| |
Match 10,151 til 10,200 fra 11,390
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10151 |
Pr. Of Bourbon | Two Sicilies, Gabriel (I15388)
|
| 10152 |
Pr. Of Brassov | Rusland, George (I14187)
|
| 10153 |
Pr. Of Preussen | Preussen, Wilhelm af (I14468)
|
| 10154 |
Preben Ahlefeldt-Laurvig, Preben Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig, 27.10.1872-22.5.1946, greve, diplomat. Preben Ahlefeldt-Laurvig blev cand.jur. 1897 og gennemgik derefter Niels Brocks handelsskole inden han i efteråret 1900 ansattes som sekretær hos den danske konsul i Hull. Senere gjorde han tjeneste ved generalkonsulaterne i New York og London samt i udenrigsministeriet.
1908 udsendtes han som den første danske legationssekretær til Kina, men med den særlige bestemmelse at han skulle gøre tjeneste ved det russiske gesandtskab i Peking. Den russiske gesandt havde hidtil varetaget de danske interesser i Kina. Da disse voksede stærkt efter 1900 havde gesandten bedt om at få en dansk sekretær til hjælp. Også danske erhvervskredse ønskede at få en dansk diplomat i Kina. Preben Ahlefeldt-Laurvig blev da sendt til Peking, men den specielle ordning viste sig hurtigt at være utilfredsstillende, og 1912 blev Preben Ahlefeldt-Laurvig selvstændig gesandt (ministerresident) ikke blot i Kina men tillige i Japan, dog med fortsat bopæl i Peking.
Efter en kort tid som gesandt i Polen 1920–21 udnævntes han i oktober 1921 til gesandt i Storbritannien, på dette tidspunkt den vigtigste post i den danske udenrigsrepræsentation. I efteråret 1937 tog han med virkning fra 1.1.1938 sin afsked på grund af svækket helbred og boede i de sidste år på Madeira.
Tiden i London blev den mest betydningsfulde i hans diplomatiske karriere. Han var en dygtig og loyal repræsentant for Danmark, ikke mindst i de svære år efter 1930 da Storbritanniens nye protektionistiske handelspolitik ramte den danske landbrugseksport hårdt. Gennem sine personligt prægede indberetninger holdt han de skiftende danske regeringer godt informeret om udviklingen såvel på de politiske som økonomiske områder. Ved hans afgang udtalte udenrigsminister P. Munch at Preben Ahlefeldt-Laurvig i sjælden grad havde betingelser for at bane vejen for de danske der i London måtte føre vanskelige økonomiske forhandlinger af meget stor rækkevidde for Danmark. Han var i alle henseender en utrættelig hjælper og vejleder for danske der havde brug for hans bistand under deres virksomhed i det fremmede land.
R. 1907, DM. 1917, K.2 1922, K.1 1927, Sk. 1937.
Familie
Preben Ahlefeldt-Laurvig blev født på Broløkke, Langeland (Magleby kirke), døde i Funchal, Madeira, og blev begravet ved Magleby kirke.
Forældre: lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1844–1917) og baronesse Johanne Ida Birgitte Augusta Wedell-Wedellsborg (1846–1930). Gift 12.9.1899 i Kbh. (Petri) med baronesse Marie (Mary) Emilie von Gohr, født 11.10.1874 i Nikolajevsk, Rusland, død 11.12.1954, begr. Magleby k., d. af viceadmiral, russisk statsråd, baron Oscar Fr. v. G. (1834–1910) og Marie Emilie van der Fours (ca. 1845–1926). – Bror til Frits Ahlefeldt-Laurvig. Nevø af William Ahlefeldt-Laurvig.
Sjøqvist, Viggo: Preben Ahlefeldt-Laurvig i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 4. december 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Preben_Ahlefeldt-Laurvig | Ahlefeldt-Laurvig, Greve Preben Ferdinand (I14691)
|
| 10155 |
Predbjørn Podebusk (* omkring 1460, † 1541) var en dansk rigsråd fra Vosborg, søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke.
Efter sin fader arvede han Nørre Vosborg i Jylland og Kjørup på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring 1512, med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd Mourids Nielsen Gyldenstjerne havde arvet Ågård i Vendsyssel og Bregentved på Sjælland, og som efter sin første mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skåne var kommet i besiddelse af Karsholm i Skåne. Alle disse ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af Mogens Gjøe.
Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige sjælemesser rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af Niels Bugges gamle ejendom Nørre Vosborg benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader Niels Bugges store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, 1502 og 1536, at komme i besiddelse af Hald Hovedgård, som allerede Dronning Margrethe havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.
At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. 1487 forekommer han allerede som ridder i Prins Christian II’s hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om Ringe Mølle på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. 1494 nævnes han som lensmand på Skjoldenæs, og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på Riberhus, en stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. november 1502 som rigsråd deltog i dommen over Poul Laxmand. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod Sverige og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv.
Det er derfor betegnende, at han straks efter Kong Hans’ død 1513 var blandt de jyske rigsråder, der søgte at hindre, at Kong Christian II straks overtog regeringen, inden en fornyet hylding havde fundet sted, og at han allerede den gang i al hemmelighed skal have arbejdet på at sætte Hertug Frederik på tronen. Men for øvrigt er der ikke spor til fjendligt sindelag fra Christian II’s side mod Predbjørn Podebusk. Han vedblev at have Riberhus som afgiftslen, og da han havde givet kongen med større lån, fik han også pant heri. Alligevel var Predbjørn Podebusk en virksom deltager i det jyske råds opstand mod kongen 1522 og 1523 og havde en tid lang oprørspartiet samlet hos sig på Riberhus, hvorpå han i marts 1523 deltog i Frederik I’s hylding på Viborg ting.
Han blev belønnet med forleningen af Han Herred i Jylland på sin og hustrus Levetid. Heri fik han kort efter pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i pant. 1529 fik han tillige Lysgaard- og Hids Herreder i pant, uafløst på livstid. Han deltog i Frederik I’s tid som rigsråd i de forskellige møder og forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende stilling ud over, hvad hans sociale stilling medførte.
Som mand af den gamle skole frygtede Predbjørn Podebusk selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulle komme på tronen. "Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand", skriver således hans hustru fra Bidstrup til sin datter Pernille Krognos’ mand, rigsråd Anders Bentsen Bille, da toget til Norge mod Christian II forestod. Også på herredagen i København efter Frederik I’s død viste Predbjørn Podebusk sig som ivrig katolik. Han deltog i alle rigsrådets mest udprægede skridt, beseglede recessen af 3. juli, selv det såkaldte Enighedsbrev af 13. juli 1533, hvorved biskopperne søgte at hindre et kongevalg for øjeblikket, og deltog i dommen over Hans Tausen.
Under Grevens Fejde deltog Predbjørn Podebusk i møderne i Ry i juni og juli 1534, hvor de katolske råd blev nød til at slutte sig til Hertug Christian 3., og deltog i dennes hylding i Horsens. Under bondefejderne kunne en mand som Predbjørn Podebusk, der var vant til at sætte bønderne i blok og jern, ikke vente sig noget godt. Under skåningernes rejsning under Søren Norby 1525 var det gået ud over hans skånske ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans datter Jyttes Mand, rigsråd Niels Brock til Estrup m. m., mod bønderne ved Svenstrup.
Predbjørn Podebusk's rolle var for øvrigt nu udspillet. En mand af hans tænkemåde kunne ikke bruges under de nye forhold. Han var desuden nu hen ved de 80 år. Allerede inden marts 1536 havde han måttet afstå Riberhus til Johan Rantzau mod at få Tranekjær på Langeland i steddet. De store pantesummer, han havde lånt kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s kroning i 1537 bar han dog som ældste ridder rigsæblet, og sin stilling som rigsråd beholdt han lige til sin død i december 1541. Som en rask og rørig gammel mand deltog han i rigsrådsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 hustruer havde han 6 børn. Men døden havde ryddet stærkt op i hans kreds. Kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død havde ægtet den forhenværende biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545..
Med sine to hustruer havde han 6 børn, deriblandt Jørgen Predbjørnsen Podebusk; men kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død var blevet gift med den tidligere biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545. | Podebusk, Predbjørn (I2937)
|
| 10156 |
Premierløjtant ( Søværnet - Forsvaret ), Skibsinspektør i De Danske Statsbaner ( DSB ), siden Hypotekbanksdirektør i Skibshypotekbanken | Tegner, Poul Martin (I14644)
|
| 10157 |
Premierløjtnant | Dinesen, Johan Ulrik Peter Vilhelm (I12275)
|
| 10158 |
Premierløjtnant | Wedell-Wedellsborg, Gustav Joachim Baron (I13263)
|
| 10159 |
Premierløjtnant | Bruun de Neergaard, Jens Laurentius (I11224)
|
| 10160 |
Premierløjtnant | Reventlow, Christian (I6887)
|
| 10161 |
Premierløjtnant | Rathlou, Wolf Frederik von (I7396)
|
| 10162 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ) | Knuth-Winterfeldt, Viggo Christian Greve (I14688)
|
| 10163 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ) | Federspiel, Johan Bjørn von (I23889)
|
| 10164 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ) | Bernstorff, Carl Frederik Bechtold Hermann Greve (I23941)
|
| 10165 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer | Bech, Tyge Alexander (I14828)
|
| 10166 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Kunstmaler | Moltke, Harald Viggo Greve (I15031)
|
| 10167 |
Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Postmester for Holbæk i Post- & Telegrafvæsenet ( Post Danmark ) | Haxthausen, Johan Christian Baron (I11982)
|
| 10168 |
Premierløjtnant i de canadiske landstyrker, Cand.polyt., Forfatter ( Shareholder: Karen Coffee Company Ltd. A/S ) | Dinesen, Thomas Fasti (I24002)
|
| 10169 |
Premierløjtnant i de tyske landstyrker | Heintze-Weissenrode, Henrik Frederik Baron (I24997)
|
| 10170 |
Premierløjtnant i de tyske landstyrker | Rantzau, Cuno Vilhelm Andreas Rigsgreve von (I25004)
|
| 10171 |
Premierløjtnant i marinen | Obelitz, Johannes Balthazar Gebhardt von (I10822)
|
| 10172 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Treschow, Gert (I23697)
|
| 10173 |
Premierløjtnant i Søetaten | Arenfeldt, Laurids Below (I7900)
|
| 10174 |
premierløjtnant og gårdejer i Norge | Ratleff, Christian Frederik (I9093)
|
| 10175 |
Premierløjtnant, Hofjægermester, Godsejer af Møllerup | Ahlefeldt-Laurvigen, Frederik Greve (I12784)
|
| 10176 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Pedersen, Børge (I24811)
|
| 10177 |
Premierløjtnant, Kammerjunker | Schaffalitzky de Muckadell, Carl Christian (I11300)
|
| 10178 |
Premierløjtnant, Legationssekretær, diplomat | Moltke, Carl Poul Oscar Greve (I14326)
|
| 10179 |
Premierløjtnant, Viceadmiral | Meldal, Julius Sophus (I13200)
|
| 10180 |
Premierminister i Celle, Hannoveransk minister | Bernstorff, Andreas Gottlieb von (I7891)
|
| 10181 |
Pressemitteilung
Kiel, 20. August 2008
Jürgen Koppelin: Trauer um Friedrich Graf zu Reventlow
Zum Tod des schleswig-holsteinischen FDP-Politikers Friedrich Graf zu Reventlow sagte der FDP-Landesvorsitzende Jürgen Koppelin heute in Kiel:
„Die schleswig-holsteinischen Liberalen trauern um Friedrich Graf zu Reventlow. Über viele Jahre gehörte Friedrich Graf zu Reventlow zur Führung der schleswig-holsteinischen FDP. Dabei hat er sich besonders als Kommunal- und Landespolitiker für seine schleswig-holsteinische Heimat engagiert. Im Landesvorstand der FDP sowie als Vorsitzender des Landesfachausschusses Agrarpolitik war er stets ein wichtiger Ratgeber.
Häufig war er in seinem Haus in Wulfshagen Gastgeber wichtiger Veranstaltungen der schleswig-holsteinischen Liberalen. Seine Offenheit, seine Redlichkeit und seine Glaubwürdigkeit zeichneten ihn aus.Er erwarb sich große Sympathie und Anerkennung.
Die FDP in Schleswig-Holstein hat Friedrich Graf zu Reventlow viel zu verdanken.
Wir haben einen liberalen Politiker und Freund verloren, dem wir ein ehrendes Andenken bewahren werden.“ | Reventlow, Greve Friedrich (Fritz) Carl Henrich (I15908)
|
| 10182 |
Pretender To Spanien | Østrig, Anton Von Habsburg, Ærkehertug af (I15927)
|
| 10183 |
Preuss ritmester uf. t. | Reventlow-Criminil, Greve Ernst Friedrich (I21609)
|
| 10184 |
Preussisk Amtmand over Gadebusch og Rehna | Rantzau, Waldemar Friedrich Ludwig (I12372)
|
| 10185 |
preussisk Amtsretsraad | Korff, Friedrich (Fritz) Karl Gustav von (I18000)
|
| 10186 |
Preussisk Gehejmeraad, Øjenlæge | Graefe, Frederik Wilhelm Ernst Abb von (I23826)
|
| 10187 |
Preussisk Generalmajor, Adjudant hos Kronprinsen af Preussen | Roeder, Carl von (I21993)
|
| 10188 |
Preussisk gesandt i København | Senfft von Pilsach, Adam Frederik (I23171)
|
| 10189 |
Preussisk kammerherre | Buchwaldt, Adam Hermann Henning von (I24999)
|
| 10190 |
Preussisk Kammerherre, Geheimeraad, Statsminister | Itzenplitz, Heinrich August Friedrich Greve von (I21994)
|
| 10191 |
Preussisk Kammerherre, Godsejer | Buchwaldt, Adam Hermann Henning von (I24999)
|
| 10192 |
Preussisk Kammerherre, Preussisk Gehejmeraad, Ritmester i de tyske landsstyrker, Godsejer | Schimmelmann, Lensgreve Carl Gustav Ernst (I14041)
|
| 10193 |
Preussisk Landraad | Saldern, Caspar Hans Bernhard Mesmer von (I12570)
|
| 10194 |
Preussisk Regeringsraad | Chüden, Oscar (I13769)
|
| 10195 |
Preussisk ritmester | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Heinrich Bernhard Carl Paul Georg Curt (I13856)
|
| 10196 |
Preussisk ritmester | Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Eberhard Carl Paul Erdmann Ferdinand Emanuel (I14200)
|
| 10197 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Backhouse, Susan Macarthur (I22451)
|
| 10198 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rothe, Annette Mary (Nette) (I22428)
|
| 10199 |
Prince | Radziwill, Dominic (I15414)
|
| 10200 |
Prince August Wilhelm of Prussia
From Wikipedia, the free encyclopedia
Born 29 January 1887
Potsdam, Prussia
Died 25 March 1949 (aged 62)
Stuttgart, Baden-Württemberg
Burial Famillienfriedhof, Langenburg, Baden-Wurttemberg, Germany
He was born in the Potsdamer Stadtschloss when his grandfather was still the Crown Prince of Prussia. He spent his youth with his siblings at the New Palace, also in Potsdam, and his school days at the Prinzenhaus in Plön. Later, he studied at the universities of Bonn, Berlin and Strasbourg. He received his doctorate in political science in 1907 "in an exceedingly dubious manner", as one author[who?] describes it.
Prince August Wilhelm married his cousin Princess Alexandra Victoria of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg (21 April 1887 Germany – 15 April 1957 France) on 22 October 1908 at the Berliner Stadtschloss. The couple had planned to take up residence in Schönhausen Palace in Berlin, but changed their mind when August Wilhelm's father decided to leave his son the Villa Liegnitz in the Sanssouci Park. On 26 December 1912 their only child, Prince Alexander Ferdinand of Prussia (died 12 June 1985), was born. Their Potsdam residence developed into a meeting place for artists and scholars.
During the First World War, August Wilhelm was made district administrator (Landrat) of the district of Ruppin; his office and residence was now Schloss Rheinsberg. His personal adjutant Hans Georg von Mackensen, with whom he had been close friends since his youth, played an important role in his life. These "pronounced homophilic tendencies" contributed to the failure of his marriage to Princess Alexandra Victoria. They never undertook a formal divorce due to the opposition of August Wilhelm's father, Kaiser Wilhelm II.
After the end of the war, the couple separated and formally divorced in March 1920. August Wilhelm was awarded custody of their son. After his divorce and the marriage of his friend Hans Georg von Mackensen to Winifred von Neurath, the daughter of Konstantin von Neurath, August Wilhelm lived a reclusive life in his villa in Potsdam. He took drawing lessons with Professor Arthur Kampf, and the sale of his pictures secured him an additional source of income.
August Wilhelm joined the nationalist veteran's group "Stahlhelm". In the following years he had increasing contact with the National Socialists. To the unease of his family and against his father's will, he joined the "dangerous, revolutionary" NSDAP on 1 April 1930, whereupon he received the low membership number 24, for symbolic reasons. In November 1931, he was accepted into the SA with the rank of "Standartenführer". His ingratiation with the National Socialists and his adoration of Adolf Hitler made August Wilhelm often the subject of mockery by the left-wing press ("Braunhemdchen Auwi", i.e. "Auwi the Little Brown Shirt), politicians ("Hanswurst" i.e. "Hans the Brown Sausage" by André François-Poncet), and from National Socialists themselves (Joseph Goebbels referred to him as "good-natured, but slightly gormless boy").
As a representative of the erstwhile Prussian royal dynasty and German imperial dynasty, August Wilhelm was deliberately used by the National Socialists to gain votes in elections such as the lead candidate of the NSDAP for election to the Prussian Landtag in April 1932 or as an election speaker alongside Hitler, whom he accompanied on flights across Germany at the same time. Through his appearances at mass rallies of the National Socialists, he addressed himself to sections of the population that were lukewarm towards National Socialism and convinced them "that Hitler was not a threat, but a benefactor of the German people and the German Empire".
In 1933 August Wilhelm was given a position within the Prussian state, and became a member of the German Reichstag. However, after the abolition of the Weimar Republic with the passing of the Enabling Act of 1933, and the open establishment of the revolutionary dictatorship of the Third Reich, the Nazis no longer needed the former prince, who himself had secretly hoped "that Hitler would one day hoist him or his son Alexander up to the vacant throne of the Kaiser". Thus in spring 1934 he was denied direct access to Hitler and by the summer after the Röhm affair, he found himself in the wilderness politically. This did not, however, reduce his adoration of Hitler.
One of his high-profile visits took August Wilhelm to the Passau Hall of Nibelungs.
On 30 June 1939 he was made an SA-Obergruppenführer, the second highest rank in the SA, but after making derogatory remarks about Joseph Goebbels in private, he was denounced in 1942. From then on, he was completely sidelined and was also banned from making public speeches.
At the beginning of February 1945, in the company of the former Crown Princess Cecilie, August Wilhelm fled the approaching Red Army, going from Potsdam to Kronberg to take refuge with his aunt Princess Margaret of Prussia, a sister of his father.
At the end of the Second World War, on 8 May 1945, August Wilhelm was arrested by United States soldiers and imprisoned on the premises of the Flak-Kaserne Ludwigsburg. "At the denazification trial [Spruchkammerverfahren] of 1948, to the question whether he meanwhile had at least repudiated National Socialism, he asked uncomprehendingly: 'I beg your pardon?'" He was thus categorized as "incriminated" by the denazification court of the internment camp of Ludwigsburg, and was sentenced to two and a half years' hard labour. Due to his confinement since 1945 in an internment camp, he was considered to have served his sentence.
Immediately after his release, however, new proceedings were instituted against him. There was an arrest warrant against him from a court in Potsdam in the Soviet zone. He was never arrested, as soon after he became seriously ill and died at a hospital in Stuttgart at the age of 62. August Wilhelm was buried in Langenburg in the cemetery of the princes of Hohenlohe-Langenburg.
With his wife, Princess Alexandra of Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, Prince August Wilhelm had an only son:
Prince Alexander Ferdinand Albrecht Achilles Wilhelm Joseph Viktor Carl Feodor of Prussia (26 December 1912 – 12 June 1985) married Armgard Weygand on 19 December 1938. They have one son.
| Preussen, August Wilhelm af (I14756)
|
|
.jpg)
Agnes Reventlow (1859-1924)