Carl Louis August Schack Brockdorff

Frederik blev gift med Sophie Hedevig Comtesse Schulin den 14 aug. 1869. Sophie (datter af Hans Sigismund Frederik Alexander William Greve Schulin og Ida Augusta Comtesse Holck) blev født den 18 okt. 1848 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1931. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Caroline Marie Augusta Dannemand. Caroline (datter af Frederik 6, Konge af Danmark og Frederikke Benedicte Rafsted) blev født den 24 jan. 1812; døde den 29 feb. 1844 i Vor Frelsers Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Ida Augusta Comtesse Holck. Ida (datter af Julius Carl Christian Greve Holck og Caroline Elisabeth Møller) blev født den 18 dec. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 aug. 1896 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Schack blev gift med Caroline Frederikke Fernandine von Restorff den 2 jul. 1802. Caroline blev født den 25 feb. 1777 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 sep. 1873 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 6. blev født i 1768 og døde i 1839. Han var søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af Storbritannien. Han blev officielt konge efter Christian 7.s død, men i realiteten havde han været regent siden 1784. I 1790 giftede han sig med Marie af Hessen-Kassel, med hvem han fik to døtre.

Frederik 6. havde en trist barndom. Efter at moderen, dronning Caroline Mathilde, og hendes elsker, Struensee, i 1772 blev arresteret, stod den knapt 4-årige Frederik tilbage med en sindssyg far, der var ude af stand til at tage sig af ham. Forståeligt nok blev han et naturligt midtpunkt for en kreds af folk, der ønskede at styrte den regering, der kom til magten efter Struensees fald og moderens landsforvisning.

Frederik 6. blev, efter et kup i 1784, optaget i statsrådet. Magtovertagelsen gjorde ham til kronprinsregent for sin sindssyge far indtil 1808.

I 1788 underskrev statsrådet den vigtigste landbrugsreform i landets historie. Fra da af blev bønderne frie borgere, der kunne rejse hvorhen de ville.

Bag stavnsbåndets ophævelse stod godsejer brødrene Christian og Ludvig Reventlow, jurist Christian Colbjørnsen og godsejer AP Bernstorff, men sandsynligvis ville reformen ikke være blevet til noget uden kronprins Frederiks store velvilje.

For ikke at blive inddraget i den fransk-britiske storkonflikt, sluttede Danmark sig i år 1800 til et svensk-russisk-preussisk neutralitetsforbund. Briterne krævede at Danmark forlod forbundet og da den danske regering nægtede, angreb en engelsk flåde i 1801 den danske flåde på Reden ud for København.

En del af den engelske flåde, under ledelse af viceadmiral Nelson, blev sendt til angreb sydfra.
Under svære tab fik Nelson tilintetgjort en stor del af de danske skibe, og da en betænkelig admiral Parker gav Nelson signal til at indstille kampen, satte viceadmiralen kikkerten for det blinde øje og fortsatte.

I erkendelse af at kampen ikke kunne vindes, sendte Nelson en parlementar i land med et brev til kronprins Frederik. Under trusler om at brænde de erobrede danske skibe med mandskabet om bord, gav kronprinsen efter de britiske krav og indstillede skydningen.

Det var i slaget på Reden at den unge danske søhelt, Peter Willemoes, udmærkede sig.

I 1804 var Napoleon blevet kejser i Frankrig, og det lykkedes ham i de efterfølgende år at erobre store dele af det europæiske fastland. Tilbage var stort set kun Storbritannien og Rusland. I 1807 allierede Rusland sig med Frankrig og gik med til en fastlandsspærring af engelske skibe.

Englænderne forlangte, at Danmark enten allierede sig med Storbritannien eller udleverede den danske flåde som sikkerhed for fortsat dansk neutralitet. Da svaret på det engelske ultimatum var et klart dansk nej, gik den engelske flåde i september til angreb på København. Efter tre døgns heftigt bombardement kapitulerede hovedstaden, og den danske øverstkommanderende, general Ernst Peymann, måtte bøje sig for kravet om udlevering af flåden til englænderne.
Englændernes angreb førte til, at kronprins Frederik knap to måneder senere indgik et forbund med Frankrig.

Da Napoleon i 1812 angreb Rusland, allierede russerne sig med bl.a. Storbritannien og Sverige. Svenskerne blev til gengæld lovet Norge som erstatning for Finland, som russerne erobrede i 1809. Rusland forsøgte, efter den franske hærs nederlag ved Moskva, at få Danmark med i alliancen, men da russerne stod fast på at Danmark skulle afgive Norge til Sverige, sagde den danske regering nej, og efterhånden stod Frederik 6. tilbage som Napoleons sidste forbundsfælle.

Året efter blev Napoleons hær afgørende slået ved Leipzig, og den 15. januar 1814 var Danmark tvunget til at underskrive en fredstraktat med Storbritannien og Sverige, hvorefter vi afstod Norge til Sverige. Frederik 6. kommenterede bittert fredsslutningen: Gid jeg aldrig havde oplevet denne sørgelige dag, da jeg måtte afgive den tilståelse, at Norge, mit kære Norge, måtte være det offer, som måtte gives for ikke aldeles at opgive alt.
Efter 444 som kronprins vandt Frederik 6. stor popularitet ved ophævelsen af stavnsbåndet – en popularitet der blev slidt hårdt på i krigsårene fra 1807-14. En stor del af sin tidligere anerkendelse genvandt Frederik 6. imidlertid hurtigt på grund af sin nøjsomhed og pligtfølelse. Ikke desto mindre råbte og piftede en større menneskemængde af kisten, da den i januar 1840 blev kørt ud af København. Til gengæld blev kisten løftet af vognen da den nærmede sig Roskilde, og blev båret af bønder det sidste stykke vej til Roskilde Domkirke.

Frederik blev gift med Frederikke Benedicte Rafsted. Frederikke blev født den 6 aug. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1862. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bente Mortensdatter Andersen
Frederik VI's maitresse, med hvem han fik 2 døtre og 2 sønner, som optoges i adelsstanden 1830. Den yngste søn døde ung, den ældste Frederik Vilhelm Dannemand (1813-88 ) optoges 1839 i grevestanden ogfik hovedgården Aastrup på Sjælland

Aka (Facts Pg):
Oberstinde Frederikke Dannemand

Notater:

Frederik VI's maitresse


MARR: TYPE 3

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksdal Slot, Virum Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Frederiksdal

TITEL: Lensgreve, Kammerherre og amtmand over Præstø amt.

Johan Sigismund Ludvig lensgreve Schulin (16. oktober 1777 på Frederiksdal – 31. december 1836 sammesteds) var dansk godsejer og amtmand.

Schulin var søn af Frederik Ludvig Schulin og arvede landstedet og godset Frederiksdal. 1795 blev han student, privat dimitteret, 1800 immatrikuleret ved universitetet i Kiel, 1807 cand. jur. Han var amtmand over Præstø Amt 28. september 1824 til 9. august 1831, hvor han fik afsked med ventepenge. 1824 blev han kammerherre og 1. august 1829 blev han Ridder af Dannebrog.

Han var gift med Louise Elisabeth f. Brown (24. juli 1785 – 28. januar 1851). Fader til Johan Sigismund Schulin (f. 1808).

Et portræt af Schulin som barn (1783) udført af Jens Juel findes i Odense Bys Museer.

Beskæftigelse:
Amtmand

Titel:
Kammerherre, Lensgreve

Johan blev gift med Louise Elisabeth Brown den 6 jan. 1808 i St. Olai kirke, Helsingør, Danmark. Louise (datter af William Brown og Margrethe Elisabeth (Betzy) Brown) blev født den 24 jul. 1785 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 10 aug. 1785 i Skt. Petri kirke, København, Danmark; døde den 28 jan. 1851 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 5 feb. 1851 i Kgs. Lyngby Kirkegård, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift:
Gift i hjemmet

Notater:

Beskæftigelse:
Chef for det danske postvæsen i Hamburg

Titel:
Kammerherre

Julius blev gift med Caroline Elisabeth Møller den 29 sep. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]