705
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Perdit quod vivit qui Deum et Regem suum noncolit
Gravsten og epitafier
Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ynglingen Conrad Ahlefeldt død på Pederstrup Aaret 1815
Vare end hans Dage faa
og smilede end Glædens Soel ikkun sielden til hans ior- diske Bane tillidsfulde løfte vi dog det svage Blik til Gud, til den evigkier- lige Gud.
Thi han giør Smerte og forbinder Han saagiør og hans Hænder læge (Job 5.16)
. |
|