Portrætter

Slægten Reventlow:

Patrick Henry Grinling
(1909 - 1970)



Andre slægter:

Karen Dorothea Bardenfleth
(1892 - 1972)

16 år, 1908


Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Grevskabet Valløs våben
Grevskabet Valløs våben

Grevskabet Valløs våben

Dronning Anna Sophie f. Reventlow blev i 1713 udnævnt til Grevinde af Vallø



Gravsten og epitafier


Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg
Reventlow_Viveka_1896-1975.jpg

   

Anna Breide

Anna Breide

Kvinde Skønnet 1500 - ca. 1551  (51 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn7
Grandchildren27
Great grandchildren50
2 x Great grandchildren102
3 x Great grandchildren180
4 x Great grandchildren232
5 x Great grandchildren237
6 x Great grandchildren360
10 7 x Great grandchildren370
11 8 x Great grandchildren308
12 9 x Great grandchildren402
Total2275

Børn (7) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Barbara Rantzau    Efterkommere
eft. 1588Otto Rantzau Anna Breide 
2Ja
Anna Rantzau    Efterkommere
Otto Rantzau Anna Breide 
3Ja
Drude Rantzau    Efterkommere
1439 Otto Rantzau Anna Breide 
4
Hieronimus Rantzau    
1482 1567Otto Rantzau Anna Breide 
5Ja
Christopher Rantzau    Efterkommere
1508 1 apr. 1571Otto Rantzau Anna Breide 
6Ja
Margarethe Ottosdatter Rantzau    Efterkommere
1516 1550Otto Rantzau Anna Breide 
7Ja
Henrik Rantzau    Efterkommere
før 1534 ca. 1560Otto Rantzau Anna Breide