Wulf Magnus Lucius Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve og Wittenberg
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Ernst Christian greve Reventlow (født 26. juli 1799 i Slesvig by, død 12. februar 1873 på Gut Farve) var en holstensk godsejer og politiker, bror til Christian Andreas Julius, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1818 ved universitetet i Kiel, 1819 ved universitetet i Heidelberg og blev 1822 cand.jur. fra Gottorp og var 1823-26 attaché ved det danske gesandtskab i Berlin. Reventlow nærede som sin bror Friedrich slesvig-holstenske anskuelser, blev 1840 landdagsmarskal for den slesvig-holstenske provinsial-landdag, støttede oprørsregeringen i 1848, var 1855-56 medlem af Rigsrådet, verbitter i Itzehoe Kloster og efter 2. Slesvigske Krig medlem af det preussiske Herrehus.

Reventlow ejede godserne Gut Farve i kredsen Oldenburg (1829) og Gut Wittenberg (1842-51).

Reventlow var 1835 blevet kammerherre (slettet 20. maj 1852) og 28. juni 1840 Ridder af Dannebrog, men mistede begge udmærkelser efter sin støtte til oprørsregeringen.

Reventlow blev gift 28. oktober 1825 på Gut Hagen ved Segeberg med Sophie Adelaide von Buchwaldt (9. august 1802 - 23. februar 1882 på Gut Neudorf), datter af Wolf von Buchwaldt (1764-1820) og Benedicte Charlotte Blome (1772-1802).

Har udgivet:
Dännemark und seine Könige bis zum Antritt des Oldenburger Hauses ;

http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10117048_00007.html

________________________



Ernst Christian Graf von Reventlow,
Gutsherr, Politiker,
geb. 26.7.1799 in Schleswig, gest. 12.2.1873 auf Gut Farve, Ost-Holstein;
1818-1822 Jurastudium in Kiel, 1822 juristisches Examen in Gottorf, 1823-1825 Attaché der dänischen Gesandschaft in Berlin dann aus dem Staatsdienst ausgeschieden. Ab 1827 Bewirtschaftung des Gutes Farve, dessen Herrenhaus er im neugotischen Stil umbauen ließ. Ab 1831 Sekretär und von 1843-1869 Direktor des von ihm mitbegündeten Wagrischen landwirtschaftlichen Vereins. !848-1851 in diplomatischen Missionen für die herzogtümer tätig, 1855-1857 Mitglied im dänischen Reichsrat, 1863 Verbitter des Klosters Ithehoe, 1867 vom preußischen König zum Mitglied auf Lebenszeit im preußischen Herrenhaus berufen

Ernst blev gift med Sophie Adelaide von Buchwald. Sophie (datter af Wolf von Buchwald og Benedicte Christiane Blome) blev født den 9 aug. 1802; døde den 23 feb. 1882 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Farve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p77: II,7*

Notater:

BESIDDELSER: Neudorf og Farve

Wolf blev gift med Benedicte Christiane Blome. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1 DAA 2018-20 p622: IV,1
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 mar. 1754; Hvid Ridder: Symbolom: "Avita fide"

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof og Glassau

TITEL: Greve, Blev adlet 1767

I 1755 fik den unge prins Christian sin egen hofstat med tjenestegørende embedsmænd under ledelse af gehejmeråd Christian August von Berckentin, der var medlem af Gehejmekonseilet og havde haft en fornem karriere. Han havde været diplomat og var en overgang oversekretær i datidens udenrigsministerium, Tyske Kancelli, og stod Frederik 5. nær. I dag huskes han nok mere som den, der lod Det Berckentinske Palæ - nu Odd Fellow Palæet - opføre i Bredgade i København. Von Berckentin fik titlen overhofmester, mens den meget aristokratisk indstillede, holstenske adelsmand og ligeledes tidligere diplomat, senere gehejmeråd og overkammerherre Ditlev Reventlow, blev hofmester.

Af navn var det altså von Berckentin, der havde det overordnede ansvar for opdragelsen af den designerede konge, men han overlod det praktiske arbejde til Ditlev Reventlow og døde for øvrigt alleredei 1758 efter kun tre år.

Ditlev Reventlow var af en ganske anden støbning. Selvom han også fremover fik en strålende løbebane som topembedsmand, savnede han de pædagogiske evner, der skulle til for at vinde den unge prins forsig. I 1763, samme finanser ved nedskæringer og øgede skatter. Noget sådant er som bekendt aldrig populært. Derudover udnævntes han i 1764 til 1. deputeret for finanserne og for Generaltoldkammeret, i1765 til direktør for den nyoprettede Fond ad usus publicos, som fik sine indtægter fra ekstraordinære multker og konfiskerede midler og som bl.a. fandt anvendelse til gratifikationer til veltjente embedsmænd og andre offentlige formål efter kongens bestemmelse.

I 1767 fulgte dernæst udnævnelsen til øverste chef for Kommerce-kollegiet, hvor han afløste J.h.e. Bernstorff. Sidstnævnte år blev han tillige belønnet med ophøjelsen til dansk greve som en anerkendelse af sin indsats ved indgåelsen af den foreløbige mageskiftetraktat med Rusland, ifølge hvilken Katarina 2. på sin umyndige søn Pauls vegne gav afkald på alle rettigheder til det tidligere gottorpskeSlesvig. Der kunne næppe sættes mange fingre på Reventlows hæderlighed som embedsmand, men måske bar netop hans samvittighedsfuldhed, hans bekæmpelse af enhver form for embedsmisbrug og hans udtalte ordenssans samt hans rolle som drivkraften bag de fleste finansreformer i tiden før Struensee noget af skylden for beskyldningerne mod ham for medvirken til Christian 7.’s senere så uheldige og ulykkelige udvikling. Disse fik yderligere næring gennem hans bryske fremtræden, hidsige temperament og nærtagenhed over for kritik.

Som eksempel på, hvad der er blevet skrevet om Ditlev Reventlow og hans forhold til kronprinsen, kan nævnes heraldikeren, arkivar P.B. Grandjeans bemærkninger i artiklen om slægten Reventlow i Salmonsens Konversations Leksikon, bd. 20, 1926: » ... blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjælelig syge barnReventlowvar en brutal, hovmodig landjunker, ganske vist en mand med strengere sæder, end man ellers fandt dem blandt hin tids adelsmænd, sikkert også kundskabsrigere end de fleste af disse, men i høj grad usympatisk og fuldstændig uskikket til at lede et barns opdragelse. At der udkræves en åndelig anstrengelse hertil, at opdragelsesmåden må rette sig efter barnets karakter og være i stand til at lade sigændre, efterhånden som barnets udvikling træder ind i nye perioder, synes han aldrig at have tænkt sig. For Reventlow var al opdragelse en rå, ligefrem dressur, som den dummeste bonde kunne påtage sig, når han blot havde pisken i hånden, en fuldstændig legemlig og sjælelig underkuelse, hvor barnets selvstændighedsfølelse skulle knækkes, hans sind gøres modtagelig for alt det, man brutalt ville indprente ham. Drengen skulle opdrages i slavisk frygt, mildhed og overbærenhed var i Reventlows øjne blødagtighed.. Han opdrog derfor prinsen, som man dresserer hunde, men han sedergreen Bech er i sineartikler om Christian 7. og Ditlev Reventlow i den seneste udgave af Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3 (1979) og bd. 12 (1982) noget mildere i sin dom over Reventlow: »... Ditlev Reventlow, en mand afutvivlsom hæderlighed, men med en håndfast og pedantisk opfattelse af opdragerens gerning, der indgav prinsen mere skræk end lyst til at tage ved læreMed støtte i bl.a. E.S.F. Reverdils memoirer har eftertiden fældet en hård dom over Reventlows opdragergerning. Det er vel også rigtigt, at han trods sine værdifulde karakteregenskaber ikke helt havde sin plads her. Hans moralske og religiøse grundsætninger, hans samvittighedsfuldhed og ordenssans var af en strenghed, der let lod mildere træk i hans væsen træde tilbage... Men påstanden om en skyld hos Reventlow for kronprinsens senere så ulykkelige udvikling afvises bestemt af samtidens som af eftertidens medicinske sagkundskab«.

Som prinsens egentlige hovedlærer ansattes i 1755 den tidligere pagehovmester, teologen Georg Nielsen, der 10 år senere blev kabinetssekretær og -kasserer hos dronning Caroline Mathilde og siden meddirektør ved Det kgl. Teater. Stillingen var tidligere blevet tilbudt den tyske forfatter Christian Fürchtegott Gellert, der blev en af foregangsmændene i den tyske oplysningstids borgerlige kultur, menhan havde takket nej. Georg Nielsen er blevet karakteriseret som en lærd, godgørende og elskværdig mand, en stor kunstkender og bogsamler, men tør og pedantisk og ude af stand til at vække sin elevs interesser. Han underordnede sig fuldt ud Reventlows pædagogiske metoder eller mangel på samme og overværede gang på gang, hvordan den lille, spinkle dreng blev korporligt afstraffet, tilmed i tjenerskabets nærværelse.



In der nächsten Generation führte sein ältester Sohn Detlev (1710-1783) den Betrieb. In ihm hat Altenhof seinen bedeutendsten Herrn, das Geschlecht eines seiner hervorragendsten Männer erhalten. Er war verheiratet mit Margaretha Raben aus Aalholm (1728-1794). Letztere kaufte im Jahre 1784 den Meierhof Aschau zum Gutsbetrieb Altenhof dazu. Von stetem Vertrauen dreier Könige getragen, stieg er von Stufe zu Stufe im Staatsdienst auf. Detlev Reventlow trat nach seiner europäischen Ausbildung als Kammerjunker und anschließend als Kammerherr in die Dienste der Königin. Er wurde Oberkammerherr und Erzieher Christians VII. 1751 wurde er Sonderbotschafter der Krone in Paris, führte auf Dänischer Seite die Verhandlungen mit Katharina der Großen um die Russischen Erbteile in Schleswig- Holstein 1773. Es ist mitunter seinem Verhandlungsgeschick zu verdanken, dass Russland schließlich zur Aufgabe seiner Ansprüche auf das Herzogtum Schleswig und die so genannten Großfürstlichen Anteile in Holstein bereit war. Detlev wurde nach Abschluss dieser Tätigkeiten in den Lehensgrafenstand erhoben.

Er wurde darüber hinaus Kurator der Christian-Albrechts-Universität in Kiel, welcher er binnen kurzer Zeit großen Zulauf verschaffte (1775-1783). Sein Vermögen führte zu einer Erweiterung der Reventlowschen Besitztümer. Zu den Besitztümern Altenhof und Glasau erwarb er vom Grafen Demercieres Gut Emkendorf, Wittenberg von seinen Vettern der Schleswig Holsteinischen Linie, Aschau und schließlich noch Osterade an der Eider.

Detlef blev gift med Margrethe Raben den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 8 dec. 1726 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 sep. 1794 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1*

Notater:

BESIDDELSER: Lundsgaard

Notater:

BESIDDELSER: Rixdorf, Knoop, m.m.

TITEL: Greve

Henrik blev gift med Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann den 16 sep. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Adelaide (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 21 jan. 1760 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 jan. 1826 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse