| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1051 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Thomas James Carson / Ann Maud(e) Macarthur Brown (F26254)
|
| 1052 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Laurence Keith Macarthur Brown / Rita Gardner Trouton (F33669)
|
| 1053 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Knud Rudolf Iuel / Inger Elisabeth Skeel (F34646)
|
| 1054 |
divorced | Familie: Christen Skeel / Nathalie Beckmann (F32531)
|
| 1055 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Hans Christian Andreasen / Anne Birgitte Baronesse Haxthausen (F26466)
|
| 1056 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Ulrik Skeel / Lene Poulsen (F28549)
|
| 1057 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Erik Hansen Schwartz / Elise Antoinette Baronesse Haxthausen (F26904)
|
| 1058 |
Divorcée en 1eres noces de xxx de LA LANDE et de CALAN, 1869-1944 | Nicolay, Louise Marie Josephe Charlotte de (I14815)
|
| 1059 |
Dorothea Brockdorff er indtegnet flere steder i DAA.
I DAA 1936:
1. som datter af Frederik Brockdorff og Cathrine von Qualen, DAA 1936:II:14, med 9 andre børn. Hun nævnes her til Ascheberg. Angives d. 1688, ingen fødselsdato.
2. som datter af Joachim Brockdorff gift med Helvig Sested, DAA 1936:II:16, med 3 andre børn, - også angivet d. 1688, ingen fødselsdato.
Er begge steder nævnt til begge ægtefæller:
Under Bertram Rantzau DAA 1930:II:115, er hun nævnt som datter af de 2. forældre (Joachim og Helvig).
Under Daniel Pogwish DAA 1931:II:58, er hun nævnt som datter af de 1. forældre (Frederik og Cathrine).
Dorothea Brockdorff står i DAA angivet som barn af såvel:
Frederik Brockdorff (d. 1612) g.m. Catharine von Qualen
[datter:
Dorothea til Ascheberg (d. 1688) gift 1. x m. Daniel Pogwisch til Ascheberg (f. o. 1606-1640) gift 2. x m. Oberst Bertram Rantzau til Ascheberg og Weissenhaus f. 1614 d. 1688 ]
og
Joachim Brockdorff (d. 1644) g.m. Helvig Sehested
[datter:
Dorothea til Ascheberg (d. 1688) gift 1. x m. Daniel Pogwisch til Ascheberg (d.1640) gift 2. x m. Oberst Bertram Rantzau til Ascheberg og Weissenhaus f. 1614 d. 16. april 1686 på Ascheberg ]
Dette må antages at være en fejl - det må være vurderingen, at Dorothea Brockdorffs forældre er Joachim Brockdorff og Helvig Sehested, jvf epitafiet i Auning Kirke over Benedicte Margrethe Brockdorffse gravsten og epitafier | Brockdorff, Dorothea (I6710)
|
| 1060 |
Dorothea Brockdorff er indtegnet flere steder i DAA.
I DAA 1936:
1. som datter af Frederik Brockdorff og Cathrine von Qualen, DAA 1936:II:14, med 9 andre børn. Hun nævnes her til Ascheberg. Angives d. 1688, ingen fødselsdato.
2. som datter af Joachim Brockdorff gift med Helvig Sested, DAA 1936:II:16, med 3 andre børn, - også angivet d. 1688, ingen fødselsdato.
Er begge steder nævnt til begge ægtefæller:
Under Bertram Rantzau DAA 1930:II:115, er hun nævnt som datter af de 2. forældre (Joachim og Helvig).
Under Daniel Pogwish DAA 1931:II:58, er hun nævnt som datter af de 1. forældre (Frederik og Cathrine).
Dorothea Brockdorff står i DAA angivet som barn af såvel:
Frederik Brockdorff (d. 1612) g.m. Catharine von Qualen
[datter:
Dorothea til Ascheberg (d. 1688) gift 1. x m. Daniel Pogwisch til Ascheberg (f. o. 1606-1640) gift 2. x m. Oberst Bertram Rantzau til Ascheberg og Weissenhaus f. 1614 d. 1688 ]
og
Joachim Brockdorff (d. 1644) g.m. Helvig Sehested
[datter:
Dorothea til Ascheberg (d. 1688) gift 1. x m. Daniel Pogwisch til Ascheberg (d.1640) gift 2. x m. Oberst Bertram Rantzau til Ascheberg og Weissenhaus f. 1614 d. 16. april 1686 på Ascheberg ]
Dette må antages at være en fejl - det må være vurderingen, at Dorothea Brockdorffs forældre er Joachim Brockdorff og Helvig Sehested, jvf epitafiet i Auning Kirke over Benedicte Margrethe Brockdorffse gravsten og epitafier | Brockdorff, Dorothea (I6720)
|
| 1061 |
Drev et hjem for skoleungdom i slægtens gamle ejendom i Sct Mogensgade 2,
Viborg' hvor hun enda (1955) har sitt hjem. (HHK) | Pape, Kirstine Cecilie (I16888)
|
| 1062 |
Dronning Charlotte Amalie stod fadder til Charlotte Amalie ved hendes dåb. Og bar n e t k o m a l t s å til at hedde det samme som dronningen. | Jessen, Charlotte Amalie von (I17438)
|
| 1063 |
Dronning Dagmars navn er knyttet til Ringsted. Man kan mange steder i byen finde spor efter hende, f.eks. Dagmarbrønden i Sct. Bentsgade. Den blev skabt i 1949, da en del af muren omkring den gamle Sct. Bendts kirkegård blev ændret i forbindelse med, at der blev opsat en granitskulptur forestillende Dronning Dagmar. Det er den, der kaldes Dagmarbrønden. Den er skabt af billedhuggeren Henrik Stareke. Dengang vakte især muren kritik fra mange af byens borgere, som syntes, at den lukkede for udsynet til kirken, men som tiden er gået, har man vænnet sig til dette træk i bybilledet, lige som det går med så mange andre ting man laver om, man vænner sig til dem med tiden.
Dronning Dagmar er også kendt fra Dagmarkorset, som er et byzantinsk emaljearbejde på guld. Det opbevares nu på Nationalmuseet med en kopi i Sct. Bendts Kirke, hvor det hænger på en lille montre på den nordøstre korsskæringspille. Det antages at Dagmarkorset blev fundet i 1683, da daværende sognepræst Christen Blichfeld lod indrette et gravkammer til sin kone netop på det sted, hvor dronning Dagmar var begravet i 1212.
Og endelig er Dagmarsgade og Dagmarskolen i Ringsted også opkaldt efter dronning Dagmar.
l Sct. Bendts Kirke er der også et usædvanligt minde over Dronning Dagmar på en bronzeplader som man kan se på væggen ved siden af prædikestolen. Motivet skildre hendes landgang, da hun kom til Danmark i 1205. Den er opsat af Dansk - Czechoslovakisk selskab i 1928. Det er den czechoslovakiske kunstner og arkitekt Artz, som har skabt dette kunstværk. På relieffet har kunstneren beskrevet Dronning Dagmars modtagelse, ude i horisonten ser man den båd, hun var ankommet med. Dronning Dagmar er midtpunkt, og der er ingen tvivl om, at det er Kong Valdemar med sin garde, kunstneren har anbragt til venstre for dronningen, og ved hendes højre side, en flok af de danske bønder. Ser man nøjere på dette relief, kommer der mange detaljer frem, om hele historien med Kong Valdemars bejlerfærd.
Men hvem var egentlig Dronning Dagmar Mange i det ganske land kender sikkert Dronning Dagmar fra folkevisen Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg, til Ringsted lader hun sig vente. Alle de fruer, i Danmark er, dem lader hun til sig hente. - Udi Ringsted hviler Dronning Dagmar.
Denne folkevise handler om Dagmars sygdom og død, men på trods af hendes relativt korte liv i Danmark nåede hun alligevel at blive en afholdt dronning. Valdemar Sejr var konge i Danmark fra 1202 til 1241. Han giftede sig i 1205 med den 18 årige Dagmar. Hun hed oprindeligt Margrethe og var kongedatter fra Bóhmen. Hun blev kaldt Dragomir, fredsæl, som på dansk forvandledes til Dagmar, dagens mø. Hunblev en elsket dronning som var god mod fangerne og de fattige. Og hun skulle have været god helt ud i det kedelige, som Palle Lauring så pænt udtrykte det. Det var måske en af grundene til, at hun var så afholdt af folket.
l 1212 døde den unge dronning, og sorgen var stor. Den ovenfor citerede folkevise handler om, hvorledes Dronning Dagmar på sit dødsleje prøvede at overtale Valdemar Sejr til at gifte sig med Karl af Rises datter, Liden Kirsten, som ville være hende en god efterfølger. Men det lykkedes ikke. Valdemar Sejr giftede sig med Dronning Bengerd. Dronning Dagmar er begravet i Sct. Bendts Kirke, hvor også Valdemar Sejr og Dronning Bengerd senere blev bisat.
Dronning Dagmar døde i Ribe og det var en lang rejse, hun skulle ud på. Hun blev derfor lagt i en beskyttende blykiste. Dronning Dagmar er sandsynligvis den første, der er blevet gravlagt i blykiste.Det var først på dette tidspunkt i begyndelsen af 1200-tallet, man begyndte at bruge bly ved gravlæggelser.
Det danske folk tog en rørende afsked med deres elskede frihedsdronning. Hun skulle køres over land på en vogn, men på hele den lange rute, flokkedes bønderne om vognen, og lavede æresvagt. En afskedfra sogn til sogn, hvor æresvagterne på skift, bar hende et stykke af vejen, otte mand stærke bønder løftede hendes kiste af vognen og bar hende på deres skuldre. l sandhed en rørende afsked, og Dagmarvisens vemodige omkvæd har lydt over landet og over hendes grav gennem mange hundrede år. Mange har velsignet hende i grav og en helgendyrkelse er stille vokset frem af det minde hun efterlod, en frihedshelgen der kom fra det fjerne b | Böhmen, Dronning Dagmar (Margrethe Dragomir af) (I212)
|
| 1064 |
Dronning Of Norge | England, Maud Charlotte Mary Victoria, Prinsesse af (I14432)
|
| 1065 |
Dronningen havde nære forbindelser med Frederik d. Store af Preussen, der var gift med hendes ældste søster
___________________________
Juliane Marie blev dronning af Danmark, da hun ægtede Frederik 5. i 1752. Hun var datter af hertug Ferdinand Albrecht 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel. Hun og Frederik 5. fik sammen bl.a. sønnen arveprins Frederik. Juliane Marie var den ustabile Frederik 5.s anden dronning efter Louise, hvis popularitet hun ikke kunne leve op til. Mens Frederik 5. levede havde hun næppe megen indflydelse, men det ændrede sig, da hun blev enke. Hun havde ikke noget nært forhold til sin stedsøn, den sindssyge Christian 7, og hun håbede givetvis på at hendes egen søn, arveprins Frederik, ville kunne overtage tronen. I 1772 spillede hun en afgørende rolle i kuppet mod J.F. Struensee, og herefter havde hun sammen med Ove Høegh-Guldberg den reelle magt i riget, selvom den svage arveprins Frederik formelt stod i spidsen for regeringen. Juliane Maries politiske indflydelse blev bragt til ophør, da kronprins Frederik (6.) tog magten ved et kup i 1784. | Braunschweig-Wolfenbüttel, Juliane Marie af (I10000)
|
| 1066 |
Dronningen var rigsforstander når kongen var på rejser, f.eks. pilgrimsrejsen til J e r u s a l e m 1 423 - 25. Lod sig indskrive i Vadstena Kloster allerede i 1415. | England, Philippa af (I1641)
|
| 1067 |
Druknet i Bjørvigen i Christiania.
Druknet i Bjørvigen i Christiania. | Vieregg, Caspar Herman von (I20460)
|
| 1068 |
Dræbte 1513 Tord Jepsen Sparre | Brahe, Niels (I2729)
|
| 1069 |
Dræbte 1602 en karl i Kiel | Ahlefeldt, Volf von (I4358)
|
| 1070 |
dræbte 1687 sekondløjtnant Johan Frederich von Fränkingen, flygtede, gik i venitiansk tjeneste | Ahlefeldt, Gerhard von (I6679)
|
| 1071 |
duc de Bourgogne (1419-1467), comte de Flandre, d`Artois, de Boulogne og de Bourgogne (1419-1467), comte de Namur (1421-1467), duc de Brabant (1430), duc de Limbourg (1430-1467), comte de Hainaut, deHollande og de Zélande (1428-1467), duc de Luxembourg (1451-1467), chevalier de la Toison d`Or (1., 1430), souverain de la maison de Bourgogne (1.) | Bourgogne, Philippe III de (I1972)
|
| 1072 |
duc de Piémont, comte de Piémont, prince de Piémont, d'Achaïe og de Morée (1402-1418) | Savoie-Achaïe, Louis de (I1552)
|
| 1073 |
Duchess Agnes of Brunswick-Grubenhagen | Welf, Agnes (I1105)
|
| 1074 |
Duellerede 1776 på Tolkskovby med kaptajn J.C.G. von Ehrencrons frue, efter først at have udfordret hendes svagelige mand, kaptajn Johan Gustav von Ehrencron. Den skriftlige udfordring faldt i hænderne på fruen, der for at vise sin svage mand sin kærlighed, skulle have tilbudt ritmesteren oprejsning. | Ahlefeldt, Frederik Christian von (I10474)
|
| 1075 |
Duke of Brunswick-Grubenhagen 1286-1322 | Welf, Heinrich I (I727)
|
| 1076 |
Duke of Mecklenburg 1519-1547 and Duke of Guestrow 1534-1547 | Mecklenburg-Schwerin, Albrecht VI von (I3040)
|
| 1077 |
Død 1 uge efter sin bror Carl Sophus. Epidemi? | Wibroe, Adriane (I12341)
|
| 1078 |
død 1512 i første Barselseng. | Daa, Dorte Olufsdatter (I2536)
|
| 1079 |
død 6 uger efter at have født en sønnen Balthazar vonAhlefeldt | Rantzau, Dorothea (I3320)
|
| 1080 |
Død af brysttæring | Winkel, Jane Jacobine (I11301)
|
| 1081 |
død af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.
Officer.
Ejede Skjoldenæsholm
Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.
Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve. | Gyldenløve, Christian (I7195)
|
| 1082 |
Død af pest. | Sædinge, Benedicte af (I1018)
|
| 1083 |
Død efter år 1800 - og ikke i Aabenraa. | Zoëga, Magdalena (I19763)
|
| 1084 |
Død i barselsseng uden levende afkom. | Thura, Karen Clementine (I9884)
|
| 1085 |
Død i barselsseng.
Dronning Bengerd er begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Flere steder i byen kan man stadig genfinde hendes navn. Både en vej og en daginstitution er opkaldt efter hende, men hvem var egentlig denne Bengerd.
Prinsesse Berengaria kom til Danmark i 1214 og giftede sig med den tyve år ældre kong Valdemar Sejr. Berengaria var det yngste barn af kong Sancho I af Portugal og hans dronning Dulce, som han havde ægtet i 1174. Kong Valdemar Sejr havde været gift med Margrethe af Böhmen, senere kendt som Dronning Dagmar. Dagmar havde ry for at være en mild og vennesæl dronning. Dronning Dagmar døde i 1212 til danskernes store sorg.
Meget tyder på, at kongen allerede dengang kendte til prinsesse Berengaria og havde et godt øje til hende. Men ingen ved hvor, hvornår og hvordan de lært hinanden at kende. Der er udtænkt flere forklaringer på deres bekendtskab. En af dem er, at kong Valdemars søster Ingeborg, gift med Philip August af Frankrig, har haft en finger med i spillet. Måske har Valdemar, endnu som ung hertug af Slesvig,været en af anførerne i en dansk styrke i et korstog som anløb Portugals kyster i 1189, og ved den lejlighed kan han have stiftet forbindelser med det portugisiske hof. Men der er flere forskellige teorier desangående. Hvad vi ved er, at prinsesse Berengaria tog til Danmark og giftede sig med den tyve år ældre kong Valdemar i 1214.
Berengaria var det yngste barn af kong Sancho I af Portugal og hans dronning Dulce, som han havde ægtet i 1174. Dulce var datter af Raimundo Berenguer, grev af Barcelona. Sancho og Dulce fik otte børnsammen. Berengaria er med al sandsynlighed født i 1190 eller i et af de ffor den nye dronning at vinde godvilje hos hendes mands undersåtter. Desuden var Berengaria nærmest Dagmars modpol: hun havde ben i næsen og var tilmed en ret ærgerrig pige. Danskerne kaldte hende 'en besk blomme' og gav hende skyld for de skattebyrder som forsurede deres liv. Det sidste var vistnok ufortjent.
Kong Valdemar og Bengerd fik tre sønner sammen, Erik, Abel og Christoffer, inden hun døde i barselsseng i 1221, vistnok i sit 31. år. Hendes tre sønner blev alle efter hinanden konger i Danmark; Abelved at slå Erik ihjel. Det var i dronning Berengarias tid, i 1219, at Valdemar Sejr tog på erobringstogt til Estland. Og ifølge det gammel sagn, faldt dannebrog ned fra himmelen der. Kong Valdemar overlevede begge sine hustruer og blev begravet midt imellem dem i Skt. Bendts kirke i Ringsted. Da kong Frederik VII i 1855 fik åbnet hendes grav så han hendes skelet, noget silketøj og hendes fletning.Anatomiprofessoren Ib Pedersen, som var med til udgravningen, blev så begejstret over dronning Berengarias smukke hovedskal, med helt fejlfrie tandrækker, at han fik kongens tilladelse til at tage engipsafstøbning af den. Afstøbningen kan ses i Sct. Bendts kirkes venstre sideskiblten, 2) 13/6 1845 med Louise Christiane Grevinde Schulin, f, 5/12 1815, Datter af Lehnsgreve Sigismund Ludvig Schulin.
Descendant of Christian V, King of Danmark and Norway. | Bourgogne, Berengaria de (I232)
|
| 1086 |
Død knap 1 år gammel | Wibroe, Sophus (I11240)
|
| 1087 |
Død knap 4 år gammel | Wibroe, Ulrikke Margrethe (I11396)
|
| 1088 |
død natten mellem d 23 og 24 november 1638 | Rud, Helvig (I5240)
|
| 1089 |
Død på sindsygeanstalten i Slesvig. Ægteskabet barnløst. | Zoëga, Conrad Pedersen (I13507)
|
| 1090 |
Død på Sæbygård som den sidste mand i slægten | Pax, Holger Christophersen (I7027)
|
| 1091 |
Død som lille. | Thura, Frederikke (I19414)
|
| 1092 |
Døde efter at være blevet koppevaccineret. | Ryberg, Fridericus Bartholomæus (I9130)
|
| 1093 |
Døde forarmet med store økonomiske problemer. | Juel, Maren Iversdatter (I4849)
|
| 1094 |
Døde hos sin søn Niels Hansen Bruun, hos hvem hun efter hans indførsel i kirkebogen havde 5½ års kært ophold. | Rasmusdatter, Sophie Cathrine (I10520)
|
| 1095 |
Døde i en duel i Kiel. | Stolberg, Magnus Ernst Christian (I9541)
|
| 1096 |
Døde i slaget ved Isted som officer i oprørsarmeen. | Waltersdorph, Otto Conrad Sigismund von (I11462)
|
| 1097 |
Dødsfald i Danmark bd 3(1993) s 69 : Berlingske tidende 59 | Bruun, Anna Elisabeth (I11073)
|
| 1098 |
DAA 1885 s 33:til Vinstrup,var 1404 endnu kun væbner ogforseglede da til vit- te r l i g h e d m e d AndersJepsen(Lunge),var 1407 ridder,gav 1409 gods til Antvor-skov klost e r o g 14 1 0 m e d si n frue gods til Sorø kloster.Danske adelsgodser i m
iddelald | Banner, Erik Thomsen (I1477)
|
| 1099 |
DAA 1886 s 39 | Basse, .... (I20770)
|
| 1100 |
DAA 1886 s 39 :havde part i Aarsmarke (nuv.Knuthenborg) | Unknown (I20771)
|
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827")
