Portrætter

Slægten Reventlow:

Margrethe Christine Benny Malvine Reventlow
(1884 - 1946)



Andre slægter:

Margrethe Jørgensdatter Lunge
(1616 - 1653)

* 1646 m. Mogens Bille (1617-1648)~~* 1649 m. Christen Skeel (1603-1659)


Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg
Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg



Gravsten og epitafier


Ernst Christoffer Ditlef greve af Reventlow födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.
Ernst Christoffer Ditlef greve af Reventlow födt d 6th august 1786 död d 18de januar 1869.

Han var en kjærlig Søn, Broder, Onkel en trofast Ven. Alle der kjendte ham nøie paaskjønnede hans værd i Danmark som i Norge, hvor han fægtede tappert i Krigen. Efter at tvillingerigerne adskilles trak han sig tilbage til Danmark, hvor han hengav sig til landlige sysler og videnskaberne. I hans langvarige sygdom viste han den største taalmodighed og lige saa blid, som han havde levet gik han over til den bedre Verden, hvor hans fredsommelige Hjerte nyder den højere Lyksalighed i forening med hans elskede Hedengangene

Salige ere de Fredsommelige, the de skulle kaldes Guds Børn. Math 5 cap 1.9

Udsmykning:
Efeublade udhugget rundt omkring på sandstenen
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Carl Severin Kristian Herman Løvenskiold

Carl Severin Kristian Herman Løvenskiold

Mand 1783 - 1831  (48 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Carl Severin Kristian Herman LøvenskioldCarl Severin Kristian Herman Løvenskiold blev født den 3 feb. 1783 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (søn af Michael Herman Lensbaron Løvenskiold og Frederikke Juliane Marie Comtesse Knuth); døde den 3 nov. 1831.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark
    • Beskæftigelse: Kammerherre/Hofjægermest.
    • Bopæl: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark

    Notater:


    Lensbaron Carl Severin Christian Herman Løvenskiold til baroniet Løvenborg,-

    (F.: Michael Herman L.), - f. 1783, død 1831.

    1800 Sekundløjtnant ved sjællandske rytter regiment, - 1812 Kammerherre, 1816 Hofjægermester. 1804 gift med Frederikke Kaas, f. 1787, død 1874.

    C.L. var en meget kundskabsrig mand og viser sig som en fin iagttager af mennesker og natur i sine efterladte dagbøger.

    ____________________

    Carl Severin Christian Herman lensbaron Løvenskiold (3. marts 1783 på Vognserup – 2. november 1831 i København) var en dansk godsejer, far til Carl og Herman Løvenskiold.
    Han var søn af lensbaron Michael Herman Løvenskiold og Frederikke Juliane Marie født komtesse Knuth. Han arvede Baroniet Løvenborg i 1807. Allerede 1790 blev han kornet à la suite ved Sjællandske Rytterregiment, 1800 kammerjunker og senere samme år karakteriseret sekondløjtnant. 1802 var han udenlands, blev 1804 sat à la suite ved Husarregimentet, 1806 i nummer, fik 1807 afsked, blev 1812 kammerherre og 1816 hofjægermester.
    24. august 1804 ægtede han i København Frederikke Elisabeth Conradine Kaas (2. juli 1787 i Christiania – 31. august 1874 i København), datter af gehejmestatsminister Frederik Julius Kaas og Susanne Jakobe Fabritius de Tengnagel.
    Han er begravet på Nørre Jernløse Kirkegård. Der findes et portræt, som er udgivet som litografi af Asmus Kaufmann.

    Beskæftigelse:
    Konferensraad, Statsholder i Norge, Godsejer

    Carl blev gift med Fredrikke Elisabeth Konradine Kaas den 15 okt. 1804. Fredrikke (datter af Fredrik Julius Kaas og Kirsten Nielsen) blev født den 2 jul. 1787; døde den 30 aug. 1874. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Herman Frederik Løvenskiold blev født den 5 aug. 1805; døde den 10 nov. 1877.
    2. Carl Eggert Ludvig Georg Baron Løvenskiold blev født den 11 sep. 1806; døde den 20 apr. 1884.

Generation: 2

  1. 2.  Michael Herman Lensbaron LøvenskioldMichael Herman Lensbaron Løvenskiold blev født den 15 nov. 1751 (søn af Severin Leopoldus Løvenskiold og Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen); døde den 9 apr. 1807.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark
    • Bopæl: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark

    Notater:


    Lensbaron Michael Hernan Løvenskiold til baroniet Løvenborg og Holden Jernværk, (F.: Severin Leopoldus L.), - f. 1751 død 1807.

    1772 Cand. jur., ophold i Schweiz og Paris, hjem i 1774, udnævnt til kammerherre.
    1781 Amtmand over Holbæk Amt, i 1783 tillige Kallundborg, Dragsholm og Sæbygard Amter, 1795 medlem af komission til Hoveriets bestemmelse i Sjælland og Lolland, 1803 hvid Ridder. Gift i 1774 med Fredrikke Comtesse Knuth, f. 1755, død 1804.

    ______________________

    Michael Herman lensbaron Løvenskiold (15. november 1751 på Aggersvold – 9. april 1807 på Løvenborg) var en dansk amtmand og godsejer.
    Han var en søn af konferensråd, lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold (død 1776). Han blev 1772 juridisk kandidat, 1774 auskultant i Rentekammeret, 1781 amtmand i Holbæk Amt, 1783 tillige i Kalundborg, Sæbygård og Dragsholm Amter, førte desuden overtilsynet med det odsherredske gods og var medlem af Hoverikommissionen af 1795, afskedigedes som amtmand 1804 og døde 9. april 1807 på Løvenborg, somhan havde overtaget efter faderens død. 1774 var han blevet kammerherre og 1803 Ridder af Dannebrog. Han var en meget dygtig amtmand, og både som embedsmand og som godsbesidder viste han på mange måder sin levende interesse for landboreformernes gennemførelse. For sine egne bønder var han en sand velgører; således ofrede han frivillig af egne midler betydelige summer til udskiftningen, til udflyttergårdene, til stengærders opførelse og til anskaffelsen af udmærket sædekorn og kløverfrø, ligesom han også varmt tog sig af almuens skoleundervisning.
    18. maj 1774 ægtede han Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1756 – 26. april 1804), en datter af gehejmekonferensråd Eggert Christopher greve Knuth til Knuthenborg.

    Beskæftigelse:
    Kammerherre, Cand.jur., Amtmand, Godsejer

    Michael blev gift med Frederikke Juliane Marie Comtesse Knuth i 1774. Frederikke (datter af Eggert Christopher Knuth og Maria von Numsen) blev født i 1756; døde i 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Frederikke Juliane Marie Comtesse Knuth blev født i 1756 (datter af Eggert Christopher Knuth og Maria von Numsen); døde i 1804.
    Børn:
    1. 1. Carl Severin Kristian Herman Løvenskiold blev født den 3 feb. 1783 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 3 nov. 1831.
    2. Eggert Christopher Baron Løvenskiold blev født den 6 jul. 1788; døde den 5 feb. 1861.


Generation: 3

  1. 4.  Severin Leopoldus LøvenskioldSeverin Leopoldus Løvenskiold blev født den 3 dec. 1719 (søn af Herman Leopoldus Løvenskiold og Kirstine Søfrensdatter Brinck); døde den 9 apr. 1776.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark
    • Bopæl: Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark

    Notater:

    Friherrepatent (22-04-1773)

    Baroniet Løvenborg (25-11-1773), Birkholm , Butterup

    Lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold til baroniet Løvenborg og til Holden Værk og Ulefos Brug. -, (F.: Herman Leopoldus L.), f -. 1719 død 1776. 1739 adlet sammen med faderen, - 1759 Hvid Ridder -1773 optaget i den friherrelige stand. Påbegyndte i 1750 opførselen af den ene af palæerne på Amalienborg, det nuværende residenspalæ (Chr.9.' s palæ), men solgte det i 1754. Købte Vognserup i 1750, solgte Aggersvold i 1751. Solgte Ulefos Brug i 1764. Oprettede i 1766 af Birkholm og Vognserup stamhuset Løvenborg, der i 1773 ophævedes til baroni. 1749 gift med Magdalene Charlotte Hedvig v. Numsen,f. 1731, død 1795.

    S.L. ønskede at fuldføre Malte Juul's anlæg med en fjerde fløj mod øst, og lod i den sammenhæng i 1771 Nicolas-Henri Jardin udføre et projektforslag, på baggrund af en opmåling han havde udført af hovedbygningen året før. Projektet blev aldrig udført. S.L nyindrettede hovedbygningen, omlagde haveanlægget, plantede de lange lindealléer og anlagde haven. Magdalene Løvenskiold var nær ven med A.P. Bernstorff, Schack Ratlov og Guldberg. På Løvenborg planlagdes forhandlingerne der førte til regeringsforandringerne i 1784.


    Beskæftigelse:
    Godsejer

    Titel:
    lensbaron

    Severin blev gift med Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen den 9 maj 1749. Magdalene blev født den 27 feb. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 6 maj 1796 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Magdalene Charlotte Hedevig von NumsenMagdalene Charlotte Hedevig von Numsen blev født den 27 feb. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 6 maj 1796 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.

    Notater:

    Magdalene Charlotte Hedevig lensbaronesse Løvenskiold, født Numsen (27. februar 1731 i København – 6. maj 1796 på Løvenborg) var en dansk adelsdame og godsejer.

    Hun var datter af generalløjtnant og overkrigssekretær Michael Numsen (1686-1757) og overhofmesterinde Margrethe Thomasine von Ingenhaeff (1705-1776). Hun var blandt de ældste af de 12 søskende, og hendes fader udså sig tidligt (1744) et passende parti til hende, nemlig Severin Leopoldus Løvenskiold, der var godsejer og sekondløjtnant i Livgarden. Løvenskiold var sammen med sin fader Herman blevetadlet i 1739, efter af faderen havde erhvervet store godser på Vestsjælland. Løvenskiold var en velhavende norsk købmandsfamilie, der havde tjent en formue på trælasthandel og jernstøberi og i 1736 var flyttet til Danmark.

    Begge slægter var nyligt adlede og en ægteskabelig forbindelse var til gavn for begge: Herman Løvenskiold fik sin søn indgiftet i en familie med stor indflydelse i centraladministrationen og hos kongen, mens Michael Numsen fik sin datter økonomisk sikret. Forhandlingerne blev dog trukket ud, da M.C.H. Numsens fader bl.a. ville sikre sin datter økonomisk, såfremt hendes tilkommende mand skulle dø inden brylluppet.

    Brylluppet stod i 1749, og det nye ægtepar og deres husholdning levede om sommeren på landet og om vinteren i hovedstaden. Herskabets dagligliv på Løvenborg var planmæssigt: Kl. 9.30 te eller kaffe. Så læsning af en prædiken eller fra en andagtsbog. Kl. 14 middag. Kl. 19 te. Derefter aftenbøn og salmesang med husets folk. Kl. 22 aftensmad. Kl. 23 sengetid.

    Mens hendes mand var mest optaget af godsdriften og praktiske gøremål, var Magdalene Charlotte Hedevig engageret i tidens kulturelle liv og kunne begå sig på fransk. På trods af hendes manglende tyskkundskaber indgik hun i kredsen omkring udenrigsminister A.P. Bernstorff og hans hustru Henriette Frederikke Stolberg. Fra 1771 boede Inger Schubart, en slægtning til Severin Løvenskiold, på Løvenborg med sine to døtre Charlotte og Sybilla, der senere blev gift med henholdsvis Heinrich Ernst Schimmelmann og Ludvig Reventlow. Digterne Johannes Ewald og Jens Baggesen kom i hjemmet ligesom teologen N.E. Balle og skolemanden H.V. Richter. Gehejmekabinetssekretær Ove Høegh-Guldberg indgik også i livet på Løvenborg, men da det i 1780 kom frem, at han var ansvarlig for Bernstorffs afsættelse, brød ægteparret Løvenskiold med ham. Ikke uden grund foregik senere de hemmelige forhandlinger, der førte til regeringsforandringen 1784 og Høegh-Guldbergs fald, på Løvenborg.

    I 1776 mistede hun sin mand, Severin, der fire år tidligere havde fået Løvenborg med Vognserup ophøjet til lensbaroni. Parrets eneste søn, Michael Herman, var da 25 år gammel, landbrugskyndig, og havde overtaget en af de store gårde under Løvenborg. Alligevel overtog hun som enke selv driften af godset og i de 13 år, hun administrerede ejendommene, fik hun rettet op på en skrantende økonomi. Godset var inde i en likviditetskrise, der førte til optagelse af lån. Hun havde derfor behov for at holde nærmere øje med regnskabsførelsen og kunne ikke nøjes med at konsultere et årsregnskab. Så den nye godsejer pålagde godsforvalteren at aflevere månedlige opgørelser over kassens beholdning.

    Da han ikke straks var villig til dette nye påfund, truede hun med ikke at ville give ham den anbefaling, der var så nødvendig for en ny ansættelse. Hvis regnskaberne ikke kom til tiden, betingede hun sig i en senere ansættelseskontrakt ret til øjeblikkelig opsigelse. Hendes hårdhændede, men effektive administrationsform viste sig også, når det gjaldt skattefritagelser for godsets beboere. Kun de beboere, der var opført på præstens mandtalslister som fattige, kunne få dette privilegium.

    Hun var orienteret om samtidens store emne, landboreformerne, uden dog at tage del i dem. Hun fandt eksempelvis bedre og mere rentable driftsformer på bøndergodset mere afgørende for fæstebøndernes trivsel end den højt besungne hoverifrihed, som en del reformtilhængere fremhævede.

    I 1789 slap hun tøjlerne og overlod godset til sønnen. Hun døde seks år senere.

    Hun er portrætteret 1772 af Jens Juel. Maleriet findes på Frederiksborgmuseet.

    Børn:
    1. 2. Michael Herman Lensbaron Løvenskiold blev født den 15 nov. 1751; døde den 9 apr. 1807.

  3. 6.  Eggert Christopher KnuthEggert Christopher Knuth blev født den 20 okt. 1722 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (søn af Lensgreve Adam Christopher Knuth og Ida Margrethe Reventlow); døde den 26 feb. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

    Notater:


    Eggert Christopher lensgreve (von) Knuth (20. oktober 1722 – 26. februar 1776 i København) var godsejer og stiftamtmand, bror til Christian Frederik og Conrad Ditlev Knuth.
    Karriere
    Han var søn af lensgreve Adam Christopher Knuth, studerede 1739 i Göttingen og trådte efter at være hjemkommet fra sine udenlandsrejser i Hæren. Han blev 1742 kaptajn og kammerherre, ansattes 1743 vedLivgarden til Fods og blev 1749 generaladjudant hos kongen; men allerede 1751 tog han sin afsked fra militærtjenesten (som oberst). Han blev derefter assessor i Højesteret og udnævntes 1759 til gehejmeråd. 1764 blev han stiftamtmand over Sjællands Stift. 1754 blev han Ridder af Dannebrog, 1763 fik han ordenen l'union parfaite. Udnævnt 1766 til gehejmekonferensråd var han 1772 medlem af den over dronning Caroline Mathilde nedsatte domstol. 1774 blev han dekoreret med Elefantordenen. Knuth døde 26. februar 1776 i København. Som eksempel på en vidt drevet servilisme kan det anføres, at Knuth, dahan modtog det hvide bånd, til motto valgte ordene: .
    Ægteskaber
    Han ægtede 1. gang 5. februar 1742 i Hunseby Kirke Marguerithe Maurice Francoise Isidore Isidore marquise Casado de Monteleone (8. april 1723 – 7. maj 1752), grev Gyldensteens datterdatter (1723-1752)med hvem han fik grevskabet Gyldensteen. Børn:
    1. Christiane Sophie Frederikke komtesse Knuth (1743 i København – 1790 i Hamborg)
    2. Charlotte Louise komtesse Knuth (1745-1812), gift med Carl rigsgreve von Görtz (1733-1797)
    3. Johan Henrik greve Knuth (1746-1802)
    2. gang ægtede han 20. oktober 1752 Marie Numsen (18. august 1734 – 4. maj 1765 i København). Børn:
    1. Frederikke Juliane Marie komtesse Knuth (25. februar 1755 – 27. april 1804 i Holbæk), gift med Michael Herman baron Løvenskiold (1751-1807)
    2. Frederik greve Knuth (1760-1818)
    3. gang ægtede Knuth 9. september 1765 i Christiansborg Slotskirke Eleonore Louise Caroline komtesse Moltke (1725-1785), grev Adam Gottlob Moltkes broderdatter, dekanesse i Vallø Stift. Foruden grevskaberne Knuthenborg og Gyldensteen arvede han det for stamhuset Lerchenfeld substituerede fideikommis og købte herfor 1772 Mørup, der oprettedes til stamhus (solgtes 1803); 1760 erhvervede han Ravnstrup.
    Han er begravet i Hunseby Kirke.

    Eggert blev gift med Maria von Numsen den 20 okt. 1752. Maria blev født den 18 sep. 1734; døde den 4 maj 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Maria von Numsen blev født den 18 sep. 1734; døde den 4 maj 1765.
    Børn:
    1. 3. Frederikke Juliane Marie Comtesse Knuth blev født i 1756; døde i 1804.
    2. Frederik Knuth blev født den 15 sep. 1760 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 okt. 1818.


Generation: 4

  1. 8.  Herman Leopoldus Løvenskiold blev født den 18 okt. 1677 i Oslo (Christiania), Norge (søn af Unknown og Barbara Wiggers); døde den 16 maj 1750 i Løvenborg, Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.

    Notater:


    Løvenskiold, Herman, 1677-1750, Godsejer, d. 1696); Moderen hed Barbara Wiggers (d. 1692). I Aaret 1700 blev han Sekretær i danske Kancelli og 3. Maj s. A. gift med Inger Borse (d. 5. Sept. 1714 paa Bjørntvet ved Porsgrund), en Datter af den rige Kommerceraad og Bergamtsassessor Halvor Sørensen B., hvis 2 Jærnværker, Bolvig i Solum og Holden (Ulefos) i Holden Sogn, senere kom i hans Eje. Han fik 1725 Titel af Kancelliraad, 1733 af virkelig Justitsraad, 1738 af virkelig Etatsraad og 1747 af Konferensraad. 1736-38 var han Kommitteret i Kommercekollegiet og blev 6. Nov. 1739 optagen i Adelstandenunder Navnet Løvenskiold. Foruden de nævnte norske Ejendomme besad han i Sjælland Herregaardene Aggersvold og Birkholm, af hvilken sidste i Forening med Vognstrup 1766 Stamhuset Løvenborg oprettedes,hvilket 1773 blev et Baroni for hans yngste Søn, der var af Faderens 2. Ægteskab, med Kirsten f. Brinck (gift i Arendal 17. Nov. 1716, d. i København 6. Okt. 1736), Datter af Søren Andersen, Købmand iArendal. Løvenskiold var . Han afgik ved Døden paa Birkholm 16. Maj 1750. onalhist. II, 107. . Huitfeldt-Kaas.

    Herman blev gift med Kirstine Søfrensdatter Brinck den 17 nov. 1716 i Arendal, Norge. Kirstine døde den 6 okt. 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Kirstine Søfrensdatter Brinck døde den 6 okt. 1736.

    Notater:


    Datter af Søren Andersen, Købmand i Arendal

    Børn:
    1. 4. Severin Leopoldus Løvenskiold blev født den 3 dec. 1719; døde den 9 apr. 1776.

  3. 12.  Lensgreve Adam Christopher KnuthLensgreve Adam Christopher Knuth blev født den 28 sep. 1687 (søn af Eggert Christopher Knuth og Søster Lerche); døde den 23 jan. 1736 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
    • Bopæl: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

    Notater:

    Adam Christopher lensgreve (von) Knuth (28. september 1687 – 23. januar 1736 på Knuthenborg) var en dansk godsejer.

    Knuth, der var søn af Eggert Christopher von Knuth, studerede 1705-07 på det ridderlige Akademi i København, optoges 1714 i den danske grevestand, fik 1727 det hvide bånd og udnævntes 1731 til gehejmeråd. 1723 kom han i besiddelse af det af moderen, Søster Lerche, oprettede grevskab Knuthenborg og erigerede selv 1729 hovedgården Knuthenlund. Han døde i sin kraftigste alder 23. januar 1736.

    I året 1713 havde han 26. juni i Vor Frue Kirke ægtet Hedevig Ulrikke Luxdorph (død 21. januar 1720, datter af Bolle Luxdorph), med hvem han fik Sørup i Ringsted Herred. Børn:

    Frederikke Louise komtesse Knuth (14. januar 1720 i København – 21. februar 1793), gift med Vilhelm lensbaron Güldencrone (1701-1747)

    16. december 1721 ægtede han i København Ida Margrethe von Reventlow (datter af gehejmeråd Ditlev Reventlow til Stubbe), der 1743 af Sørup og tilliggende oprettede baroniet Conradsborg. Hun var født 1701 og døde 1757. Børn:

    Eggert Christopher lensgreve Knuth til grevskabet Knuthenborg (1722-1776) – grundlagde Knuthenborg-linjen
    Søster Ulrikke komtesse Knuth (10. august 1723 – 28. marts 1741 på Knuthenborg)
    Ditlev baron Knuth (2. juni 1726 i København – 7. maj 1727 på Knuthenborg)
    Frederik Gustav baron Knuth (1727-1750)
    Christian Frederik lensbaron Knuth til baroniet Christiansdal (1728-1801) – grundlagde Christiansdal-linjen (Lilliendal)
    Conrad Ditlev lensbaron Knuth til baroniet Conradsborg (1730-1805) – grundlagde Conradsborg-linjen
    Sophie Magdalene komtesse Knuth (15. juli 1732 i Flensborg – 7. maj 1790 i København), gift med Georg Frederik von Holstein (1717-1772)
    Adam Levin baron Knuth (31. marts 1735 på Knuthenborg – 11. februar 1737 på Knuthenborg)

    Fra Wikipedia

    Beskæftigelse:
    Gehejmeraad, Godsejer

    Adam blev gift med Ida Margrethe Reventlow den 16 dec. 1721. Ida (datter af Ditlev Reventlow og Magdalene Sibylle Von Der Nath) blev født den 7 feb. 1701 i Holtenklinken, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1757 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 13.  Ida Margrethe ReventlowIda Margrethe Reventlow blev født den 7 feb. 1701 i Holtenklinken, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland (datter af Ditlev Reventlow og Magdalene Sibylle Von Der Nath); døde den 13 sep. 1757 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
    • Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

    Notater:

    Kommissionen i sagen mellem grevinde Ide Margrethe Reventlow og Nakskov Magistrat 1752-53.

    Dømmende kommissionsdomstol nedsat 21. januar 1752 bestående Johan Høserich og Henrik Flindt, landsdommere ved Lolland-Falsters Landsting.

    Kommissionen skulle tage stilling til, hvorvidt grevinden havde ret til at inddrage noget fællesjord til separat dyrket agerjord. I 1745 havde hun på de fælles græsningsarealer på Karleby og Halsted Hede ladet indhegne og oppløje 13. tdr. land, som hun havde overladt til sine fæstebønder på baroniet Christiansdal. Nakskov by, der havde andel i fællesgræsningen, påtalte dette uden resultat, og derfor stævnede man i 1748 Ide Margrethe Reventlow for Højesteret. Her henvistes sagen i marts 1749 til en kommission bestående af Peter Otto Rosenørn, amtmand over Nykøbing amt og forvalter Peter LarsenWibye. Om denne kommissions virksomhed ved vi ikke meget, udover at den afsagde dom 24. februar 1750. Dommen appelleredes straks af Nakskov Magistrat til Højesteret, der 22. maj 1751 underkendte den,og samtidig fik kommissionen ordre om at gå sagen igennem én gang til.

    Bolden blev derved spillet tilbage til kommissionen, hvor den nærmest gik i stå, idet amtmand Rosenørn kort tid forinden var død, og forvalter Wibye havde meget lidt lyst til at fortsætte som kommissær. Først 21. januar 1752 skete der noget, idet et kgl. brev fejede den gamle kommission til side og indsatte en ny bestående af de to landsdommere. Da Høserich og Flindt ikke kendte til den første kommissions forløb eller til de domme, der var afsagt, indkaldte de parterne til møde 5. april, og herefter afholdtes 5 møder frem til 31. januar 1753, hvor der afsagdes dom i Nakskovs favør. Grevinden blev nemlig dømt til fuldstændigt at genetablere græsningsarealet, betale Nakskov Magistrat 500 rdl. i sagsomkostninger samt erstatte byen, det tab den havde lidt ved ikke at kunne bruge græsningsarealet i en årrække.

    (LAK, Kommissionsdomstolsarkiver udskilt af landstingene nr. 10 (Lolland-Falsters Landsting)).

    Hun var hensynsløs og pengegrisk

    Børn:
    1. 6. Eggert Christopher Knuth blev født den 20 okt. 1722 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    2. Christian Frederik Lensbaron Knuth blev født den 4 apr. 1728; døde den 26 dec. 1801.
    3. Baron Conrad Ditlev Knuth blev født den 20 feb. 1730 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 21 feb. 1730; døde den 13 sep. 1805 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark.
    4. Sophie Magdalene Comtesse Knuth blev født den 15 jul. 1732; døde den 7 maj 1790.