Portrætter

Slægten Reventlow:

Johanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch
(1824 - 1911)

Johanna Amalie Magdalene Elisabeth Von Heimbruch 1824 - 1911 Kaldenavn: Helene von Heimbruch


Andre slægter:

Frederik 6, Konge af Danmark
(1768 - 1839)

* m. Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (1767-1852)


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Exlibris
Exlibris

Exlibris for Christian-Einar Reventlow. (1910)


Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Notater


Match 951 til 1,000 fra 11,350

      «Forrige «1 ... 16 17 18 19 20 21 22 23 24 ... 227» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
951
Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne. 
Trolle, Arvid Birgersson (I2447)
 
952
Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283 
Ulfstand, Jens Holgersen (I2661)
 
953
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 192 
Rane, Gyde Karlsdatter Pedersen (I16017)
 
954
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 192 
Pedersen, Karl (I16018)
 
955
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 274

"Per Nermo" skrev i en meddelelse >...
> On 10 Dec 2003 16:33:36 -0800, aakren@aol.com (N Aakre) wrote:
>
> >While being stuck in the English language, I have been trying
> >(with difficulty) to follow the discussions (in Norwegian) of the
> >ancestors of Otte Thomassen Orning.
> >
> >Could someone please enlighten me (in English) on the
> >controversy or current thinking about Johanne Andersdtr (c1395-1479)
> >of Asdal? The one I refer to is the wife of Niels Eriksen Banner and
> >mother of Karen Nielsdtr Banner. I have found her listed with
> >surnames Til Asdal, Panter, and Paasce. Are genealogists
> >confused by several women with similar names or is there some
> >other explanation? Is there a current consensus on her ancestors,
> >or is this an area of disagreement among experts?
> >
> > / Erik Banner (1370-1419)
> > / Niels Eriksen Banner (1400-1447)
> > | \ Ingegerd Krabbe (1370-
> >Karen Nielsdtr Banner (1420-1507)
> > | / Anders Nielsen (Asdal? Panter? Paasce?)
> > \ Johanne Andersdtr of Asdal (1385?-1479)
> > \ Ide Lydersdtr Holck (1350-1425)
> >
> >Many Thanks.
>
> I think the main dispute does not concern the one (duchesse) "fru
> Johanne til Asdal" (died 1479) that you mention, but rather her
> father's mother (and "namesister"), Johanne Andersdatter ("Fru
> Johanne"), who was married to Niels Ovesen Sappi (Panter) (knight in
> 1355) til Asdal (born in Mors, Thisted, Danmark).
> Johanne and Niels' son was Anders Nielsen (Panter) Sappi.
> (The Asdal property was located in Skovgaard, Knivholt, Vendsyssel).
>
> The dispute, as I've understood it, concerns the father
> of Johanne; that is whether he was or was not the
> nobleman (duke) Anders Albertsen von Eberstein til Ørnehoved. Lately,
> the "most common" conclusion seems to be that this is not the case,
> and rather that she was the daughter of one Anders Aagesen
> Steenbrikke.
>
> I'll have to point out that I'm in no way an expert on this, and that
> above information is merely "hearsay" and not verified by me from any
> primary sources, and thus should be treated accordingly.
>
> best regards,
> Per Nermo
> Oslo, Norway 
Panter, Johanne Andersdatter (I2094)
 
956
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 404 
Ebbesdatter, Cecilie (I300)
 
957
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 419 
Holck, Ide Lydersdatter (I1613)
 
958
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 448

Axel Mogensen Gøye i Aaret 1392 fik Krenkerup, eller vel rettere en Part i den, tilskøde t a f Laurids Nielsen Kabel, der siden ejede Fuglsang og i det hele synes at have hørt hjemm e i L olland. AxelGøye, der var Ridder, har da formodentlig været Ene-ejer, og det siges o m ham, a t han samlede meget lollandsk Gods, sandsynligvis til Krenkerup, men efter hans Dø d i Aaret 1 411 splittedes Gaardenatter paa forskellige Hander.

Hans to Sønner i Ægteskab med Karen Madsdatter, der af Ligstenen i Fuglse Kirke ses at hav e t ilhørt Slægten Thott, fik den paa Skiftet udlagt, og af disse er Oluf Axelsen Gøye død ik ke m ange Aar efter, da vi erfarer, at hans Enke ægtede Jens Olufsen af Slægten Godow, der so lgt e den ene Part af Krenkerup til Oluf Gøyes Søstersønner Evert og Mathias Moltke; den førs te a f disse tilskøder 1430sin Morbroder Mogens Gøye Halvparten af Gaarden, og det kan næpp e betv ivles, at denne Axel Gøyes anden Søn i Forvejen har ejet den anden halve Del og saaled es nu b lev Eneejer. Om Oluf Gøyes korteEjertid er kun det at berette, som iøvrigt er betydn ingsfuld t nok, at han købte Hovedgaarden i Radsted By, som saaledes forenedes med Krenkerup. 
Gøye, Axel Mogensen (I1482)
 
959
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s218+282 
Brok, Ide Lagesdatter (I2761)
 
960
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s271+282-83 
Thott, Birgitte Bondesdatter (I2047)
 
961
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s274+283 DAA 1900 s 426-28 
Thott, Ifver Axelsen (I2211)
 
962
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s274+283 DAA 1900 s 428 
Thott, Beate Iversdatter (I2214)
 
963
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+290+400+416 DAA 1900 s 415 
Thott, Bonde Jepsen (I2010)
 
964
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+400 DAA 1900 s 415 
Jernskæg, Sidsel Nielsdatter (I2004)
 
965
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s283+416 DAA 1900 s 413-14 
Thott, Jep Axelsen (I1410)
 
966
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s448 Halvbror til Inger Gøye 
Gøye, Mogens Axelsen (I15976)
 
967
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s459 DAA 1905 s 297-98 
Munk, Mogens (I1474)
 
968
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s459 DAA 1905 s 298 
Munk, Anne Mogensdatter (I1929)
 
969
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 
Galen, Gyde Torbernsdatter (I1762)
 
970
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 ff,s 173 
Grubbe, Gertrud Pedersdatter (I1379)
 
971
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 ff,s 173 
Barnumsen, Erik (I1088)
 
972
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 ff+173+252 
Eriksdatter, Christine (I1668)
 
973
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 ff+252 
Galen, Torbern Pedersen (I1354)
 
974
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102+252 Bror til B J Bille 
Bille, Jakob Jonsen (I1623)
 
975
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side109 
Brok (Jun.), Niels (I992)
 
976
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side169 
Grubbe, Cecilie Jensdatter (I1498)
 
977
Danske Evangelisk Lutherske Bethlehems Menighed 
Familie: Mads Christian Nielsen / Ane Marie Johansen (F33184)
 
978
datter af forpagter af Den kgl. Skydebane i København A.Becker og Thron 
Becker, Sophie Ida (I13256)
 
979
datter af godsforvalter J Scheel -1878 og HenrietteFriedrichsen -1886

datter af godsforvalter J Scheel -1878 og Henriette Friedrichsen -1886 
Scheel, Johanne Marie Magdalene (I13342)
 
980
datter af justitsråd Søren August Fjelstrup til Sindinggårdog Ida Hedvig Cecilie Schmidt 
Fjeldstrup, Amalie (I12070)
 
981
datter af justitsråd, professor Jørgen Kjærulf 
Kierulf, Dorthea Lovise (I11647)
 
982
Datter af Kejser Wilhelm II. 
Preussen, Viktoria Luise af (I15505)
 
983
datter af lensgreve Christen Scheel til Gl. Estrup i Jylland
og Johanne Sophie Lund 
Scheel, Eleonora Henriette Cathrine (I12383)
 
984
Datter af Søren Andersen, Købmand i Arendal 
Brinck, Kirstine Søfrensdatter (I8204)
 
985
Daughter of Alexander I Michailovitch, Grand Duke of Twer, Vladimir, Novgorod & Pleskau and Anastasia of Halicz. 
Tver, Yuliyana Aleksandrovna, Prinsesse af (I1273)
 
986
Daughter of Kazimierz I, Prince of Kujawien, Leczyca and Sieradz and Euphrosyne of Oppeln. 
of Kujawien, Jewfemia (I603)
 
987
Daughter of Philippe Ibelin, Senechal of Cyprus and Jerusalem and Maria Gibelet. 
Ibelin, Heloise (I918)
 
988
Daughter of Ruffino Mandelli. Catholic 
Mandelli, Florina (I24773)
 
989
Daughter of Wenzel, Elector of Sachsen 1370-1388 and Gilliola da Carrara 
Sachsen-Wittenberg, Margarethe von (I1556)
 
990
David and Mary Ann had 9 other children. 
Familie: David Brown / Anna Fenwick (F32699)
 
991
De bodde i alle år i Johan Sverdrups vei i Drammen. Etter at hun ble enke
flyttet hun til Oslo. (AR) 
Pape, Ovena Johanne Severine (I14497)
 
992 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Johnsen, Kristian Nissen (I17377)
 
993 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie: Ove Nielsen / Grethe Gilberg (F31842)
 
994
De har 4 børn 
Familie: Johan Frederik Marius Munk / Ida Sofie Adriane Margrethe Strange (F30149)
 
995
De stammede begge fra Kastrup og blev i 1912 af Brødremenigheden udsendt til Tysk Ø s t a f r i k a . De kom i engelsk fangenskab i 1916. Rasmus Sørensne kom tilÆgypten, hustru e n t i l Sy da fr ik a. Fru Sørensen kom hjem over Holland til Kastrup
i juli 1919, Rasmus Sørensen kom ti l Kø ben ha vn med korvetten "Valkyrien" i septembe r 1 9 1 9 . Ægtefælklerne købte senere en købm andsf orre tni ng i Hjordkær ved Rødekro. 
Sørensen, Rasmus (I14591)
 
996
deltog i kampene mod Husitterne og mod herrene af Waldenfelds

TITEL: byfoged (schultheiss i Nürnberg), høvedsmand 
Parsberg, Byfoged (Schultheiss I Nürnberg), Høvedsmand Werner (I1861)
 
997
Den 22. marts 1848 blev en af de nationalliberalernes medlemmer som var lensgreve Adam Wilhelm Moltke ( 25. august 1785 - 15. februar 1864 ), folkevalgt som Danmarks allerførste folkevalge statsminister eller premierminister som hans titel hed dengang. Han fortsatte som premierminister indtil den 27. januar 1852. Han giftede sig 1. gang i 1817 med den 20 årige komtesse af Knuthenborg Frederikke Louise Knuth ( 2. januar 1797 - 15. marts 1819 ) som pludselig døde den 15. marts 1819. Derefter giftede han sig i Trinitatis Kirke den 22. august 1823 med søsteren den 32. årige komtesse af KnuthenborgMarie Elisabeth Knuth ( 2. januar 1791 -13. marts 1851 ). 
Moltke, Lensgreve August Adam Wilhelm (I11892)
 
998
Den 6. februar 1645 tilskriver hans hustru, at han er blevet "beladt"
Studerede 1624 i Greifswald, underskrev 1637 det nærmere forbundmellem Riget og Hertu g d ø m m e r n e. 
Rathlou, Ditlev von (I5427)
 
999
Den aktede og avholdte statholder for Norge 1836-40. (NSHT XXV-4-s339)
Kjent fra 1814 og tiden etterpå. Kanskje en av de største statsmenn Norge
har fostret. I 1836 ble han vårt lands første stattholder. (NSHT XXIX-III
s320) 
Wedel Jarlsberg, Johan Caspar Herman (I11197)
 
1000
Den eneste søn af første ægteskab druknede i Skjern å

Lever 1548 Skænkede fru Karen noget Gods i Thy til Dueholm Kloster, for at man skulle holde en ugentlig messe for hendes mand og søns jordfærd. 
Løvenbalk, Karen Eriksdatter (I3068)
 

      «Forrige «1 ... 16 17 18 19 20 21 22 23 24 ... 227» Næste»