Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau
(1878 - 1969)



Andre slægter:

Nicolaus Oest
(1719 - 1798)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Ditlev 1712-1783
Reventlow, Ditlev 1712-1783

Ridder af Elefanten

Symbolum: Recte faciendo

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 330, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Mörling_LarsH og Reventlow_Märta
Mörling_LarsH og Reventlow_Märta

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Knud Jørgensen Urne

Knud Jørgensen Urne

Mand - 1543

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud
Anne Urne
Kvinde ca. 1562-
Axel Urne
Mand ca. 1585-
Else Urne
Kvinde ca. 1587-
Birte Urne
Kvinde ca. 1589-
Axel Urne
Mand 1591-1626
Eiler Urne
Mand 1592-1640
Christoffer Urne
Mand 1593-1663
Else Knudsdatter Urne
Kvinde ca. 1595-ca. 1643
Jørgen Urne
Mand 1598-1642
 = Ny tavle
Ove Giedde
Mand 1594-1660
 = Ny tavle
Frederik Urne
Mand ca. 1603-1658
Sigvard Urne
Mand 1603-1661
 = Ny tavle
Hans Urne
Mand ca. 1605-1626
Birte Urne
Kvinde ca. 1607-
Regitze Urne
Kvinde 1608-1679
Knud Urne
Mand 1564-1622
Dorte Urne
Kvinde ca. 1566-
Jørgen Urne
Mand ca. 1568-
Erik Urne
Mand ca. 1570-
Inger Urne
Kvinde ca. 1572-
Otte Urne
Mand ca. 1574-
Birte Urne
Kvinde ca. 1576-
Axel Knudsen Urne
Mand ca. 1538-1577
Birte Rud
Kvinde 1538-1573
 = Ny tavle