| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1551 |
Grevskabet Ledreborg (1895 - 5. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev | Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido (I13535)
|
| 1552 |
Grevskabet Ledreborg (1912 - 6. Besidder) 2 PLAC Ledreborg, Allerslev | Holstein-Ledreborg, Lensgreve Josef Johannes Ignatius Maria (I14825)
|
| 1553 |
Grosserer. (Helmer Aslaksen) | Nilson, Håkon (I13313)
|
| 1554 |
Gräflicher schauenburgischer Drost zu Pinneberg. | Bähr, Bernhard de (I18246)
|
| 1555 |
Günther XXI. von Schwarzburg
aus Wikipedia, der freien Enzyklopädie
Wechseln zu: Navigation, Suche
Grabstein, NachzeichnungGünther XXI., Graf von Schwarzburg-Blankenburg (* 1304; 14. Juni 1349 in Frankfurt am Main) war ein deutscher Adliger, der sich im Jahr 1349 gegen König (und später Kaiser) Karl IV. aus dem Haus Luxemburg als Gegenkönig aufstellen ließ.
Leben
Günther war der Sohn des Grafen Heinrich VII. von Schwarzburg-Blankenburg und der Christine von Gleichen; er war mindestens seit dem 9. September 1331 mit Elisabeth von Hohnstein verheiratet, Tochterdes Grafen Heinrich IV., die ihn gut 30 Jahre überlebte, und um den 4. April 1380 starb. Er und Elisabeth hatten fünf Kinder: einen Sohn, Heinrich XIII., sein (kinderloser) Nachfolger, sowie vier Töchter, Sophia, Elisabeth, Agnes und Mechtild, die alle im sozialen und räumlichen Umfeld des Grafen verheiratet wurden.
Günther von Schwarzburg stand als Diplomat im Dienst des Kaisers Ludwig IV. aus dem Haus Wittelsbach, und ließ sich als solcher zwei Jahre nach dem Tod des Kaisers am 11. Oktober 1347 und nach einer Reihe vergeblicher Versuche der wittelsbachischen Partei, einen Nachfolger aus den eigenen Reihen gegen den bereits am 11. Juli 1346, damals noch als Gegenkönig, gewählten Luxemburger Karl IV. zu bestimmen, dazu überreden, das Amt selbst anzustreben: am 30. Januar 1349 wurde er von der Wittelsbacher Partei und deren Anhñgern gewählt: der Markgraf von Brandenburg, Kaiser Ludwigs Sohn Ludwig V., sowie der Herzog von Sachsen-Lauenburg, der Pfalzgraf bei Rhein und der abgesetzte Erzbischof von Mainz waren Wahlberechtigte genug, um die Wahl durchzuführen.
Karl IV. hatte keine große Mühe, die Anhñgerschaft dieses Gegenkönigs nach und nach auf seine Seite zu bringen, und schließlich Günthers Armee bei Eltville in die Flucht zu schlagen. Der ohnehin wenigvon seiner Sendung überzeugte Günther ließ sich seinen Verzicht abkaufen, konnte den Ertrag aber nicht mehr genießen, da er schon kurze Zeit später in Frankfurt am Main verstarb. Ein gewaltsamer Tod kann - diese Ansicht vertreten manche Historiker - nicht völlig ausgeschlossen werden. Günthers Grab befindet sich im Kaiserdom St. Bartholomäus in Frankfurt.
1777 wurde in Mannheim Ignaz Holzbauers Oper Günther von Schwarzburg mit großem Erfolg uraufgeführt. Nach langer Vergessenheit wurde die Oper im späten 20. Jahrhundert mehrmals im Konzert und für dieSchallplatte wiederaufgeführt. | Schwarzburg, Günther XXI von (I933)
|
| 1556 |
Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster. | Gøye, Anne (I6548)
|
| 1557 |
gårdmand i Fauervrå. Ugift.
Immatrikuleret København 19. mar. 1757, exam.jur. 176?,senere | Zoëga, Johan Peter (I10521)
|
| 1558 |
H.R.Moser/Brook-XXX | Alagón, Artal de (I522)
|
| 1559 |
Halvtante til sin 1ste mand Fr (VII). Hun kunne/ville ikke acceptere prinsens livsførelse. De blev separeret i 1834 og skilt 1837.
Prinsesse Vilhelmine var datter af Frederik 6. og Marie Sophie Frederikke. Hun var gift med prins Frederik (7.) 1828-37 og fra 1838 med hertug Carl af Slesvig-Holsten. Vilhelmines ægteskab med prins Frederik forenede kongehusets to linjer, men det viste sig snart at være ulykkeligt. Det skyldtes ikke mindst Frederiks udsvævende liv med utroskab og druk. Parret blev separeret i 1834 og endeligt skilt tre år senere. I 1838 blev Vilhelmine i stedet gift med Carl af Slesvig-Holsten, som var storebror til den senere Christian 9. Carl deltog imidlertid i 1848 på slesvig-holstenernes side i krigen mod Danmark 1848-1851 (Treårskrigen). Det betød, at Vilhelmines forhold til den danske kongefamilie for en tid blev afbrudt. I 1852 kom det til en forsoning, hvorefter hun påny fik et nært forhold til sin københavnske familie. | Danmark, Vilhelmina Marie, Prinsesse af (I12884)
|
| 1560 |
Han afbrød efter sin fars død sit teologistudium, bosatte sig i Flensborg, hvor han blev deputeret borger, rådherre og kongelig stempelpapirforvalter. | Jessen, Christian (I6916)
|
| 1561 |
Han blev 1664 Page hos Kong Kristian V og var 1669 fænrik i Oberstløjtnant von Warnsteds frikompagni i Glückstadt. I 1670 i Max Rosenkrantz hvervede infanteriregiment og lå 1672 ved Fredericia og 1675i Rendsburg. Han deltog i stormen på Landskrona og er vel den løjtnant der faldt på Rügen. | Pogwisch, Otto (I6384)
|
| 1562 |
Han blev af Frederik IV udnævnt til kammerjunker, men trådte alligevel aldrig i kon g e n s t j e n e ste. | Nütschou, Melchior Von Korff Zu (I17439)
|
| 1563 |
Han blev dræbt på kirkegården i Kiel af Henrik Brochdorff.
Blev 1618 sammen med sin broder Asmus sagsøgt for et af dem begåetoverfald på magis t e r M a t i n u s Kauffmann, var 1625 kornet i ritmesterHenrik Brochdorffs kompagni, skriv e s 16 26 t i l W ul fsto rf men i 1628 tilLensahn. | Rathlou, Sivert von (I5030)
|
| 1564 |
Han blev efter hjemmedåben fremstillet i Skibet kirke. Han var fra 1709 Musketer og underofficer og 1716 fænrik i 2. danske hvervede infanteri-regimen og samme år sekondløjtnant og 1722 til Prins Carls regiment. Han blev 1738 afskediget som Ritmester. | Pogwisch, Bendix (I8622)
|
| 1565 |
Han blev i 1604 udpeget til "tjener" for brødrene Cosmus og Hans Vake og var al t s å a n s a t i d e res handelsvirksomhed. | Simensen, Pardidom (I5621)
|
| 1566 |
Han blev i 1699 elev på det ridderlige akademi i København. Han ledsagede sin far u n d e r d e n n e s rejse som udsending til Wien, Polen og Sachsen. Han studerede i tre å r i Fr an kf ur t . Ef t er faderens tid som diplomat i Wien blev Conrad v
on Jessen i en alder af kun 17 år u dnævn t t i l Hofrat Inter Evangelicos og blev hæ v e t i s t and som Reichfreiherr. I 1704 blev h an kam merj un ker, i 1723 etatsråd, i 173 0 ko nf erencr å d ogvicekansler i Glückstadtsregerin g. | Jessen, Conrad von (I8700)
|
| 1567 |
Han blev kaldt "Den Yngre" og blev efter sin onkel og svoger byfoged i Flensborg . H a n g i f t e d e sig emd sin kusine Anna, datter af Lorents à Jessen (Den Ældre). Hun dø d e i b arse ls se n g ,o g heller ikke barnet overlevede. Hans andet ægte
skab var barnløs. | Jessen, Lorentz (I6069)
|
| 1568 |
Han blev kaldt "Den Ældre". Først og fremmest var han købmand i Flensborg. I april 1618 udnæv nt til vicebyfoged. 09.11.1618 udnævnt til kongelig byfoged. 24.11.1618 indsat i sit embede u nder festlige former og med edsaflæggelse. | Jessen, Lorenz À (I4906)
|
| 1569 |
Han blev også kaldt Bern Jesse Petersen. Han blev Ratsverwandter i Flensborg. N æ v n e s i 1 4 6 8 o g 1492 som medlem af Kaufmannsgilde (handelskammeret) og 1477 og 1481 s o m m ed le m af K al an dsgi lde. | Jessen, Bernd (I17535)
|
| 1570 |
Han blev Ratmann (Achtmann) i Bredstedt. | Jessen, Pay (I17343)
|
| 1571 |
Han blev stiftsfoged i Bordelum (Schwabstedt). | Jessen, Hermann (I6206)
|
| 1572 |
Han blev student i Jena i 1699 og var kapellan i Breklum 1712-32. | Brodersen, Thomas Nicolaus (I8084)
|
| 1573 |
Han blev student i Kiel 1789, studerede teologi i København og blev cand. theol. 13 . 1 0 . 1 8 0 6 . Blev den 06.02.1807 sognepræst i Asnæs, 01.06.1810 i Fårevejle. | Marcussen, Johan Ambrocius (I10401)
|
| 1574 |
Han blev student i Rostock 1658 og var i årene 1701-37 præst i Lütjenburg. | Löw, Rudolph Robert (I17350)
|
| 1575 |
Han blev under skånska kriget tvungen att gå i landsflykt på grund av sin trohet mot den gamla danska överheten och blev 1678 "in effigie" avrättad på Stortorget i Malmö ("in effigie" = "i avbild" - eftersom han ej kunnat gripas, ersattes han av en docka föreställande honom). Egendomen indrogs till Kronan och förlänades till Henrik Horn. Efter freden 1679 blev godset visserligen återgivet, men Knud Thott trivdes ej längre där utan fick 1682 Näs utbytt mot Gaunö på Själland. | Thott, Knud (I7155)
|
| 1576 |
Han boede 1626 i Neustadt og kaldes 1635 fhv Løjtnant i meklenborgsk tjeneste. Han var gift borgerligt med Elisabeth Blanckenheim, der 1630 klager over sin svoger Volf, fordi denne havde fordrevet hende fra hendes hus i Neustadt, hvor hun endnu levede 1638, men var død 1641.
Han blev gift med Elisabeth Blanckenheim, f. Lübeck, d. FØR 1641, Neustadt. | Wisch, Bertram Von Der (I4999)
|
| 1577 |
Han boede i Bredsted og ejede adskillige ejendomme i den frisiske marsk. | Jessen, Lorentz (I20329)
|
| 1578 |
Han boede i København. | Jessen, Otto Hieronimus À (I17526)
|
| 1579 |
Han drev Ottingsgård i Fole. | Thomsen, Niels Hansen (I17388)
|
| 1580 |
Han døde som ung mand. | Jessen, Peter (I17521)
|
| 1581 |
Han døde som ung. | Jessen, Johan Christian (I17435)
|
| 1582 |
Han ejede gården "Süderhuus" i Joldelund | Jessen, Johannes (I6191)
|
| 1583 |
Han ejede Havnø og Eskjær og var gift med Dorthe
Iversdaffer Krabbe. En Tid lang var han Hofjunker,
senere Lensmand forskellige Steder, sidst fra 1505-
47 over Ørum.
1596 forfattede Præsterne i
Hundborg Herred en gejstlig Jordebog efter
Forlangende af Lensmanden Erik Lykke til Eskjær.
Denne Jordebog gemmes nu på Landsarkivet i
Viborg.
Erik Lykke døde 1602 og er begravet i
Grinderslev Kirke. | Lykke, Erik (I4297)
|
| 1584 |
Han er broder til Olaus Mecklenborg d. yngre i Flensborg (gift medMargaretha Rick e r t s ) o g n e v ø af ærkedegn i Haderslev, JohannesOldendorph. | Mecklenborg, Hans (I18448)
|
| 1585 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Johnsen, Thomas Thomsen (I17380)
|
| 1586 |
Han er stamfader for Jessen-familien og hørte til den slesvigske adel. Familien skal være blevet kaldt "Hedens Herrer", fordi dens besiddelser lå i et hedeområde. | Jessen, Peter (I17338)
|
| 1587 |
Han faldt 1697 ved et slag omkring Barcelona, hvor han var i fransk tjeneste. | Reventlow, Henneke (I6994)
|
| 1588 |
Han havde i lighed med sin bror Friedrich Christian sit virke i Leck og var for p a g t e r a f e t v ærtshus. | Krebs, Valentin (I17415)
|
| 1589 |
Han havde sit virke i Leck, hvor han også blev sognerådsformand. | Krebs, Friedrich Christian (I17413)
|
| 1590 |
Han hyldede 1580 og var sygemeldt til Hyldingen 1590, men hyldede 1592. Han betalte 1605 Romertog af Ehlerstorf og bortforpagtede 1609 avlsgården Bankendorf, tidligere kaldet Rathlauskeje i Oldenburgsogn, til Catharine, enke efter den 1608 afdøde Hans Brockdorff til Rosenhof. han skives også 1618 til Ehlerstorf.
Han blev gift med Abel Rathlau, f. Lindau, (datter af Bertram Rathlau og Abel Rantzau) d. Ehlerstorf. | Wisch, Claus Von Der (I4772)
|
| 1591 |
Han kom 1801 til Norge som skriverdreng hos farbroderen,Lauritz Bentzen Thrap i Eg e r s u n d , v a r 1805-1806 fuldmægtiGhos amtmanden i Stavanger Ulrik Vilhelm Koren, rejste de re ft e r t i l Køben havn, tog juridisk Examen 1807 og tr3 | Thrap, Lauritz Thurah (I11145)
|
| 1592 |
Han købte Grundtoft i 1545 af Matthias von der Wisch og havde del i Ehlersdorf - til hvilken han skrives 1551 og forlehnet med denne 1557 af Hertug Adolf - tjente 1534-40 ved det danske hof og fik 1544 ved det danske Hof og fik 1544 af Hertugen Maarkjær amt i pant for 10000 Rdl. som blev afståe t 1553 til Asmus von Ahlefeldt. Han kaldes 1547 Otto von der Wisch filius Nicolai in Morkarken og svarede 1558 Romertog af Ehlersdorf. Han levede endnu 1564. | Wisch, Otto von der (I3371)
|
| 1593 |
Han levede som ugift. | Bork, Peter (I17405)
|
| 1594 |
Han nævnes i 1485 som gejstlig ved St. Marie Kirke i Flensborg. | Petri, Nicolaus (I17537)
|
| 1595 |
Han nævnes som fornem købmand og silkehandler. Man må gå ud fra, at han som sin f a r f a r h a r d r evet en bankierforretning for adelen i omegnen, da der var flere medlemm e r a f h er tuge li ge fam ilier, som tog del i hans begravelse. I 1645 v
ar han i købmandslære hos Johann Wil ler . 164 5-7 2 var han i Slesvig hos borgmester W i l l e W illers. I 1653 rejste han til Hollan d o g Westpf alen . Han var en tid borgmest e r i Fl en sbor g. | Jessen, Martin (I6999)
|
| 1596 |
Han og hans slægt førte Billevaabenet, men med blaa farve i stedet for
rød. Deres ret til dette vaaben synes tvivlsom, da der ikke kendes nogen
ældre forbindelse mellem de to slægter og de Blaa Biller end ikke kunne
henregnes til adelen. | Bille (Blaa), Kommandørkaptajn Andreas (I9603)
|
| 1597 |
Han omkom efter et ulykkestilfælde, idet han i begyndelsen af april 1746 var væltet med en vogn, hvorved hans højre arm og side havde lidt stor skade. Han blev behandlet af feltskærer Hempel fra Faaborg, men hvad kunne denne med datidens primitive lægekunst hjælpe. Hans Nielsen døde da også 26. maj samme år og den arme mand har så ligget og lidt i ca 2. måneder inden han døde.
Hans Nielsen var ved sin død enkemand, men var trolovet med pigen Maren Jensdatter, der var flyttet sammen med ham, men de var endnu ikke nået at blive ægteviede.
Hans Nielsen i Bukkerup hørte til en anset gårdmandsslægt i Bukkerup og Søllested. | Nielsen, Hans (I8525)
|
| 1598 |
Han opkaldte sin næstældste søn efter sin sognepræst Magister Jacob Hansen Brunov, men var formentlig ikke beslægtet med ham. De yngre brødre optog senere navnet. Ialt 8 børn . Patriciske Slægter III | Boesen, Peder Nielsen (I5562)
|
| 1599 |
Han skal have virket som feltskærer i Leck. | Krebs, Kay (I17420)
|
| 1600 |
Han skriver sig til Kellingbjerg, han beseglede 1491 til Vitterlighed med Oluf Mortensen (Gyrstinge), og solgte Marsbøl til Fru Margrethe Turesdatter ( Bjælke) på Agård , han mageskiftede 1507 Gunderstedgård i Slet Herred til Bispen af Viborg og nævnes 1511 blandt Adelen i Viborg Stift, han levede 1525,da han med Mette ., Lauritsdatter med flere granskede Markskel mellem Kjelstrup og Karle.
Måske | Stampe, Mogens Ottesen (I2689)
|
