| # |
Notater |
Knyttet til |
| 1601 |
Han solgte 1637 Gross Klevitz til hertug Joakim Ernst af Plön. Sad1632 på Sönnies h o f i M e c k l e nburg. | Rantzau, Ditlev (I5213)
|
| 1602 |
Han stammede fra Kolsnap. | Aagaard, Christian (I17367)
|
| 1603 |
Han stammede fra Tiset. | Terp, Kristen (I17408)
|
| 1604 |
Han stod i spidsen for de danske tropper i kampen mod svenskerne og ditmarskerne . Han faldt i kamp i slaget ved Hemmingstedt. | Jessen, Hinrich (I2344)
|
| 1605 |
Han studerede i Kiel 1683. Blev i 1689 diakon og i 1693 præst ved den gamle kirk e i P e l l w o r m . Her virkede han til sin død. | Knüttel, Johann (I7352)
|
| 1606 |
Han studerede jura i Leipzig, blev i 1703 legationssekretær i London, i 1720 i Hann o v e r , h v o r fra han berettede om Tordenskjolds død. I 1732 blev han udnævnt til kongel i g pr æs id en t f o rAl tona og fik titlen justitsråd. | Jessen, Matthias (I8186)
|
| 1607 |
Han studerede jura og blev i 1716 udnævnt til assessor ved landsretten Ovelgönne i g r e v s k a b e t Oldenburg. I 1723 måtte han på grund af sygdom opgive sit job. | Jessen, Martin Lorentz (I7409)
|
| 1608 |
Han studerede jura og blev landskriver i Bredstedt. I 1698 fik han rang af Kammeras s e s s o r . S a mmen med sin hustru blev han bisat i et sidekapel, han og hustruen selv fi k o pf ø r t t i l kirket årnet. | Jessen, Lorenz (I7746)
|
| 1609 |
Han studerede jura og folkeret på universiteterne i Jena, Leiden og Strassburg. I juni 1671 erhvervede han med afhandlingen "De jure praecendentiae genere" sin juridiske doktorgrad . I 1673 blev han udnævnt til sekretær i regeringskancelliet i Gluckstadt. Han repræsenterede også kongehuset ved rigskammerretten i Speyer . I 1677 blev han sekretær i det tyske kancelli. | Jessen, Thomas Balthasar von (I8067)
|
| 1610 |
han studerede jura på tyske universiteter. Blev i 1731 kopist i postvæsenets generald i r e k t o r a t i København, 1735 legationssekretær i Berlin, 1746 sekretær i den danske am ba s s a d e i S t .Pe tersburg med titel af justitsråd,1750 etstasr
åd, 1751 landskriver i Süder-Ditma rsk e n - en po st, han beklædte i 32 år. Han blev 11. 0 5 . 1 744 adlet. | Jessen, Matthias Reinhold von (I9622)
|
| 1611 |
Han studerede jura ved forskellige tyske universiteter, blev i 1703 udnævnt til legat i o n s s e k r etær og ledsagede i denne egenskab sin onkel, Thomas Baltazar von Jessen, me n s de n n e vi rk ed e som udsending i Polen og Sachsen. Han blev i 1
707 akkrediteret til den del af den po ls k e ad el, som under ledelse af den polske ki r k e s o verhovede, biskop Szembek, svor kong Au gu s t II tr oskab. Han blev ved dennes til ba ge ve nde n kancelliråd ved det polske hof i 1712. | Jessen, Thomas Wilhelm (I7600)
|
| 1612 |
Han studerede jura ved tyske universiteter og blev landskriver i Krempe. | Jessen, Conrad (I7668)
|
| 1613 |
Han var 1671 korporal réformè i livgarden til Hest og 1675 Kornet i Livgarden til Hest. 1676 var han Løjtnant ved Ritmester Marsvins kompagni og blev såret 4. dec. samme år ved Lund. I 1677 var han Løjtnant ved Ritmester von Dittens kompagni og indtil 1691 ved 2. jyske Regiment og så 1692 Ritmester. Han ejede fra 1694 kronborg i Ødsted sogn. | Pogwisch, Cai (I7216)
|
| 1614 |
Han var 1671 Kvartermester og livgarde og 1675 Kornet ved 1. jyske nationale rytterreg. Han var 1676 kornet i Major Schwanewedes Kompagni og blev såret ved Lund og afskediget . Han var 1677 Løjtnant ved Ritmester Gamms Kompagni og 1680 regimentskvartermester ved 1. jyske Rytterregiment og afskediget 1682. Han er vel den major Bendix der 1702 blev afskediget p.g.a. plyndring på Marchen. | Pogwisch, Bendix (I7168)
|
| 1615 |
Han var 1687 fændrik i Dronningens Livregiment og 1689 i engelsk sold til Irland. Han dræbte 1690 i Duel fændrik de Tremoulins og måtte grundet dette flygte til Frankrig, men straks efter var han Kaptajn i Juuls regiment og skriver 11 sept. 1691 fra Belver i Catalonien, at han har haft uheld i Irland og nu er kommet til Frankrig. 1692 var han Kaptajn i Royal Danois og fik et kompagni. Han deltog ibelejringen af Nice og Sao de Urgell og søgte samme år ansættelse ved Prins Frederiks regiment og var 1695 i St. Omar. Han blev samme år dræbt i en duel. | Reventlow, Bernd (I6928)
|
| 1616 |
Han var 1745 fænrik i Slesvigske gevorbne infanteri-regiment og 1747 sekond-løjtnant. I 1752 blev han Kaptajn og 1756 var han ved oldenborgske gevorbne infateri-regiment. 1759 var han Kompagnichef og1761 fik han karakter af Major. 1765 blev han Major og 1774 Oberstløjtnant af infanteriet. Han fik 1780 sin afsked som Oberst. | Wisch, Frederik Christian Von Der (I9705)
|
| 1617 |
Han var biskop i Viborg. | Wildhagen, Caspar (I17534)
|
| 1618 |
Han var borgmester i Tønder 1551-1560 og ejer af Vollerup. Efter hans
død, besad hans hustru sammen med 3 sønner gården, som Nis Henriksen
med alle sine sønner havde fået efter kong Frederiks privilegium d.
22. april 1578.
OBS: Ifølge Jesper Wind +1560 | Nissen, Hinrich (I3372)
|
| 1619 |
Han var bosat i Lüneburg under navnet Nicolaus Heinrichs.
Karakteriseres som "Ein gelehrter und räsonabler Mann".
Bürger in Lüneburg | Heinrichs, Nicolaus (I18282)
|
| 1620 |
han var Dannebrogsmand, og havde deltaget i Napoleonskrigen - en meget dygtig mand, som drev en omfattende hesteopkøb til tyske aftagere og var derfor meget fraværende | Nielsen, Jørgen Stein (I11349)
|
| 1621 |
Han var etatsråd, envoyé i Wolfenbüttel og amtmand i Steinburg. | Jönssen, Joachim Hans (I8762)
|
| 1622 |
Han var i lære som barber, løb af pladsen og rejste til java, hvor han grundlag d e e n s t o r f o r mue. Da han vendte tilbage til hjemegnen, købte han godset Gelting og b le v ad le t a f k ong e nme d titel af Baron von Geltingen. Han skænkede i
1761 et dejligt orgel til sin hjems tavn sk irk e i Langenhorn. | Ingwersen, Sönke (I17430)
|
| 1623 |
Han var inspektør over kogene i marsken ved Sterdebüller. | Jessen, Thomas Balthasar (I9128)
|
| 1624 |
han var kammersekretær for Prins Ulrik, en søn af kong Christian IV. | Jessen, Johann (I5086)
|
| 1625 |
Han var kendt for sin fortræffelige deltagelse i felttogene i treårskrigen 1848-5 0 ( Batteri Jessen ved Nybøl). Hans barnebarn er maleren Tycho Jessen (1850-1921). | Jessen, Tycho (I11662)
|
| 1626 |
Han var kniplingshandler og urmager i Gram 1834, urmager i Nustrup 1834-39, urm a g e r i T i s e t 1 839-44, urmager i Rødding 1844-63. Han blev 10.02.1845 optaget i den da ns ks in dede D e n S le svig ske Forening. | Marcussen, Christian Gottlieb (I11858)
|
| 1627 |
Han var kongelig toldopkrlver og Landschaftbevolmächtiger. Hans far, som var købman d , s t a m m e d e fra Norge. | Ambrosius, Tobias (I7562)
|
| 1628 |
Han var Landschreiber i Bredstedt. | Krebs, Cay (I6190)
|
| 1629 |
Han var Page hos Markgrevinde Christiane af Brandenburg-Culmbach-Baireuth og 1764 sekondløjtnant i Bornholms gevorbne infanterireg. og 1791 havde han karakter af Oberstløjtnant og 1792 sekondmajor ogsiden i 1803 var han Oberst og bataillonskommandant. Han var slægtens sidste mand i Danmark. | Pogwisch, Christian Ludvig Frederik (I10263)
|
| 1630 |
Han var præst i Stedesand, før han kom til Niebøl. | Lorentzen, Peter (I8961)
|
| 1631 |
Han var sognepræst i Galmsbøl og senere i Rendsburg. | Krebs, Detlef Peter (I9735)
|
| 1632 |
Han var Stadtinspektor i Flensborg. | Gertsen, Johannes Christian Adolf (I15445)
|
| 1633 |
Han var storkøbmand og fik store godser af staten, som tilbagebetaling for den enorme gæld, landet havde stiftet hos ham for kornleverancer under trediveårskrigen og Karl Gustav-krigen. Det drejede sig bl.a. om Skumstrup/Vilhelmsborg , og Havreballegård, det senere Marselisborg, som han har lagt navn til. | Marcelis, Gabriel (I6299)
|
| 1634 |
Han var Student i Rostock 1654, i Kopenhagen 1655, Pastor i Emmelsbüll
1665-1693. | Ambders, Margaretha (I18295)
|
| 1635 |
Han var sønn av kammerherre Severin von Løvenskiold (1743–1818) til Fossum jernverk og Benedicte Henriette f. Aall (1756–1813, tante til Jørgen, Niels og Jacob Aall). Han var bror til Niels Aall Løvenskiold, Frederik Løvenskiold () og Frederikke Løvenskiold.
Severin Løvenskiold ble den 9. april 1802 gift med den danske Hedevig Sophie komtesse Knuth (1784–1819). De hadde flere barn, bl.a. Otto Joachim Løvenskiold og Leopold Herman Severin Løvenskiold, og de har en rekke etterkommere i dag.
Liv
Sin første undervisning mottok han i hjemmet, før han 1786 ble sendt til Holsten, hvor han ble oppdratt først i Wandsbek, senere i Eutin. 1793–94 oppholdt han seg hos grev Stolberg-Wernigerode og gjorde utflukter til saksiske og schlesiske bergverker. Om høsten 1794 kom han til København, hvor han tok latinsk-juridisk embetseksamen i mai 1796, før han besøkte sin far.
Severin Løvenskiold som ung mann.
Tilbake i København ble han auskultant i rentekammeret 1799, assessor i kommercekollegiet 1801 og 1802 dessuten assessor i finanskassedirektionen. I mai 1803 vendte han etter farens ønske tilbake tilNorge, hvor han kort etter overtok Fossum Jernverk ved Skien. Samme år ble han amtmann over Bratsberg Amt, og var i tillegg i årene 1805–11 konstituert amtmann over Laurvigs Grevskab.
Sommeren 1807 tilbragte han med sin familie i det sydlige Tyskland. Under hjemreisen fikk han nyheten om Københavns bombardement, og mottok i Hamburg kronprins Frederiks befaling om å møte ham i Kiel.Ved sin ankomst der ble han spurt hvordan Norge kunne reddes og hjelpes. Løvenskiold mente at man måtte opprette en egen norsk regjering med full rådighet over både indre og ytre forhold. Kronprinsenville imidlertid ikke gå inn på dette, og påla Løvenskiold å overbringe andre ordrer til Norge. Han slapp under store farer fra Fladstrand over til Norge.
Krigsårene
Under krigsårene utfoldet Løvenskiold en betydelig virksomhet i sitt amt, ved å arbeide for kystforsvaret og skaffe befolkningen den nødvendige forsyning av korn og levnedsmidler. I samarbeid med andre opprettet han en egen Provideringskommission for amtet. Ved subskripsjonen for det norske universitetet tegnet han seg for 5000 riksdaler. I 1812 foretok han en reise til Danmark, men ble beordret til å vende tilbake til sitt amt, på grunn av den truende politiske stillingen. Høsten 1813 søkte og fikk han avskjed fra sitt embete.
Løvenskiold ble valgt som representant for Bratsberg Amt til Riksforsamlingen på Eidsvoll 1814, hvor han tilhørte mindretallet. Christian Frederik betraktet ham som en av sine fiender. Etter foreningen med Sverige ble han kalt til Christiania og tilbudt plass i den nye regjeringen. Han avslo, men fikk i stedet som oppgave å forhandle i København om oppgjøret av statsgjelden. 1815–16 var han derfori København, men uten å føre forhandlingene til ende. 1815 ble han utnevnt til statsråd, men levde ellers som privatmann på Fossum.
Han førte et rolig liv inntil 1828, da han ble utnevnt til statsminister og sjef for den norske statsrådavdelingen i Stockholm. Som statsminister nøt han Carl Johans spesielle nåde og hørte til kongens nærmeste krets, men samarbeidet dårlig med regjeringens sjef i Christiania, Jonas Collett. 1833 ledsaget han kronprins Oscar på en reise til Bergen. På en utenlandsreise 1834 møtte han kong FredrikVilhelm III og Metternich.
Da kongen oppløste Stortinget 1836, ble Løvenskiold utsatt for voldsomme angrep, fordi man trodde han hadde tilrådet kongen oppløsningen for å hindre de nye demokratiske kommunallovene. Innen oppløsningen rakk Odelstinget å anklage ham for en riksrett. Med en eller to stemmers overvekt idømte riksretten ham en bot på 1000 speciedaler. Løvenskiold søkte om avskjed, men kongen fikk ham til å fortsette.
Etter grev Wedels død 1840 ble Løvenskiold utnevnt til hans ettermann som stattholder. Ved utbruddet av Krimkrigen ivret den svenske kongen for svensk-norsk deltakelse i krigen mot Russland og det varden 80 år gamle Løvenskiold som i en rekke skarpe brev gikk i rette med monarken hvor han argumenterte for en nøytral linje.[1] I 1856 nedla han embetet og trakk seg tilbake til Fossum, hvor han dødesamme år.
Utmerkelser
Løvenskiold ble tildelt en rekke ordener for sitt virke. Han var innehaver av Borgerdådsmedaljen og ble 21. august 1847 av kongen utnevnt til storkors av St. Olavs orden . Han var også ridder av Serafimerordenen og bar storkors av Nordstjerneordenen.
Referanser
1. , fra , artikkel av professor Øystein Rian i Nytt Norsk Tidsskrift, 02/2009, side 169
Litteratur
• Den Kongelige norske Sankt Olavs orden 1847-1947, utgitt av ordenskanselliet ved O. Delphin Amundsen, Oslo: Grøndahl & Søns Forlag, 1947
• Olaf Gjerløw: Stattholder Severin Løvenskiold, Oslo 1948
• Om Severin Løvenskiold, fra Dansk biografisk Lexikon
• Hans Cappelen:, Genealogica & Heraldica Uppsala 1992, Stockholm 1996, side 156-163 | Løvenskiold, Severin (I11655)
|
| 1636 |
Han var såkaldt Ratsbalbierer i Hamburg. Udtrykket dækker, at han var barber af e n e l l e r a n d e n slags. | Jessen, Johann À (I17527)
|
| 1637 |
Han var tjener for amtmanden. Blev 23.06.1626 indsat som byfofed i Flensborg. | Petersen, Nis (I5406)
|
| 1638 |
Han var uddannet som søofficer, blev kammerjunker i 1717 og i 1727 udnævnt til am t m a n d p å K o l dinghus. Han blev etstaråd og kammerherre. | Jessen, Johannes von (I8123)
|
| 1639 |
Han var veteran fra 1864 og var blandt andet med i slaget ved Dybbøl. Bestyrer på Fat t i g g å r d e n i Brøndlund, købte senere gård i Aalkjær, Nustrup Sogn. | Thomsen, Hans Jørgen (I13700)
|
| 1640 |
Han virkede som kongelig kammerassessor og papirforvalter i Flensborg. | Jessen, Johann Heinrich (I7849)
|
| 1641 |
Han virkede som købmand i Flensborg. | Krebs, Martin (I7452)
|
| 1642 |
Han virkede som lærer i Abild 1804-11 og i Endrupskov i årene 1811-43. Blev 10.05.1 8 4 5 o p t a g e t i Den Slesvigske Forening (dansksindet forening). | Marcussen, Marcus Gottlieb (I11502)
|
| 1643 |
Han virkede som lærer i Tønder. | Nielsen, Peter (I9433)
|
| 1644 |
Han virkede som urmager i Flensborg. | Christiansen, Detlef Peter (I14341)
|
| 1645 |
Han ægtede 1g. 28 aug 1625 provst Dames datter Margrethe,der da nys var fyldt sit 20 år ; hun fødte 10 jul 1626 en datter der blev hjdbt. med navnet Monica og kun levede nogle time r . ; 23 juli dødemoderen. Begge blev begravet under alteret | Jessen, Johannes Andreas (I6017)
|
| 1646 |
Handelsbetjent (FT1900), Fullmektig 1935 (CJP), Avdelingssjef 1955 (HHK). | Pape, Niels (I14412)
|
| 1647 |
Handelsuddannet i Leipzig | Schumacher, Joachim (I5567)
|
| 1648 |
Hans Barnekow- død 1559
Hans Barnekow stammer fra en gammel adelsslægt af Vendisk æt. I 1543 dansk tjeneste, som sendebud for Christian den 3.
I 1547 bragte Hans Barnekow en sum af 4000 guldgylden til de protestantiske fyrster i Tyskland, men da disse imidlertid var faldet i Kejserlig fangenskab, førte han pengene med sig tilbage. Samme år blev Hans Barnekow optaget i den danske adelsstand mod at forpligte sig til at tage en hustru af indfødt dansk adel. 1553 Rigsråd og bebor i korte perioder Jomfruens Egede. I 1550 gifter Hans Barnekowsig med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe.
______________________
Hans Barnekow, gammel adelsslægt af Vendisk æt, * - , død 1559. I 1543 dansk tjeneste, som sendebud for Christian den 3. I 1547 bragte H.B. en sum af 4000 guldgylden til de protestantiske fyrster i Tyskland, men da disse imidlertid var faldet i Kejserlig fangenskab, førte han pengene med sig tilbage. Samme år blev H.B. optaget i den danske adelsstand mod at forpligte sig til at tage en hustru af indfødt dansk adel. 1553 Rigsråd. H.B. omdøber Ellinge til Birkholm. 1550 gift med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe, * - , død 1582. | Barnekow, Hans (I3309)
|
| 1649 |
Hans Bille, 1470-1542
Hans Bille blev allered 1502 rigsraad, da han var en af hovedførerne på togtet mod Stockholm for at komme Dronning Christine til undsætning. Ridder blev han dog først ved Christian den 11’s kroning i1514, det følgende år var han medlem af den sendefærd, som hentede Dronning Elisabeth fra Holland.
Omkring 1508 var han forlenet med Skjoldenæs, men mistede det i slutningen af Christian den 11’s regering fordi bønderne havde klaget over ham. Ved regeringsforandringen i 1523 fik han atter sin forlening tilbage og indtog en ret betydelig stilling under Frederik den 1.I 1531 var han et af de personer, som førte befalingen i København inmens man venetde Christian den II’s tilbagekomst og det sigesat han havde befolknings tillid.
Hans Bille hørte ligesom sin broder Anders Bille til rigsrådets mest konservative katolske medlemmer. Under herredagen 1533 sluttede han sig derfor, ligesom sin bror til det katolske parti, der fik kongevalget udsat. Dels på grund af dette og fordi han undre Grevefejden straks sluttede sig til Greve Christoffer og blev en af dennes vigtigste rådsmænd, fik han samme skæbne skæbne som broderen; da den demokratiske folkebevægelse udbrød i januar 1535, blev han taget til fange og senere ført til Mecklenborg og da Christian den III besatte sjælland, blev han slen og godser inddragne. Hans Bille fikførst kongens nåde i slutningen af 1536. Den gamle mand fik således sine private godser tilbage, men ikke sin forlening og blev udstødt af rigsrådet.
Han døde 31. oktober 1542 på¨Jomfruens Egede. Med sine hustruer, Anne lauridsdatter Thott og Inger Rønnov havde han mange børn, men det er de to døtre Ermegaard og Brigitte vi kender til i dag og somhar givet Jomfruens Egede sit navn. | Bille, Hans (I2952)
|
| 1650 |
Hans forældre må være blevet gift i forbindelse med faderens rejse til Skotland i 1524.
Han drog til Skotland for at finde beviser på, at hans mor var "ægteviet" og ikke en "slavinde". Da beviserne var hjemme anlagde han sag mod sin faster og hendes ægtefælde Erik Skram der efter hans fars død var rykket ind på Tjele gård og Gods. Han tabte imidlertid sagen, da hans fader ikke havde holdt hans mor som sin ægte hustru. Han fik af Københavns Universitet en godkendelse af beviselighedenfor sin ægte fødsel.
Han var foged på Bygholm og fik da skøde på Loverstrup, men så i 1571 sluttede han forlig med Skram'erne ved Kongens mellemkomst, hvorefter de anerkendte ham som deres ægte morsbroders søn, sl til Knud Mogensen Løvenbalk. Overdragelsen angik "Kjellerup med dertilhørende bøndergods for Lovstrup" (Rathlovsdal), som kongen tidligere havde skaffet ham. Denne gård forsøgte han dog at komme af med igenog det lykkedes, at sælge til Jakob Seefeldt, hvilket skøde blev erklæret ugyldigt, grundet de betingelser der var knyttet ved overdragelsen fra kongen til Knud Løvenbalk. Efter hans død kom gården islægten Skram's eje.
Han blev gift med Ide Nielsdatter Brun, f. Kongstedlund, d. AFTER 1598, begravet Svenstrup kirke. | Løvenbalk, Knud Mogensen (I4214)
|
