Barnum Eriksen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skarsholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Erik Barnumsen blev født før 1341; døde cirka 1369 i Skarsholm Gods, ,.

Notater:

b>Erik, Hertug i Sønderhalland, -1304, var en Søn af den 1260 afdøde Hertug Knud af Laaland, Kong Valdemar II's uægte Søn, og Hedevig, antagelig en pommersk Hertugdatter.

Junker E., som han paa Grund af sin kongelige Herkomst undertiden kaldes, synes i de nærmeste Aar efter sin Faders Død at have boet paa Sjælland og har rimeligvis haft Ejendomme der. En Tid (1279) havde han Forsædet paa Sjællands Landsting. senere (1283) tog Kongen ham til Drost i Steden for Peder Hoseøl. Drostembedet beholdt han imidlertid ikkun kort, thi allerede næste Aar afløstes han af Uffe Nielsen, at han -- rimeligvis paa Herredagen s. A. -- havde faaet de 4 sydligste Herreder i Halland til Len som et Hertugdømme.

1285 blev E. dernæst slaaet til Ridder af den svenske Konge, hvorpaa der i de følgende bevægede Aar intet høres om ham førend i 1295, da der mærkelig nok fra den imellem den danske og den norske Kongepaa Hindsgavl sluttede Stilstand fremkommer en Meddelelse om et Mellemværende mellem ham og hans Lensherre, Kongen af Danmark. 1304 døde E. og blev begravet hos sin Fader og Farfader i Ringsted. HansHustru Elisabeth, der levede endnu 1317, havde født ham Sønnen Barnim (Barnum), der skrev sig til Skarsholm i Sjælland. Hertug E. førte som Vaabenmærke ligesom hans Frænde Grev Jacob af Nørrehalland en kronet Løve over 10 Hjærter eller Søblade.

Beskæftigelse:
Dansk Drost

Titel:
Hertug af Sønderhalland

Erik blev gift med Unknown. døde efter 1317. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ebbe Kløvedal Reich : Festen for Cæcilie Bd 1 s 7 : En søn af Vald.Sejr kaldes: Knud af Blekinge levede ca1205-60. Han havde en søn: Erik af Sønderhalland som døde 1304 og en anden søn der hed Svantepolk som døde 1310.

_____________________________________________________________________

DBL 1887-1905 pg 273:

Knud (Valdemarsen), o. 1205-1260, Hertug, var Søn af Kong Valdemar II og den svenske Hertugdatter Helene, Esbern Snares Enke (VII, 288).

Valdemar yndede denne Frillesøn: han gav ham det meste af sine vidtstrakte Ejendomme i Sverige, hvor K. ogsaa maa have haft rigt Mødrenegods, og efter Estlands Erobring (1219) gjorde han ham til Hertug over dette Land og skjænkede ham en Mængde Godser i Provinsen Harrien, af hvilke K. atter overlod en Del til Cistercienserklosteret Gudvalla paa Gulland. Om K. til Stadighed nu opholdt sig i Estland, ved man ikke; i alt Fald var han der i Aarene 1222-23, da Danskerne i den revalske Borg Lyndanise sejerrig udholdt 2 haarde Belejringer, som iværksattes af de oprørske Ester, sidste Gang i Forbindelse med Russerne.

Den unge Hertug kunde i den følgende Tid dog ikke magte de vanskelige Forhold, saa meget mindre som Valdemar II's Fangenskab havde lammet Danmark, og da de danske endelig bleve helt fordrevne af de tyske Sværdbrødre (1227), mistede K. sit Len hinsides Ostersøen. Hertug af Estland kaldtes han vel endnu, saaledes i et Brev fra 1229; men Fortællingen om, at han efter Gjenoprettelsen af den danske Konges Herredømme i Estland (1238) atter drog der til og (sammen med Abel) anførte de Danskere, som hjalp de tyske Riddere paa et sejerrigt Tog til Pieskov syd for Peipussøen (1240), beror kun paa legeborg, snart efter dog atter udfriet af Lybekkerne (1247 el- 48). Bleking fik han tilbage; men senere ombyttede han dette Len med Laaland. Til Tak for Sorømunkenes skjænkede han dem sit Gods i Sørningepaa Sjælland (1250), og s. A. stadfæstede han sin Halvsøster Ingeborgs (VIII, 283) Gaver til Sorø Kloster. K. døde 15. Okt. 1260 og blev begravet i Ringsted. Han var gift med en Datter af den pommerske Hertug Svantopolk og havde 2 Sønner, Erik (IV, 554), der blev dansk Drost og Hertug i Sønderhalland, og Svantopolk (f 1310), der ved at arve Faderens Godser i Sverige blev en af dette Riges mægtigste Mænd. K.s Datter Cæcilia ægtede Philip, der vistnok var af Folkunge-ætten (henrettet 1251).

______________________________________________________________________

From: Hanne Hansen (hannahbo@tiscali.dk )
Date: 07.05.2004-15:21
I al den literatur jeg har haft fat i, oplyses det at Knud er uægte søn til
Valdemar Sejr. Knuds mor er Helena Guttormsdotter og 3die hustru til Esbern
Snare. Læs bla. Jarlens sekel af Dick Harrison, side 255.

"Motsättning eller ej, den algotska bubblan sprack med en smäll år 1288. Den
omedelbara anledningen var en kärlekshistoria. Folke Algotsson blev forälskad i
Ingrid, dotter till Svantepolk Knutsson av Viby (troligen det östgötska Viby i
Östra Ryds socken). Herr Svantepolk var inte vem som helst. Han härstammade från
den danske kungen Valdemar Sejr och dennes svenska älskarinna Helena, änka efter
den danske stormannen Esbern Snare (Hvide-ätten). Valdemars och Helenas son
Knut, hertig av Reval, hade fått sonen Svantepolk i sitt äktenskap med en
slavisk stormannadotter. Sjalv hade Svantepolk ingått äktenskap med Benedicta,
dotter till Sune Folkesson, efter det att hon återkommit från Norge (s. 185).
Tillsammans med hustrun förfogade herr Svantepolk över en avsevärd förmögenhet.
Dottern Ingrid skulle enligt konungens önskan bortgiftas med en dansk storman,
David Torstensson. Svamepolks familj var alltså helt fel familj att forolämpa
offentligt, men unge herr Folke hade uppfostrats i en miljö dar allt var
tillåtet för en storman. I mars månad år 1288 kunde han inte hålla sina lystna
fingrar i styr: han enleverade Ingrid." Resten kan som sagt læses i ovenstående
bog, der i øvrigt er meget spændende.

Titel:
Hertug af Estland og Blekinge

Knud blev gift med Hedevig Svantepolk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Valdemar 2. Sejr (1170-1241), konge af Danmark 1202-41. Da broderen Knud 6. døde i 1202, kåredes Valdemar til hans efterfølger. I hans regeringstid nåede Valdemarernes rige sin største udstrækning, kulminerende med erobringen af Estland i 1219, hvor Dannebrog ifølge legenden dalede ned fra himlen. Derefter gik det imidlertid ned ad bakke, og nederlaget ved Bornhøved i 1227 satte en stopper for denkortvarige stormagtsstatus. Fra hans regeringstid stammer Jyske Lov 1241. Han er gravlagt ved sin faders side i St. Bendts Kirke i Ringsted.

Valdemar blev gift med Helene Guttormsdatter. Helene blev født i 1167; døde før 1211 i Fjenneslev, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]