I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"

         

Herunder hviler det jordiske klædebon af
Frederikke Louise Sophie Charlotte von Beulwitz
en datter af Geheimeråd Beulwitz
Hun var født den 1ste Juni 1747 i Oldenborg
og levede fra 1774 til 1822 i det lykkeligste
Ægteskab med C.D.F. Greve af Reventlow

Hendes lyse og kjærlige Aand var begavet med
fortrinlige Evner der Gud hengivent af hende 
prydedes ved en omhyggelig Udvikling

Med en heldig Modtagelighed for Naturens
Skjønheder forenede hun en levende Sands
for alt det store skjønne og ædle som Nutid
og Fortid havde at byde hende saavel ved dets
imødekommen under hendes Vandring igjennem 
Livets som i Historiens og Poesiens mesterværker

Kjærlig Moder og den kjærligste sin Mand i 
Liv og Død hengivne Ægtefælle var hun
Danneqvinde i Ordets Fuldkomneste Forstand
og svarede i Fædrelandssind aldeles til det 
som sømmede sig den Mands Ægteviv der stod
i forreste Række af de Mænd der virkede 
til Held for Fædrelandet i dets lykkeligste
Udviklingsperiode