Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Reventlow
(1693 - 1758)

Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.


Andre slægter:

Antoinette Agnes Matilde Ahlefeldt-Laurvigen
(1855 - 1916)



Slotte og Herregårde


Vindeholme
Vindeholme

I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender. Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård. Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere. På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen. I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.


Heraldik


Reventlow1673.jpg
Reventlow1673.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Reventlow, Ferdinand Carl Otto

  

Herunder hviler Støvet af 
FERDINAND CARL OTTO 
Greve af REVENTLOW 
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde 
samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve
C. D. Reventlow 
 og hans hustru M. B. von Qualen 
født 20 april 1803, død 11 september 1875 
Gift 14 October 1857 med 
 BENEDICTE CHRISTIANE 
født GREVINDE af REVENTLOW 
som med deres eneste efterlevende Søn 
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader

Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet 
og hvo som troer paa mig, om han end døer, 
 skal han dog leve.

Naar til Afsked Taarer rinde 
Syng da ud med liflig Klang 
"Herrens Venner ingensinde 
mødes skal for sidste gang."
   

Otte Skeel

Otte Skeel

Mand 1605 - 1644  (38 år)


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |   Tables    |    PDF

Each full table will have 20 rows
Displaying table 1 fra 1

Efterkommere (12 Generationer)

GenSlægtskabTotalSelect
Børn9
Grandchildren19
Great grandchildren10
2 x Great grandchildren28
3 x Great grandchildren54
4 x Great grandchildren75
5 x Great grandchildren79
6 x Great grandchildren120
10 7 x Great grandchildren135
11 8 x Great grandchildren138
12 9 x Great grandchildren147
Total814

Børn (9) - The second generation

#BørnNavnFødtDødFarMor
1Ja
Vibeke Ottesdatter Skeel    Efterkommere
feb. 1633 23 jan. 1685Otte Skeel Ide Lunge 
2Ja
Jørgen Skeel    Efterkommere
4 apr. 1634 24 dec. 1696Otte Skeel Ide Lunge 
3Ja
Albret Skeel    Efterkommere
18 mar. 1635 16 apr. 1667Otte Skeel Ide Lunge 
4Ja
Otto Skeel    Efterkommere
1636 25 nov. 1696Otte Skeel Ide Lunge 
5
Kirsten Skeel    
ca. 1638 Otte Skeel Ide Lunge 
6
Sophie Skeel    
ca. 1639 Otte Skeel Ide Lunge 
7
Ove Skeel    
6 jun. 1641 6 mar. 1659Otte Skeel Ide Lunge 
8
Tønne Skeel    
12 jul. 1642 24 aug. 1659Otte Skeel Ide Lunge 
9
Birgitte Skeel    
17 jul. 1644 16 apr. 1659Otte Skeel Ide Lunge