| |
Match 10,851 til 10,900 fra 11,373
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 10851 |
Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til kong Frederik 1.
Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.
I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2. Frederik og Sophie fik sammen følgende børn:
Hans den Ældre (1521-80), der forblev ugift,
Elisabeth (1524-86), gift 1. gang med Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509-50), gift 2. gang med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603),
Adolf (1526-86), gift med Christine af Hessen (1543-1604),
Dorothea (1528-75), gift med hertug Christopher af Mecklenburg-Schwerin (1537-92),
Frederik (1529-56), biskop i Hildesheim og Slesvig.
Efter Frederik I's død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, mens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.
Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.
Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.
Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Pommern
| Pommern, Sofie af (I3535)
|
| 10852 |
Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.
Der vides intet nærmere om hendes opvækst og ungdom. Da hun i 1640 blev trolovet med den senere Frederik 3., var der antagelig tale om en politisk forbindelse.
Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dårlige økonomi midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.
De første skildringer af Sophie Amalie stammer fra tiden efter kroningen. Hun beskrives som køn, frodig, udadvendt og med behov for fysisk aktivitet. Samtidig ønskede hun del i magten, var hurtig i sine afgørelser og forstod at knytte folk til sig med gunstbevisninger. Desuden var hun modebevidst, gerne fransk orienteret, når økonomien tillod det.
Sophie Amalie blev det ydre midtpunkt i det nye hofliv, der foldede sig ud i Kbh. efter franske og tyske forbilleder. Allerede i 1649 ankom hendes karet fra Frankrig fulgt af kostbare dragter, toiletgenstande og andet. En tysk kapelmester Kaspar Förster, en “Violon-Bande” under ledelse af franskmanden P. Bence, en fransk dansemester D. de Pilloy og en fransk sanger- og danserinde Anette de la Barre knyttedes til hoffet. Nu opførtes balletter, maskeballer og hyrdeidyller, hvori hoffets damer og herrer og de kgl. børn agerede med dronningen selv som det yndefulde centrum. Ved en ballet i anledning af sønnen, den senere Christian 5.s hyldning i 1655 dansede hun således ikke færre end fem forskellige partier: berømmelsens gudinde, en bondepige med en kurv æg på hovedet, krigens muse, en spansk dame og en amazone. Hun var tillige en lidenskabelig ynder af jagt, frem for alt på svaner, og hun lod sig ofte afbilde som jagtens gudinde Diana. De hermed forbundne udgifter vakte samtidens forargelse, men det danske hof fulgte blot den almene tendens i 1650’ernes Europa, hvor fyrster og aristokrati, på skillelinien mellem stænderstyre og enevælde, overalt kappedes om magt og pragt.
I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650'erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse.Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.
Blandt danske dronninger er SA usædvanlig i sin åbenlyse higen efter magt. Ifølge Ludvig Holberg havde hun “Capacitet som en Statsmand” og “Hjerte som en Soldat”, var mere “beundret end elsket” og drev sin hævn over for Leonora Christina “noget for vidt”. Holbergs dom er væsentlig, fordi han skrev før fundet af Leonora Christinas Jammersminde, hvis offentliggørelse 1869 passede som hånd i handske til dansk nationalisme efter nederlaget til Preussen 1864. Derved blev Leonora Christina godheden og Sophie Amalie ondskaben. Først de seneste årtiers historiske forskning har set dem som ligeværdige og normbrydende modstandere i spillet om magten.
| Braunschweig-Lüneburg, Sofie Amalie af (I6661)
|
| 10853 |
Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline Gräfin zu Reventlow
Geboren 21.11.1854 in Tondern, gestorben am 22.10.1929 in Kiel.
Eine Nichte von FRs Vater. Wurde von ihrer Tante Liane von Qualen adoptiert und heiratete am 15.10.1892 FRs Bruder Ludwig. | Reventlow, Komtesse Sophie Benedicte Christiane Charlotte Caroline (I14145)
|
| 10854 |
Sophus Frederik Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sophus Frederik Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvig (18. november 1840 i Tullebølle – 14. juni 1914 i Aalborg) var en dansk borgmester.
Han var søn af forpagter Johan Adolph greve Ahlefeldt-Laurvig og Charlotte Juliane Alexandrine født komtesse Ahlefeldt-Laurvig, blev 1859 student fra Herlufsholm, deltog i krigen 1864 som officersaspirant og blev såret ved Dybbøl 18. april, avancerede til sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve og fik 27. november samme år afsked fra Hæren.
Ahlefeldt-Laurvig blev 1867 cand.jur., 1868 fuldmægtig ved Øster og Vester Han Herreder, 1869 ved Hvetbo Herred, 1872 byfogedfuldmægtig i Aarhus, 1878 by- og birkefuldmægtig i Nykøbing Sjælland, 1883i Sorø, 1892 byfoged og byskriver i Skagen, fra 11. marts samme år tillige borgmester, 5. april samme år desuden vejer og måler. 28. juni 1899 (fra 1. juli) blev Ahlefeldt-Laurvig forflyttet til birkedommer og skriver i Aalborg Birk, herredsfoged og skriver i Fleskum Herred. Han blev 14. april 1904 Ridder af Dannebrog og 20. november 1907 Dannebrogsmand.
Han ægtede den 16. oktober 1878 i Holmens Kirke Anna Marie Mathilde Bech (2. april 1851 i Frederiksborg Nyhuse, Slotssognet – 12. marts 1940 på Frederiksberg), datter af Jens Peter Hvilsager Bech.
Kilder
Danske Jurister 1736-1936. | Ahlefeldt-Laurvigen, Sophus Frederik Ferdinand Greve (I13604)
|
| 10855 |
Sophus Peter Frederik Skeel (22. juli 1776 i Pinneberg – 22. november 1826 på Birkelse) var en dansk godsejer, bror til Christian Frederik Erik Skeel og far til Jørgen Erik Frederik Skeel.
Han var søn af gehejmestatsminister Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt, blev 1792 student, 1796 cand.jur. og 1797 auskultant i Rentekammeret. 1801 blev Skeel kaptajn i Fynske Landeværnsregiment, kompagnichef i den Kongens Regiment annekterede bataljon, oprettet 1808, 1811 kammerherre og blev 1815 sat à la suite og fik senere samme år afsked med majors karakter. Han arvede Stamhuset Birkelse 1815 og ejede også Oksholm. Skeel blev 1817 patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, hvor der findes et portrætmaleri af ham.
Han blev gift 1. september 1799 i Hårby Kirke med Amalie Hedevig komtesse Trampe (2. august 1776 på Krabbesholm - 13. august 1840 på Birkelse), datter af Adam Frederik greve Trampe til Krabbesholm og Gertrud Hofman de Poulson. | Skeel, Sophus Peter Frederik (I10814)
|
| 10856 |
Sorø Akademi, uddannet maskinist. | Schjær-Jacobsen, Otto Eigil (I15528)
|
| 10857 |
Sprogforsker, dr.phil. | Jessen, Carl Arnold Edwin (I13854)
|
| 10858 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Jennifer Leslie Macarthur (I22435)
|
| 10859 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Deborah Leith Macarthur (I22433)
|
| 10860 |
St.-Michaelis-Kirche:
Als Kunstwerk von besonderem Wert gilt das Renaissance-Grabmal der Reventlows. Es wurde neben der Kanzel (von 1608) als kleine Kapelle an die Nordseite der Kirche angebaut. Graf Otto von Reventlow, der um Lütjenburg fünf große Güter besaß, ließ dieses wohl bedeutendste Steingrabmal Ostholsteins noch zu seinen Lebzeiten ebenfalls im Jahr 1608 von dem belgischen Bildhauer Robert Coppens in einer Lübecker Werkstatt anfertigen. Vor einem Sandsteinrelief des Jüngsten Gerichts und dem gekreuzigten Christus knien Otto von Reventlow und seine Gemahlin sowie ihre vier Kinder – alle Figuren sind aus kostbarem Alabaster. Von der adeligen Herrschaft zeugen auch die nur von außen zugänglichen drei Gutslogen aus dem 17. und 18. Jh., die heute noch im Besitz der Familien der umliegenden Güter sind.
| Ahlefeldt, Dorothea (I5138)
|
| 10861 |
St.-Michaelis-Kirche:
Als Kunstwerk von besonderem Wert gilt das Renaissance-Grabmal der Reventlows. Es wurde neben der Kanzel (von 1608) als kleine Kapelle an die Nordseite der Kirche angebaut. Graf Otto von Reventlow, der um Lütjenburg fünf große Güter besaß, ließ dieses wohl bedeutendste Steingrabmal Ostholsteins noch zu seinen Lebzeiten ebenfalls im Jahr 1608 von dem belgischen Bildhauer Robert Coppens in einer Lübecker Werkstatt anfertigen. Vor einem Sandsteinrelief des Jüngsten Gerichts und dem gekreuzigten Christus knien Otto von Reventlow und seine Gemahlin sowie ihre vier Kinder – alle Figuren sind aus kostbarem Alabaster. Von der adeligen Herrschaft zeugen auch die nur von außen zugänglichen drei Gutslogen aus dem 17. und 18. Jh., die heute noch im Besitz der Familien der umliegenden Güter sind. | Reventlow, Otto (I4709)
|
| 10862 |
Stadsinspektør | Gertsen, Johannes Christian Adolf (I15445)
|
| 10863 |
Stadskaptajn i København | Mathiesen, Jørgen (I5741)
|
| 10864 |
stadsmajor i Landskrona i Skåne, generaladjudant | Mathiesen, Werner (I18580)
|
| 10865 |
Stadssekretær i Rendsborg, Hofråd ved Glücksburg, Landmand i Friedrichsholm
___________
| Petersen, Johann Friederich (I25462)
|
| 10866 |
Staldmester hos hertug Christian af Anhalt-Bernburg | Trautenberg, Carl Von Der (I5294)
|
| 10867 |
Staldmester, Godsejer | Haxthausen, Georg Frederik von (I7676)
|
| 10868 |
Stamhusbesidder | Jermiin, Thomas Just (I11677)
|
| 10869 |
Stammede fra de gamle Birkholm og Nissen-slægter i Ærøskøbing, hvor de var kornhandlere og sømænd. Datter af skibsreder (skibsfører) Ernst P. Nissen og hustru Andrea Lauritsine Birkholm
Hendes forældre udvandrede til USA, men vendte tilbage til Danmark, hvor flere af hendes mors familie blev i Californien, hvor flere efterkommere lever. | Nissen, Nellie Georgine (I18110)
|
| 10870 |
Stanget ihjel af en tyr | Brahe, Magdalene (I3607)
|
| 10871 |
Startede Det Danske Selskab 1940 | Wisti, Folmer (I15871)
|
| 10872 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Brown, Richard William Toole (I22329)
|
| 10873 |
Statholder | Rantzau, Breide (I3379)
|
| 10874 |
Statholder | Rantzau, Henrik (I4210)
|
| 10875 |
Statholder | Ahlefeldt, Frederik von (I6023)
|
| 10876 |
Statholder i København | Gersdorff, Joachim (I5942)
|
| 10877 |
Statholder i Norge | Munk, Christen (I3755)
|
| 10878 |
Statholder i Norge | Munk, Ludvig (I4305)
|
| 10879 |
Statholder i Norge | Gyldenstierne, Axel (I4332)
|
| 10880 |
Statholder i Norge, Danmarks Riges Råd | Trolle, Niels (I22827)
|
| 10881 |
Statholder på Øsel | Sehested, Claus Maltesen (I4534)
|
| 10882 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schwartz, Erik Hansen (I21827)
|
| 10883 |
Statsmand | Jessen, Thomas Balthasar von (I8067)
|
| 10884 |
Statsminister | Reventlow, Greve Christian Ditlev Frederik (I10832)
|
| 10885 |
Statsminister, Hvid Ridder | Stampe, Henrik (I9805)
|
| 10886 |
Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift | Skeel, Jørgen Erik (I9949)
|
| 10887 |
Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.
1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane
B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.
Familie
Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).
Bibliografi
Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406. | Bille, Steen Basse (I2615)
|
| 10888 |
Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.
Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.
I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.
Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.
Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.
Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.
Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu. | Rosensparre, Steen (I3473)
|
| 10889 |
Stephen Hansen (født 28. september 1701, død 22. januar 1770) var en dansk generalkrigskommissær, handelsmand og godsejer.
Han var født 28. september 1701 og bliver kendt, da han 1728 ansættes som regimentskvartermester ved artilleriet. Han må imidlertid hurtig have vist sig som en brugelig mand, da han snart efter bliver han tillige mønsterskriver og auditør ved søartilleriet. I alt fald beholdt han titel som regimentskvartermester, til han 1747 blev overkrigskommissær og 1761 generalkrigskommissær. Han arbejdede sig hurtigt op, men gjorde det ikke som militær embedsmand. 1743 købte han Hammermøllen i Hellebæk ved Kronborg samt Hellebækgård, satte fabrikken i god stand og blev nu stor leverandør af geværer til staten, der støttede ham i betydelig grad. Der blev i anledning af Syvårskrigen (1756–1763) meget travlhed på fabrikken, efter store bestillinger til den danske hær i Holsten.
1750 blev han desuden "Kjøbmand for Negotien paa Færøerne", dvs. den under Rentekammeret stående købmand, der hernede forestod den som kongeligt monopol drevne færøske handel. 1765 solgte han Hammermøllen til staten for 70.000 Rigsdaler, og samme år købte han hovedgården Frydendal ved Holbæk. I 1759 lod han opføre et rokokopalæ i Helsingør, kendt som Stephen Hansens Palæ, der blev tegnet af arkitekt Philip de Lange. Han døde 22. januar 1770.
23. november 1733 havde han ægtet Dorothea Sophie Ravn (født 1710, datter af borgmester Ravn i Viborg), der overlevede ham og døde 1. september 1773 i sit 63. år. Parret fik datteren Birgitte Cathrine Hansen (begravet 31. januar 1765) gift med hollandsk kommissær/konsul i Helsingør Jean Christopher van Deurs og sønnen Vilhelm August Hansen, der overtog farens gods.
Kilde: Wikipedia
_______
| Hansen, Stephen (I9219)
|
| 10890 |
Stephen Hansen var søn af en velhavende selvejerbonde. Han indgik ægteskab den ni år yngre Dorothea Sophie, som var datter af borgmester Hans Knudsen Rafn i Viborg. Stephen Hansen overtog sin hustrus families efternavn. Han må tidligt have vist sig at være en god forretningsmand, siden han kunne erhverve en gammel borgmestergård i København. Den smalle bygning fra 1730 eksisterer endnu og ligger ved kanalen med front mod Christiansborg med den mondæne adresse Ved Stranden 16. I 1743 lod Stephen Hansen et nyt forhus opføre med henblik på en mere præsentabel facade.
I 1728 omtales Stephen Hansen som møntskriver ved søetaten og auditør ved det danske artilleri, hvor han beskæftigede sig med regnskaber og papirarbejde. Han deltog i denne i funktion i tjenstlige undersøgelser og forhør som juridisk embedsmand. Fra 1730’erne omtales han tillige som regimentskvartermester med varetagelse og ansvar for regimentets udrustning, hvor han førte regnskaber, sørgede for indkvartering af soldaterne blandt andre opgaver. I 1747 blev han udnævnt til overkrigskommissær og i 1761 til generalkrigskommissær. Efter at have solgt Kronborg Geværfabrik i 1765, købte han hovedgården Torbenfeldt ved Holbæk.
| Hansen, Stephen (I9219)
|
| 10891 |
Stifgtede Odense Adelige Jomfrukloster og skænkede det sin berømte bogsamling | Brahe, Karen (I8203)
|
| 10892 |
Stiftamtmand | Stockfleth, Christian (I8626)
|
| 10893 |
Stiftamtmand | Lerche, Cornelius Pedersen (I6547)
|
| 10894 |
Stiftamtmand | Grøn, Harry Rowland Howard (I14308)
|
| 10895 |
Stiftamtmand | Gersdorff, Poul Rosenørn von (I10374)
|
| 10896 |
Stiftamtmand | Hellfried, Johan Carl Frederik von (I10382)
|
| 10897 |
Stiftamtmand | Adeler, Frederik Georg (I10384)
|
| 10898 |
Stiftamtmand | Bardenfleth, Johan Frederik (I12844)
|
| 10899 |
Stiftamtmand Harry Rowland Howard Grøn (1861 – 1931) var uddannet cand. jur. og virkede i mange år som amtmand i Viborg Amt, hvor han satte sig flere spor. Blandt andet er Amtmandsbroen ved Viborgsøerne opkaldt efter ham. Grøn tiltrådte som amtmand i Frederiksborg Amt i 1921 og virkede frem til 1931.
| Grøn, Harry Rowland Howard (I14308)
|
| 10900 |
Stiftamtmand i Viborg | Vind, Frederik (I7157)
|
|
