Portrætter

Slægten Reventlow:

Joachim Christian von Heimbruch
(1782 - 1844)

1782 - 1844


Andre slægter:

Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn
(1857 - 1915)

* 1877 m. Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1853-1909)


Slotte og Herregårde


Aalstrup
Aalstrup

I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.


Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Elefanten

Symbolum: "CUM DEO ET TEMPORE"

Kilde: Herman von Hams kopibog side 179, Ordenskapitlet.



Gravsten og epitafier


Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow

Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801 givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden vel for en Tid skilt fra os men for evig atter forenet med den elskede Moder og saa mange ædle Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold droges dog det Blik, der forstod at skatte dig hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een varigere Lykke tager sit Udspring og derfor vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet tabt af vores Kiærlighed til dig som hører til vores Livs det væsentligste skal intet tabes og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, med Polly med Benedicte din og hendes datter under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken paa dig du elskede aldrig forlade os og din af skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Jeromie Cathrine Baronesse Selby

Jeromie Cathrine Baronesse Selby

Kvinde 1812 - 1848  (36 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Jeromie Cathrine Baronesse SelbyJeromie Cathrine Baronesse Selby blev født i 1812 (datter af Lensbaron Charles Borre Selby og Christiane Georgine Louise Falbe); døde i 1848.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Greve Bille Brahe. Henrik (søn af Lensgreve Preben Bille Brahe og Eleonora Sophie Rantzau) blev født den 21 jan. 1798; døde i 1875. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Lensgreve Preben Charles Bille Brahe Selby blev født den 14 nov. 1842 i Haag, Zuid-Holland, Holland; døde den 9 jul. 1918 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    2. Louise Eleonora B C F Comtesse Bille Brahe blev født den 29 aug. 1844.

Generation: 2

  1. 2.  Lensbaron Charles Borre SelbyLensbaron Charles Borre Selby blev født den 31 aug. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (søn af Charles Joseph Selby og Birgitte Kirstine Borre); døde den 30 jul. 1849 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Notater:

    Charles Borre lensbaron Selby (31. august 1778 i København – 30. juli 1849 sammesteds) var en dansk diplomat og godsejer.

    Han var søn af baron Charles August Selby. I en alder af 21 år blev han attaché ved det danske gesandtskab i Stockholm, var derpå legationssekretær i Berlin fra 1801-06, afbrudt med et ophold i Sankt Petersborg som midlertidig chargé d'affaires fra 1803-04, og synes derefter at have arbejdet en tid i Udenrigsdepartementet. 1809 var han med Niels Rosenkrantz i Jønkøping under fredsforhandlingerne, og i juli 1810 sendtes han som emissær til Sverige for hemmeligt at virke for Frederik VI's kandidatur til den svenske trone, en sendelse, der ikke førte til det tilsigtede mål. Fra 1810-13 var Selby gesandt i Kassel ved kong Jérôme af Westfalens hof. Efter at have været en tid ude af statens tjeneste blev Selby i 1820 gesandt i Haag, en post, som han beklædte lige til året 1842, da han forlod den diplomatiske karriere og vendte hjem, hvor han døde 30. juli 1849 på landstedet Bonne Espérance ved København. Under sin diplomatiske tjenestetid var han successivt blevet kammerherre 1809, Kommandør af Dannebrog 1824, Storkors 1826 og gehejmekonferensråd 1836.

    Selbys hustru, hvem han havde ægtet 1. juli 1806, og som først havde været forlovet med kammerherre Bernt Anker, var Christiane Georgine Louise f. Falbe (15. april 1786 i Helsingør – 11. november 1843 i København), datter af inspektør ved Øresunds Toldkammer, kaptajn Ulrik Anton Falbe (1746-1795) og Ide Marie f. Møller (1763-1842). Selby var sikkert en meget flittig og samvittighedsfuld embedsmand, hvad de af ham efterladte akter vidner om, men han har næppe spillet nogen fremtrædende rolle som diplomat og ej heller som godsejer, en stilling, han ikke havde nogen tilbøjelighed til, thi han var meget glad ved i året 1840 at kunne sælge sine godser på Falster. I stedet for godserne blev der oprettet et pengefideikommis, og han blev i 1843 ophøjet til lensbaron som besidder af Det friherrelige Selbyske Forlods. Forlodset blev arvet af Selbys dattersøn, grev Preben Charles Bille-Brahe til Hvedholm, der antog navnet Bille-Brahe-Selby.

    Kilder
    Wikipedia, herunder:
    Christopher Zytphen-Adeler, "Selby, Charles Borre", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
    Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814
    Danmarks Adels Aarbog 1888.
    Elvius og H.R. Hiort-Lorenzen, Patriciske Slægter I.
    Dansk Biografisk Leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).


    Beskæftigelse:
    Gesandt, Gehejmekonferensråd

    Charles blev gift med Christiane Georgine Louise Falbe i 1806. Christiane (datter af Ulrik Anton Falbe og Ide Marie Seidelin Møller) blev født i 1786; døde i 1843. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Christiane Georgine Louise FalbeChristiane Georgine Louise Falbe blev født i 1786 (datter af Ulrik Anton Falbe og Ide Marie Seidelin Møller); døde i 1843.
    Børn:
    1. 1. Jeromie Cathrine Baronesse Selby blev født i 1812; døde i 1848.
    2. Caroline Amalia Selby blev født i 1824; døde i 1862.


Generation: 3

  1. 4.  Charles Joseph SelbyCharles Joseph Selby blev født den 24 okt. 1755 i Biddlestone Hall, Northumberland, England; døde den 15 mar. 1823 i Güldenstein, Harmsdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Notater:

    Charles Joseph August baron Selby (24. oktober 1755 på Biddlestone Hall, Northumberland, England – 15. marts 1823 på Güldenstein, Holsten) var en engelsk-dansk handelsmand og godsejer.

    Han blev født på godset i byen Biddlestone i Northumberland, som ejedes af faderen, Thomas Selby (død 1787); moderen var Eleanor f. Tuite. Selby-slægten er en engelsk katolsk adelsslægt, og Charles August Selby blev opdraget på et katolsk kollegium i Holland indtil sit 20. år, da han på foranledning af en slægtning, kammerherre og plantageejer på St. Croix Nicolas Tuite, der ejede andele i betydelige sukkerraffinaderier i København, kom her hen, hvor han gjordes til andelshaver i raffinaderierne. 1777 tog han borgerskab som grosserer og blev chef for et handelshus, Selby & Co. (senere Selby & ter Borch), der, ledet med omsigt og dygtighed, i de da for Danmark heldige konjunkturer hævede sig til et af Københavns største og mest ansete; samme år (1777) blev han udnævnt til agent med kammerråds rang og ægtede 26. november Birgitte Kirstine Borre (f. 23. februar 1757), datter af etatsråd Peter Borre.

    1795 trak Selby, der altid havde næret en levende interesse for agerbrug, sig ud af firmaet og købte samme år for 104.000 rigsdaler herregården Bækkeskov (ved Præstø) med Bredeshave og tilhørende bøndergods, hvilket sidste var yderst forarmet. Han begyndte nu straks at udskifte jorderne af fællesskabet, lod gårdene udflytte og opbygge, lodderne indhegne, haver og hegn plante, ligesom han forsynede bønderne med sædekorn og manglende inventarium. Samtidig anvendte han betydelige midler på hovedgården, hvor han opførte en smuk og anselig hovedbygning og indførte en drift efter engelsk mønster med staldfodring, roedrift og kreaturfedning samt indkaldte engelske arbejdere. 1801 solgte Selby, der 1796 var blevet optaget i friherrestanden, Bredeshave, men havde allerede 1799 købt Sparresholm, men da dette gods var udskiftet og i det hele taget i bedre stand end Bækkeskov, havde købet mindre interesse for ham, hvorfor han atter afhændede det 1804. Da han imidlertid på grund af vaklende helbred måtte foretage gentagne og langvarige baderejser, solgte han også Bækkeskov 1805 for 258.000 Rdl., en, som man skulle synes, stor avance, når salgssummen for Bredeshave tillægges, men på trods af alle de nye forbedringers indførelse er det vel tvivlsomt, om hans besiddelse af Bækkeskov har givet noget reelt overskud, idet jorden manglede kultur og afdræning, samt i at Selby med al sin levende interesse for landbruget og energi selv manglede kundskab i landbrugsvæsenets detaljer og hverdagspraksis.

    Da Selbys helbred efterhånden bedredes, købte han, der 1. juni 1809 havde mistet sin hustru, samme år Orupgård med Kringelborg på Falster for 402.000 Rdl., og 11. september 1811 ægtede han Anna Ernestine f. baronesse von Brockdorff til Güldenstein i Holsten (f. 22. marts 1763), datter af kammerherre Hans Schack baron von Brockdorff til Klein-Nordsee og enke efter gehejmekonferensråd Cai Rantzau; hun døde 5. september 1818, hvorpå Selby efter overenskomst med hendes arvinger overtog Güldenstein, der foruden af hovedgården bestod af de mindre gårde Rantzausfeld, Rethwisch og Caishof, i hvis drift han straks påbegyndte lignende forbedringer som på Bækkeskov, særlig staldfodring og indførelsen af nye kvægracer, hvilket her lykkedes fortrinlig, navnlig på Rantzausfeld, hvor agerbruget af samtiden ansås for en mønsterbedrift, der overgik alt, hvad der hidtil i den henseende var set her i landet.

    Selby, der 1809 var blevet kammerherre og 1815 generalkrigskommissær, døde på Güldenstein 15. marts 1823. Han skildres som en dannet og kundskabsrig mand, i besiddelse af stor energi og arbejdsdygtighed samt af et trods hans engelske fødsel udpræget dansk sindelag, hvilket særlig viste sig under begivenhederne 1801 og 1807. Ved hans død gik Orupgård over til hans ældste søn, Charles Borre Selby, hvorimod den yngre, Nicolaus, arvede godserne i Holsten.

    Charles blev gift med Birgitte Kirstine Borre i 1777. Birgitte blev født den 22 feb. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1809 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Birgitte Kirstine BorreBirgitte Kirstine Borre blev født den 22 feb. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1809 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    Børn:
    1. 2. Lensbaron Charles Borre Selby blev født den 31 aug. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 jul. 1849 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    2. Sophie Elinor Baronesse Selby blev født den 22 sep. 1785 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 feb. 1842 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

  3. 6.  Ulrik Anton Falbe blev født i 1746; døde i 1795.

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Kaptajn, toldinspektør

    Ulrik blev gift med Ide Marie Seidelin Møller i 1784. Ide blev født i 1763; døde i 1842. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Ide Marie Seidelin Møller blev født i 1763; døde i 1842.
    Børn:
    1. 3. Christiane Georgine Louise Falbe blev født i 1786; døde i 1843.