Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sophia Reventlow
(1693 - 1743)

* 1721 m. Frederik d 4. Konge af Danmark (1671-1730)


Andre slægter:

Peder Oxe
(1520 - 1575)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Alliancevåben Reventlow-Rumohr
Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Alliancevåben Reventlow-Rumohr

Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr

Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)
Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)

f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön

Sarkofag i Dybbøl Kirke
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Gobert D'Aspremont

Gobert D'Aspremont

Mand - 1326

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Gobert D'Aspremont (søn af Joffroi III D'Aspremont og Isabelle de Quiévrain); døde den 11 jan. 1326.

    Gobert blev gift med Marie de Bar i nov. 1295. Marie døde i 1337. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Joffroi D'Aspremont døde i 1375.

Generation: 2

  1. 2.  Joffroi III D'Aspremont (søn af Gobert VII D'Aspremont og Agnès de Coucy); døde den 12 aug. 1302 i Courtray, ,.

    Joffroi blev gift med Isabelle de Quiévrain i 1280. Isabelle døde den 6 mar. 1335 i Quiévrain, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Isabelle de Quiévrain døde den 6 mar. 1335 i Quiévrain, ,.
    Børn:
    1. 1. Gobert D'Aspremont døde den 11 jan. 1326.


Generation: 3

  1. 4.  Gobert VII D'Aspremont (søn af Gosbert VI D'Aspremont og Julienne de Rosoy); døde i 1279.

    Gobert blev gift med Agnès de Coucy i 1254. Agnès (datter af Thomas de Coucy og Mahaut de Rethel) døde i 1277. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Agnès de Coucy (datter af Thomas de Coucy og Mahaut de Rethel); døde i 1277.
    Børn:
    1. 2. Joffroi III D'Aspremont døde den 12 aug. 1302 i Courtray, ,.
    2. Jeanne D'Aspremont døde i 1321.


Generation: 4

  1. 8.  Gosbert VI D'Aspremont døde den 17 sep. 1263.

    Gosbert blev gift med Julienne de Rosoy. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Julienne de Rosoy
    Børn:
    1. 4. Gobert VII D'Aspremont døde i 1279.

  3. 10.  Thomas de Coucy blev født cirka 1180 (søn af Raoul de Coucy og Alice de Dreux); døde i 1253.

    Thomas blev gift med Mahaut de Rethel. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Mahaut de Rethel
    Børn:
    1. 5. Agnès de Coucy døde i 1277.