| |
Match 2,151 til 2,200 fra 11,367
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 2151 |
Nævnes 1283 i Kieler Stadtbuch i forbindelse med sine børn: "Pueridomini Thetlevi de Poggewi s k - Marquardus et Alhed, soror ipsius". | Pogwisch, Ditlev af (I462)
|
| 2152 |
Nævnes 1290 som vidne ved hertugerne Albrecht, Johan og Albrecht af Sachsen, Engern og Westphalens afhændelse af landsbyen Wentorf til klosteret Reinbeck. Forekommer atter 1294. Var 1300ridder. Skænkede 1302 indkomster af landsbyen Farmsen til et alter ved Sct. Jacobi kirke i Hamburg. Nævnes 1303-07. Indstiftede 12. februar 1309, på sit døds leje et vikari ved dom kapitlet af sin arvelod ("incampe sita juxta Bergendorpe... .duas manse sin Tancstede "), dog med forbe
hold på livstid for
sig og sin søn Johannes d.æ. | Hummersbüttel, Hartvig (I612)
|
| 2153 |
Nævnes 1309 i et gavebrev som medlover med broderen Lambert som hr.Hartvigs arvin g e r . S o l g t e samme år et bol til kirken i Ulensiek.Solgte 1310 med broderen atter et b o l t i l sam m e k ir ke . Nævnes 1320-21og beseglede 1322 grev Adolfs forlig medgrev Johan . N ævn e s i 132 4 m edbr ode re n Lambert. Nævnes alene i 1327 og 1329. I 1330 indgik ha n i etf orl i g med domk apit le t i Hambur g. Fik 1331 Hindsgavl med halvdelen afFyn i pan t af gre v Ger t . Var 1332 m edlov e r ved forl iget mellemgreverne Gerhard og Johan og kong erne Eri k og Ch ri stoffer. Havd ehalv de len af Fy nog H indsgavl i pant. Indgik 1333 forl ig med gr evGert , hve m han lover a t tilba geg ive, hva d han p å Fyn og i Jyllandhavde opp ebåret a f tiend e ogkont ributioner udo ver hva dde r tilkomha m.I 133 3 betegnes han som L ambert St ruz' avu nculus. V ar 1336 grevJoh ans vasa l. S tiftede sam me år e t vikari i Rei nbeck klos ter af si nlandsby B orchfeld (Sülfel d sogn) s amt s kænkede klos teret Re infel d 16mark ren te af land sbyerne Obe r- og Nieder-Bocb erg. Nævne s 134 2 somJohan Hum mersbüt te l de older e, foged ho s grev Johan , med sin sønHenne ke. Solgt e samm e år med sine sforpligttil grev Joh an , junker Ger t o g junker Alf o m a t indløse fle
re a f dembortpantede godser, byen Oldesloe, K remper mars
k og Steinburg, atudlevere alle i hænde havende gældsbreve og at åbne sit slot Steg e n f o r g r e v erne. | Hummersbüttel, Henneke (I914)
|
| 2154 |
nævnes 1316 | Nielsen, Oluf (I16719)
|
| 2155 |
nævnes 1326 | Falster, Peder (I757)
|
| 2156 |
Nævnes 1335 sammen med sine brødre. Var 1350 ridder og købte da "Byrkærthorp och Byrkærtho r p mark" af provsten i Tvilum Oluf Gunulfsen. Var 1351 sammen med hr. Johannes Limbek forlov e r for hr. Iver Krummedige. Nævnes 1353 i Vinningå-forliget og har vistnok hørt til kongen s mo dstandere.
Beseglede 1356 til vitterlighed overenskomsten mellem hr. Iver Nielsen ( Rosenkrantz ) og dr o sten hr. Nicolaus Limbek. Fik 1357 Lundtoft herred i pant af hertug Valdemar . Beseglede 13 6 0 recesseni Kalundborg. Nævnes i 1363 sammen med hr. Nicolaus Limbek som forlovere for kon ge n for hertuginde Ingeborgs medgift. De deltog også begge i forbundet i Wismar med hertuge n a f Mechlenburg mod kongValdemar. Beseglede 1369 til vitterlighed med Henneke og Timme Lim bek.
Nævnes samme år til de holstenske grevers tro hånd i Peder Ivers en Lykkes forpligtelse om H i ndsgavl. Var 1370 sammen med Gotskalk Limbek forlover for hertug Henriks morgengavebrev ti l h ans gemalinde. Nævnes 1373 ved f orliget i Flensborg, der bestemmer, at hr. Lyder Limbe k og h ans brødre og Henneke Limbek og hans brødre skulle have en fundstændig forsoning med k ongen . Udstedte 1375 med sine tre sønner et vidne om, at Søgård, som han formentlig har arve t efte r sin broder, var greverne af Holstens åbne slot.
Kaldes1377 lensmand på Søgård og stævnedes da med alle andre danske høvedsmænd for den kejse r lige domstol. Beseglede 1379 med sin søn . Var 1365 gift med Aleka NN. | Limbek, Lyder (I1171)
|
| 2157 |
Nævnes 1336 (Nicholaus Michel), da han på Viborg herredsting sammenmed Esger Ma d s e n M u n k o g K ristian Vognsen kundgør, at have tilskødetJakob Palk arven efter Pete r Mi kk el se n Bo nd e, d en ø stre gård iOrmstrup, Fiskebæk sogn. | Krabbe, Niels Mikkelsen (I836)
|
| 2158 |
Nævnes 1347 sammen med Detlevus de Buchwald til Detlev Wensin hr.Bertolds søns tro hånd. Pantsatte 1353 en rente af byen Malekendorp til Albert Bryggemann, en borger i Lübeck, og da lovede for ham (kautionerede) Syfridus Parkentin, O
to de Bu
chwald og Lambertus de Buchwald de Buchwald famuli. | Buchwald, Volradus de (I968)
|
| 2159 |
Nævnes 1352 med faderen. Var 1360-62 ældste væbner, 1368 rådssendebudfra Lübeck t i l k o n g V a l d emar. Sad 1373 på Ravnsborg. I 1374 udstedteærkebiskoppen til kirke i Ell es te d in du lge n s fo r dem, der bad for defra Holsten fordrevne Hartv
ig Humme
rsbüttel og hans hustru Adelheid. | Hummersbüttel, Hartvig (I1128)
|
| 2160 |
Nævnes 1390 (Nicolaus Crabbe). Var 1406 på Skive herredsting, samt i1408, da ha n s k r i v e s a f N æsum og skøder til dronning Margrethe og kongErik sit gods i Fiskebæ k i Nør ly n g h rd . , hvi lke t han afstod til bod,fordu han og hans morbroder NielsKaas me d fler e til fø lger e h av debrud t ti ngfreden. Deltog 1411 ved forliget i Kolding, Nævne s 1414 so mridde r . Var 1 41 6 ti l stde ved Vi borg landsting. I 1425 vidne, da fruIde Lyd er Kabel s til Vib or g bisp g a v Gudmu ndlun d i sjæ
leg ave og nævnesda
til Næsum. Kvitterede 1434 Morten Jepsen af Refsnæs for al arvelod,som kunne vær e t i l f a l d e n ham efter sin datter, som Morten Jepsenhavde. | Krabbe, Niels Mikkelsen (I1677)
|
| 2161 |
Nævnes 1397 og var 1411 nærværende ved forliget i Kolding. Levedeendnu i 142 4 o g h a v d e d a m e d sin broder Henneke i ni år oppebåretskatten af Århus by. | Gjordsen, Eggerd (I1601)
|
| 2162 |
Nævnes 1404 med fadere. Kaldes 1417 Kansler 1418-19 Foged på Segeberg, Marskal og secretarius hos Greve Henrik af Holsten, blev 1439 af Kong Albrecht benådet med Lindormens orden.
o. 1445 af biskob Sachow af Lübeck forlenet med det slægten i århundreder tillagte len Hosholte (Ostholte) i Röbel sogn | Brockdorff, Henrik (I1770)
|
| 2163 |
Nævnes 1409. Medbeseglede 1421 vidnet om, at Sønderjylland hører tilDanmark . B o e d e e n t i d i R ibe og skal 1442 have været ridder. | Gjordsen, Mads (I1744)
|
| 2164 |
Nævnes 1413 morans in Syraue og var da vidne med grev Henrik. Besegler1418 samm e n m e d L e m e k e von Buchwald hr. Volrades søn til vitterlighedmed Henneke von Rathlou ( s e den ne ). K al d e s sa mme år "Detlev vonBuchwald snoten sone" og var forloverfor Lemme k e von Bu chw ald V olr ad ss øn. B eseglede 1419 hertug Henriks gavebrev til Helliggeisthus e t iLübeck . Va r 142 1 forl ove r f or Lud eke von Buchwald og hans sønner ogkaldes Lange D et leff von B uchwa ld de r Syrowe . Bl ev 1 424 af hertugenafæsketen erklæring om hertugdømm e t Slesvigs fo rlenin gsforh old.Delt og 14 25 med si n broder Lemeke alias dictus Snot e i Bu chwald'ernestr ætte me d bispe n af Lübe ck o m jus pa tr. t il kirken i Ratkau. Varsa mme å r forlover for Hi nrik vo n Buchwal d LudekenS one . Var 1428r idde r og nærværende, d a greve rne Adolf og Ger t pantsatt e Tørnin g tilhr. Hinr ik A hlefeldt. Va r 143 5 råd ho s hertug A dolf, skulle 143 9 medHinri k von Buchw ald have kon g Albre cht ridderord en. V a r 1444 samm enmed Hinrik vo n Buchwald fo rlover for s amme hertug t il greve rne afHohenst e in og 1 44 5 var han med SChe le Detlev vo n Buchwald i Ki el vidnemed he rtugen. D eltog 1 447 i he rtug en s forhandlinge r med Ditmarske rne iLübeck. Pan t
satte samme å r byen Lohe berg til hospita let i
Neustadt.Var 1448 hertug Adolfs råd, ejede 1454 Hasselburg, var 1460 kgl. råd. | Buchwald, Detlev von (I1916)
|
| 2165 |
Nævnes 1413 sammen med Emeke Rathlou ved grev Henriks udstedelse af etskøde, forpligtede sig i 1417 til ikke at blande sig i krigen mellemkong Erik og de holstenske grever, 1418 sammen med sin broderHenneke,1425 pantherre på Trittau, udste
dte 1430 til greverne af Holsten enkvittering, beseglet af brødrene Henneke og Emeke Rathlou. | Rathlou, Eler von (I1644)
|
| 2166 |
Nævnes 1418 som medlover for Lemmeke Buchwalds orfejde til rådet i Lübeck. Var 1427 medlover for Betemann Zagels afhændelse af en rente i Eichede. Førte 1434 klage over hertugerne Erik og Barnhard afSachsen-Lauenburgs plyndringer i landsbyen Bunnigsted. Boede 1439 og 1445 i Süfeld. | Hummersbüttel, Johan (I1773)
|
| 2167 |
Nævnes 1437 og var 1440 medlover for Benedict von Ahlefeldt til Søgaard | Ahlefeldt, Benedict von (I1726)
|
| 2168 |
Nævnes 1446 og skrives 1448 til Borstal. Solgte 1452 til hertug Adolfen skov mellem Sülfeld og Nertze. Kaldes 1454 Hartvig Johans søn til Borstel. Skrives endnu i 1457 til dette gods, da han til rådeti Hamburg afhændede sin landsby Oldenstede i Bergstedt sogn. | Hummersbüttel, Hartvig (I1884)
|
| 2169 |
Nævnes 1447 og 1449, da han kaldtes "Joachim Merckendorf, gehetenRatlow", var 14 5 0 s a m m e n m e d sin broder "Claus Ratlowe to der Tylen"forlover for Eler Mystorp til Bu ra u. | Rathlou, Joachim von (I16371)
|
| 2170 |
Nævnes 1450 til vitterlighed med Per Eriksen Løvenbalk. Ligeså i 1460.I 1446 næ v n e s h a n f o r f ørste gang til Bustrup. Udnævnt til rigsråd i1468. Fra 18. juni 1471 t i l 2 2 . ma j 14 73 l an dsdo mmer i Nørrejylland. | Krabbe, Morten (I2149)
|
| 2171 |
Nævnes 1459. Solgte Hakstedgård til kong Christian. | Wonsfleth, Emeke (I1899)
|
| 2172 |
Nævnes 1460. Lånte 1465 kong Kristian I. 1.300 mark lybsk for hvis sikkerhed Ekernförd e s k u l l e gives ham i pant, hvilket skete. Medbeseglede adlens forbundsbrev af 1469 samt Segeberg recessen af1470. Overlod 1469 Gaarz til sin broder Henrik.
Ydede 1479 sammen med to andre adelsmænd rejselånet til kongen på 16.500 mark. Var i 1480 sendt af dronning Dorthea til kongen i tronfølgerspørgsmålet. Fik 1483 slottet i Tilen i pant for 4.500 mark.Falden i slaget ved Hemmingstedt.
Er den nærmeste stamfader til alle endnu bestående grevelige, friherrelige og adelige linier af slægten Brockdorff. | Brockdorff, Sivert (I2354)
|
| 2173 |
nævnes 1486-1509 | Ulfeldt, Elsebe (I2505)
|
| 2174 |
Nævnes 1494 med sine brødre og 1504 med moderen da pileodderne i sitvåben. Kald e s 1 5 1 1 S t e e n i Lundby of takseredes blandt den sjællandskeadel. Mageskiftede 1512 e n g å r d i Lu ndb y t i lS ct. Peers kloster iNæstved for en gård i Vollers
lev. | Pedersen, Steen (I2541)
|
| 2175 |
Nævnes 1506 sammen med sin moder, beseglede 1522 forliget mellem hertug Frederik og Lübeck , forskrev 1526 sin hustru Margrethe 8.000 mark i Futterkamp mod sin broder Mathias' vilje , kaldes 1546 fætter til Emeke Rathlou, sluttede 1548 forlig med Wolf Pogwisch om broderens drab, tilrettevist 1565 for sin udeblivelse ved mønstringen , trættede 1566 med Poul Ritzerow. | Rathlou, Wolf von (I3505)
|
| 2176 |
Nævnes 1506, var kongens sendebud til kong Frantz I, tjente 1535 iGrevens fejde og fældede i slaget ved Øksnebjerg grev Johan von Hoyerund Bruchhausen, til hvem han nærede personligt had (jvf. Gether,s.76), købte 1542 byen Brenkenhagen afklosteret i Cismar, boede 1542-46i Plön, nævnes 1547 med broderen Wolf, blev dræbt 5. februar 1548 "pååben mark" af Bertram og Hans Pogwisch (hr. Volf Pogwischs sønner) ogdet siges om Detlev, at han havde været "en voldelig fredsforstyrrer,
der ikke fortjente bedre". | Rathlou, Detlev von (I3062)
|
| 2177 |
Nævnes 1506. Ejede før 1535 gods i Oksbøl. | Holck, Godske (I2831)
|
| 2178 |
Nævnes 1507, blev 1511 affærdiget til Lübeck af hertug Frederik. Skrives 1514 "tho Szyrau men vnde Neuerstorpe". Skulle møde med 12 heste til hyldningen 1523, men udeblev. Var samme år en af de i Holsten indsatte høvedmænd.
Havde 1527 gods i forlening af St.Johannes klosteret i Slesvig. Takseredes 1530 til seks heste. Skrives1531 "til Borstel". Beseglede 1533 forbundet i Rendsburg. Førte 1538 med sin søn Ditlev proces mod Hinrik Rantzau i Oldenburg. Mødte 1540 på landdagen i Rendsburg og sluttede sig til det katolske parti. Han havde et hus i Hamborg.
I 1541 nævnes hans "modder" fru Cathrine von Buchwald som klosterjomfru i Itzehoe. Hans hustru døde hos datteren Emerentia (gift med Johan von Rathlou)i Lübech. | Buchwald, Markvard von (I2991)
|
| 2179 |
Nævnes 1536 i Recessen, var 1565 Høvedsmand ved Udbuddet, men var vist død 1568 | Friis, Palle (I3527)
|
| 2180 |
Nævnes 1540, da han havde undsagt Johan og Otto Gadendorf. Dræbte 1543 i duel en kursachsisk adelsmand von der Heyde. Blev 1544 tiltalt for at have udskældt Jens og Gregers Truidsen ( Ulfstand) for lurere. Lå 1545 i proces med sin broder Ditlev. Blev 1547 af kurfyrsten af Brandenburg sigtet for et begået drab, fik samme år af kongen tilladelse til med sine heste at måtte tjene kejseren. Blev 1548anklaget af sin søster Emerentia, red med syv heste på det bekendte brudetog til Sachsen.
Gjorde 1550 testamente til fordel for sin hustru og sine to døtre,hvilket mødte indsigelse fra broderen Ditlev. Sluttede samme år forlig med sin svoger Jørgen Svave om hans hustrus medgift, men allerede 1551 klager Jørgen Svave over sine stridbare svogre.
Tjente 1559 på Ditmarskertogter, var 1564 hertug Johans hoftjener. Trættedes 1585 med Hans Rantzau til Hasselburg om kirken i Alten Krempe.
Hans hustru, Anna Caisdatter Rantzau, lå i 1587 i proces sammen med sine sønner Claus, Hans og Johan med hendes ældste søn Hinrik om Sierhagen og igen 1591 om hendes livgedingsgods Mühlenkamp. | Buchwald, Jesper (I3945)
|
| 2181 |
Nævnes 1580 med faderen og broderen, boede i Ekernförde, solgte sammenmed brode r e n i 1 6 0 0 g o d s i Arlevad og Langenhorn, levede i 1618. | Rathlou, Eler von (I4719)
|
| 2182 |
Nævnes 1618 som ugift, studerede 1625 i Orleans, 1628 på Gottorp, 1630blandt de i n d b u d t e t i l hertug Frederiks indtog.Rathlou'ernes besiddelse af Lindau endte tragisk . C hr is ti a n v onRa th lou blev 28 apr. 1631 "på liderlig vis" stukketned af sin godeven , Fra nt z Ra ntz a u ti l Nüt sch au. De to unge herrer havde siddet ilystigt lag på kroe n i Norto r f nær N eumü ns ter , hvor de fo r spøg havdetrukket deres kårder. De begyndte a t fægte , o g så havd e Fran tzR antz au, som d ethe dder i en gammel optegnelse, i spøg stuk ketChris tia n Rathlou n ed. Han s d ybt f ortvivlede moder , DorotheaReventlow, anklagede F rantz Ran tza u for mord, b åde ho s kong en ogh ertugen. D en dom , de to landsherrer fælded e, er beva re t som etstorarte t vidne sbyrd o m datid ens retsple je. D e to fyrster frifand tFrantz Ran tza u for mordanklage n, men l od ham d og på pa ssende vis b ødefo r sin gerning . Det var re gle n ved en duel, at d en overle vende måt terømme l andet i etsa chsis k år , dvs. forlad e hert ugdømmerne i ét år , énmåned o g én dag. F rants Rant zau blev idøm t e n do bbelt "sac hsiskfr ist", men måtte yde rligere gør e afbigt over for den dræ btes mode rogs lægtning e , samt end elig bøde 6.000 rdl . til oprette l
se af etgymna sium. Denn e dom synes ikk e at være k ommet Frantz Rantzau tilskade, t h i k o r t efter drabet æ gtede han e n datter af stat sholderenGer t Rantzau på Breitenbur
g, og blev selv senere provst for detadelige kloster Preetz. | Rathlou, Christian von (I5039)
|
| 2183 |
Nævnes første gang 1456. Medbeseglede 1469 ridderskabets forbundsbrev og 1470 konkordaterne i Segeberg. Fik omkring 1475 den sydlige del af Westensee sogn (det senere godsdistrikt Deutsch Nienhoh medPohlsee, hvormed stemmer, at hans brodersønner senere ejede den nordlige del (Emkendorf, Bossee og Westensee)).
Var 1475-78 foged på Segeberg, fra1480 og senest 1490 dronning Dorotheas amtmand over Rendsburg. Medforseglede 1490 delingsbrevet med kong Christian og hertug Frederik. Var fra 1490 og til sin død amtmand på Glamsbæk og over Femern. Fulgte 1494 hertug Frederik til Danmark . Afhændede 1494-99 Nienhof mv. til Henrik Blome til Seedorf mod Saxtorp. Faldt i slaget ved Hemmingstedt. | Ahlefeldt, Markvard von (I2371)
|
| 2184 |
Nævnes i 1313 som ridder og forlover for hr. Peder Porse ved dennes forlig med kongen. Han synes at være død før 1321. Efterlod sig børn. | Urne, Jacob (I707)
|
| 2185 |
Nævnes i 1379, 1381 og 1389, beseglede til vitterlighed med søsteren,pantsa t t e i 1 4 0 0 g o d s i Hviding hrd. til Otte Snafs. | Urne, Christian Eriksen (I1350)
|
| 2186 |
Nævnes i Holsten 1343-44. | Gjordsen, Eggert Van (I899)
|
| 2187 |
Nævnes i omslaget 1507, hyldede 1523 kong Frederik. Opføres 1534 iskatteregistr e t m e d 1 0 p l o v e. | Holck, Bertel (I2808)
|
| 2188 |
Nævnes i recessen 1531 og 1540 sammen med sin broder Niels. Solgte1545 en skov ti l s i n s v o g e r , Niels Munk til Gjessinggård. Trættedes1561 sammen med sin broder mod Er ik R ud . | Lunov, Laurids (I3368)
|
| 2189 |
Nævnes sammen med faderen, bl.a. 1391 og 1404. Var medlover1417 for våbentilstand e n i S l e s v i g . Forekommer endnu i 1421og 1432.
Nævnes sammen med faderen, bl.a. 1391 og 1404. Var medlover 1417 forvåbentilstand e n i S l e s v i g . Forekommer endnu i 1421 og 1432. | Brockdorff, Markvard (I1658)
|
| 2190 |
Nævnes tidligst 1381, atter 1389 og oftere med faderen. Var 1394 væbner, men 1395 ridder . Deltog 1397 ved de holstenske grevers landsdeling. Fik 1398 af hertug Gerhard pantebrev på Lund tofte (Kliplev herred), hvorpå han havde arvekrav fra den tidligere panteherre, Johan Limbe k , hvis datterdatter var hans hustru. Falden ved Süderhamme i kampen mod ditmarskerne, hvor han førte den forreste fane. | Ahlefeldt, Claus von (I1398)
|
| 2191 |
Nævnt 1320. | Huitfeldt, Niels Tuesen (I20424)
|
| 2192 |
Nævnt 1341 | Unknown (I17754)
|
| 2193 |
nævnt 1386 ved et forlig mellem Damnark og nogle adelige sørøvere | Ahlefeldt, Johan von (I1272)
|
| 2194 |
nævnt 1396 og 1447
1398 Forliget I Almarsteg | Brahe, Torkild Pedersson (I1784)
|
| 2195 |
Nævnt 1505 | Skave, Herluf (I2462)
|
| 2196 |
Når man kigger tilbage på den franciskanske sekularordens historie i Danmark støder man på mange interessante mennesker, der medvirkede til at gøre orden til det, den er i dag. Der er mennesker fra alle samfundslag – faktisk en hel del adelige og en af de største, handler dette indlæg om.
Erika ”Erikke” baronesse Rosenørn-Lehn, blev født på Hvidkilde Gods ved Svendborg på Fyn den 23. oktober 1871. Hun var det 6. og sidste barn i familien. Hendes far var Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn fra Orebygaard på Lolland og moren var Reichfreiherrin Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach fra København. Begge forældre var af fin adelig slægt. Faren havde som barn haftB.S. Ingemann som lærer, og det satte sig sine spor i opdragelsen af de 6 børn. Faren var meget sparsommelig og meget privat omkring sin religiøsitet. Han var officer og deltog i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret under et slag i 1850.
Moren havde allerede som 5-årig mistet sin egen mor. Herefter blev ansvaret for hendes opdragelse blevet overgivet til en tante. Modsat mange andre af tidens kvinder var hun meget politisk bevidst, oghun opdrog sine egne børn til også at være politisk engagerede. Hun var streng protestantisk, men nærede stor respekt for den katolske kirke. Hun mente, at man burde have respekt for andre religioner,og sådan opdrog hun sine egne børn. Den vigtigste dyd i Erikkes barndomshjem var dog flid.
Da Erikke er 6 år gammel dør hendes nærmeste storesøster kun 10 år gammel. Hendes nærmeste søskende var nu næsten 10 år ældre end hende selv, og Erikke blev noget ensom på det store gods. Ensomheden forstærkes senere i hendes opvækst. Mens storesøsteren slog sine folder i Indre Mission og en anden storesøster tilhørte folkekirkens højrefløj, så blev moren katolik, da Erikke var 16 år gammel. Erikke knyttede sig herefter tættere til sine protestantiske søstre, men få år senere, konverterede Anna og Polly også til katolicismen, og Erikke følte sig nu helt alene. Det er omkring dette tidspunkt, at familien flyttede familien til København. Det blev en stor omvæltning for den unge pige. I København var ensomheden ikke så kvælende, som hjemme på godset, men familiens religiøse splittelse prægedebilledet. Erikke var fuld af harme mod alt katolsk, og kun hendes far støttede hende i dette. Nok mente han selv, at han var rummelig, og nok respekterede han sin kones og døtres valg, men han stod helt uforstående overfor, at de var villige til at sætte social stilling og ry overstyr for en religiøs overbevisning.
I 1895 begyndte Erikke, nu 24 år gammel, på en ny pigeskole, der havde til formål at lære unge damer at tænke selv. Opholdet på skolens blev et vendepunkt i Erikkes liv. Hun beskriver selv, hvordan hun ”vågner”, da hun kommer under indflydelse af 3 af skolens lærere: forfatteren Ida Falbe Hansen, skuespilleren Peter Jerndorff og kunstneren Sophie Holten. Det var den sidstnævnte, der kom til at spille den største rolle i Erikkes liv. De to grundlagde et varigt venskab, der kom til at vare hele livet.
Efter skoleopholdet drog Erikke til England for at læse arkæologi. Her stødte hun på den anglikanske kirke og den hellige Augustins skrifter. I år 1900 drog hun med Sophie Holten til Ægypten for at deltage i nogle arkæologiske udgravninger. Her stødte hun på den ortodokse kirke. Begge steder var med til at udvide Erikkes religiøse horisont. På vej hjem slog de to kvinder et smut forbi Assisi for at se de berømte kunstværker. Her blev Sophie Holten syg og må lige i sengen i flere uger. Imens debatterede Erikke med franciskanerne ved Sacro Convento.
Opholdet i Assisi ændrede Erikke for altid. Da hun kom tilbage til Danmark kan hun ikke glemme oplevelserne i Assisi. Hendes gode veninde Sophie Holten var blevet i Assisi, og i efteråret 1901 rejsteErikke til Assisi igen. Hun har brugt noget tid på at overveje sit eget religiøse ståsted, og netop ankommet til Assisi deltog hun i Transitusversperen. Her besluttede Erikkes sig for at blive katolik, og allerede den 20. november 1901 optages hun selv og Sophie Holten i den katolske kirke af de stedlige franciskanere.
Sophie og Erikke købte et hus bag Sacro Convento og blev i Assisi de kommende 7 år. De optages begge i den hellige Franciskus' Tredje Orden, som den franciskanske sekularorden hed dengang. De aflæggerbegge profes i Assisi.
I 1908 vendte de to kvinder tilbage til Danmark. De købte et hus bag den gård, der senere blev til Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Montfortanerne var netop kommet til Roskilde, og der var brug for Erikkes evner, kontakter og penge. Erikke var en af de væsentligste bidragydere, da sogn og kirke skulle bygges, og hun fik også til opgave at undervise de udenlandske præster i sognet i dansk. Der varikke nogen sekularfranciskanere i Roskilde, så de to kvinder må tage til København for at deltage i ordenslivet der. Hurtigt blev hun et meget vigtigt medlem af fraternitetet (eller kongregationen, som det hed dengang) i København.
I 1932 oversatte og udgav hun en ny version af sekularfranciskanernes håndbog. Erikke ændrede væsentlige dele af håndbogen, der i høj grad afspejlede hendes væremåde. Før kaldte man håndbogen for en Regelbogen, men Erikke brød sig ikke om udtrykket og ændrede det. I den gamle udgave talte man også om ordensfolket som ”klosterlivet i hjemmet”. Heller ikke det udtryk brød Erikke sig om, og hun skrevi stedet for, at ordenen var en virkelighed orden, der bestod af lægfolk, der ikke var bundet af klosterløfter. Erikke skrev også nogle kommentarer til konstitutionerne. Disse afspejlede i endnu højere grad hendes væsen og blev en milepæl for ordenen i Danmark. Med de nye skrifter blev livet lettere for mange af sekularfranciskanerne i Danmark.
Erikkes fik så stor betydning for den franciskanske sekularorden, at hun i mange omtaltes som værende selve orden på Sjælland og Lolland-Falster. Da franciskanske brødre vendte tilbage til Lolland-Falster var det da også Erikke, der tog imod dem.
Erikke Rosenørn-Lehn døde kort efter anden verdenskrigs afslutning den 15. oktober 1945. Hun er begravet på Gammel Vor Frue Kirkegård i Roskilde ved siden af sin livslange veninde Sophie Holten. Beggegravstene er prydet af af det franciskanske mærke. | Rosenørn-Lehn, Erikke (I14657)
|
| 2197 |
O.2.e.2) | Urne, Anne (I5600)
|
| 2198 |
O.2.e.3) | Urne, Corfitz (I19201)
|
| 2199 |
O.H. Moller XIII: Vier Geschw. Ambders, Flensburg: 1777 O.H. Moller XIII: Vier Gesc h w . A m b d e r s, Flensburg: 1777 | Hoier, Andreas (I5538)
|
| 2200 |
O.H. Moller XIII: Vier Geschw. Ambders, Flensburg: 1777 O.H. Moller XIII: Vier Gesc h w . A m b d e r s, Flensburg: 1777 O.H. Moller XIII: Vier Geschw. Ambders, Flensburg: 1777 | Petersen, Mette (I6349)
|
|
.jpg)
