Emma Thusnelda Frederikke Ahlefeldt-Laurvig

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Weimar Olesen. Erik blev født den 27 apr. 1898; døde før 1997. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Siska Ingeborg Weimar Olesen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 p702 nr 130a

Notater:

TITEL: Greve

Frederik blev gift med Emma Gebrica Van Capelle. Emma blev født den 1 mar. 1875; døde den 14 maj 1960. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 p696 nr 88b

Notater:

Kammerherre, Hofjægermester

Beskæftigelse:
Kammerherre, Greve

Sigismund blev gift med Polly Caroline C A Krag-Juel-Vind-Frijs den 4 sep. 1868. Polly (datter af Greve Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Friis og Komtesse Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow) blev født den 25 okt. 1849; døde den 26 jul. 1919. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn:
Polly Caroline Charlotte Amalie Krag-Juel-Vind-Frijs

Da PAL i 1900 sammen med sin mand flyttede til Kbh., tog hendes liv en ny retning. Siden giftermålet i 1868 havde greveparret boet på Ulstrup mellem Randers og Viborg, en af de mest storslåede jyske herregårde fra Christian 4.s tid og kulisse i flere af Steen Steensen Blichers noveller. Blichers ord om “Den jydske hvide Dame” på Ulstrup, der altid havde noget til overs for den nødlidende og spenderede mere på fattiges beklædning end på sin egen, kunne også være skrevet om PAL. Hun førte den godgørende tradition videre, men havde i modsætning til sin forgænger store midler at tage af: gården var i fin drift, og de 620 ha langs Guden ind i, var Foreningen Smaabørns Vel (FSV). Den var stiftet i 1885 og opdelt i seks kredse med en bestyrerinde og et halvt dusin aktive kvinder. Foruden at være bindeled mellem institutioner for nødlidende børn skaffede FSV børnene materiel hjælp og sundhedspleje. Oprindelig blev børn op til tre år hjulpet, men aldersgrænsen måtte nedsættes, da opgaven var umådelig; nogle år hjalp FSV op til 900 børn. Bestyrerinderne blev gjort opmærksomme på børnene af læger og hospitaler og hørte vel også om nogle, når de aflagde besøg i fattige hjem med sygdom eller drikfældighed. I en årsberetning hed det, at “Til Ulejligheden kommer desuden den Ubehagelighed at bringes ind i saa sørgelige Forhold, som Kvinder af bedre Stand i Regelen ikke komme i Berøring med”, men trods alt var de opsøgende damer aktive i årevis. De indsamlede tøj og brugte barnevogne, syede og strikkede, sørgede for kul og spisebilletter, fik aftaler med mejerierne om ren mælk, knyttede fødselshjælpersker til kredsene og gav begravelseshjælp. De opkøbte også gryn, der blev oplagret hos en dame i hver kreds og solgt billigt. Midlerne kom fra kontingenter og gaver, med tiden betydelige legater og endelig snemænd: kolossale snefigurer, bygget af kunstnere i de kolde vintre omkring århundredskiftet og udstyret med en kasse til bidrag. PAL betalte kontingent første gang i 1902, samme år blev hun formand efter Ida Mannheimers død og fortsatte de igangværende aktiviteter. Ved en omfattende udskiftning i bestyrelsen i 1913 gik hun af, men gav resten af sin levetid forhøjet kontingent og 100-150 stk. nyt tøj årligt til FSVs beklædningsafdeling.

FSVs initiativtager og første formand var Louise Harbou, der havde mistet en lille søn, og det samme kan have motiveret PAL til at træde ind i netop denne forening: ni måneder efter sønnen Frederiks fødsel fik hun i 1870 en lille datter, der kun levede én dag. Omsorgen for små børn kom også til udtryk i engagementet i Prinsesse Thyras Asyl i Rantzausgade 48, hvor hun sad i bestyrelsen 1906-14. Frastiftelsesåret 1906 til sin død var hun også i bestyrelsen for Louiseforeningen, der ydede hjælp til enlige kvinder, som havde kendt bedre dage. En del af hjælpen bestod i donationer af brugt tøj fravelhavende damer, og her havde den selskabeligt aktive grevinde, der var smuk og altid stilfuld, en ressource at øse af.

PAL lagde en stor del af sin tid i Dansk Røde Kors (DRK), hvor hun i 1912 blev præsident for den kbh.ske Dameafdeling (DA). Af fødsel og ved giftermål tilhørte hun de kredse, hvorfra enkedronning Louise rekrutterede præsidenter til de 32 afdelinger, og PAL var allerede bekendt med arbejdet, idet familiemedlemmer var præsidenter andre steder i landet. DAs vigtigste opgave i hendes præsidenttid varoparbejdelsen af lazaret- og forbindssager til hærens depoter samt førstehj var retsindig. I DRK fremhævede man, at hun “i den store Sags Interesse forstod at se bort fra alle underordnede Hensyn ogat tage med let Haand paa de Modsætninger og stridende Anskuelser, der ikke kan udeblive, selv hvor det gælder Arbejde i den lidende Menneskeheds Tjeneste”. Som de fleste travle mennesker havde PALaltid tid, og skønt hun også i Kbh. førte stort hus, påtog hun sig ved Første Verdenskrigs udbrud 1914 endnu en opgave. Hun gik ind i DRKs krigsfangearbejde, i afdelingen for formidling af breve mellem krigsfangerne på Østfronten og deres pårørende, og sparede sig ikke. Hun havde allerede på det tidspunkt et ret skrøbeligt helbred og tog måske for hårdt fat. Kun 66 år gammel døde PAL midt i et aktivt liv i filantropiens tjeneste.

Tidsskrift for Det Danske Røde Kors 8/1919.

Beskæftigelse:
comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Fulde navn:
Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen

Descendensen efter Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen (d. 1889) skriver Navnet Ahlefeldt Laurvig, de øvrige af denne grevelige Linje, efter Patentet, mest Ahlefeldt-Laurvigen.

Frederik blev gift med Marie Albertine Mathilde Schulin den 11 aug. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Greve Johan Sigismund Ludvig Schulin og Louise Elisabeth Brown) blev født den 23 maj 1820 i Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 24 jul. 1820 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døbt:
se: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn625/churchbook/source13468/opslag831304

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Medlem af Rigsrådet og af Landstinget
• Ejendom: Baroniet Juellinge
• Titel: Kammerherre

Notater:

Greve til Baroniet Juellinge.

TITEL: Greve, Kammerherre

Frederik Julius blev født den 28. august 1821 på godset Wedelslund ved Galten, som søn af greve Erhard Krag-Juel-Vind-Frijs (1788-1826) og hustru Caroline Tugendreich Adelheid Reiche (1788-1827). Efter faderens død i 1826 og moderens død i 1827 på Wedelslund blev søskendeflokken fordelt inden for familien, og godset blev solgt. Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Frijs, der var den ældste søn, blev optaget i hjemmet hos sin farbror og tante, grev Carl Ludvig Krag Juel Vind Frijs (1780-1838) og hustru Charlotte Frederikke de Roepstorff (1795-1861), på Juellinge på Lolland og indsat som arving til baroniet.

Farbroderen, grev Carl Ludvig Krag Juel Vind Frijs døde efter længerevarende sygdom i 1838 i København, hvorefter Frederik Julius Krag-Juel-Vind-Frijs tiltrådte som ejer af lensbaroniet. Han var på det tidspunkt elev på Sorø Akademi, hvorfra han i 1840 blev student. Han modtog myndighedsbevilling 1845. Den nuværende hovedbygning på Juellinge blev opført i 1847-49. I 1851 fik han tilladelse til at bortsælge bøndergodset mod, at de indkomne midler blev henlagt som fideikommiskapital, hvilket ikke tidligere havde været knyttet til baroniet. Han blev den 14. september 1859 medlem af Rigsrådet af 2. okt. 1855, kongevalgt medlem af rigsrådet af 18. november 1863 og var landstingsmedlem fra 1864 til 18. okt. 1866. Han var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1869 til sin død. Han var medlem af Maribo Amtsråd 1878-1885. Ved lensafløsningen i 1921 blev godsets navn ændret fra Juellinge til dets oprindelige navn Halsted Kloster.

Frederik Julius blev den 24. juli 1847 i Skørringe Kirke viet til Benedicte Polly Christiane Gustave komtesse Reventlow (25. marts 1829 på Christianssæde – 19. marts 1906 i København). Hun blev født på godset Pederstrup som datter af greve Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow (1801-1828) og hustru Polle Holch-Winterfeldt (1800-1867). I ægteskabet fødtes børnene:

Erhard Carl Christian Julus (1848-1867)
Polly Caroline Charlotte Amalie (1849-1919)
Charlotte Sophie Adelheid (1853-1920)
Jens Christian Julius (1854-1907)
Julius Benedictus (1858-1933)
Emil Einar (1863-1931)
Eduard Carl Otto (1867-1869)

Frederik blev gift med Komtesse Benedicte Polly Christiane Gustave Reventlow den 24 jun. 1847 i Skørringe Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedicte (datter af Greve Christian Johan Ludvig Conradt Reventlow og Polly Holck-Winterfeldt) blev født den 25 mar. 1829 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 31 maj 1829 i Vesterborg Kirke, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 mar. 1906 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p67: VII,1,1

Notater:

Døbt:
se https://www.danishfamilysearch.dk/sogn752/churchbook/source27453/opslag5525074

Beskæftigelse:
Comtesse, Enkegrevinde