Portrætter

Slægten Reventlow:

Ludvig Eduard Alexander Reventlow
(1848 - 1916)



Andre slægter:

Sophie Hedvig af Danmark
(1677 - 1735)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1710-1775
Reventlow, Christian Detlev 1710-1775

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Fides in Deum, fides in Regem



Gravsten og epitafier


Otto Reventlow og Ada Reventlow f. Grøn
Otto Reventlow og Ada Reventlow f. Grøn

Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Margrethe Knudsdatter Giedde

Margrethe Knudsdatter Giedde

Kvinde ca. 1521 -

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud

Mette Eilersen Grubbe

Kvinde ca. 1563-1656


Axel Urne

Mand ca. 1585-


Else Urne

Kvinde ca. 1587-


Birte Urne

Kvinde ca. 1589-


Axel Urne

Mand 1591-1626


Eiler Urne

Mand 1592-1640


Else Knudsdatter Urne

Kvinde ca. 1595-ca. 1643


Jørgen Urne

Mand 1598-1642

 = Ny tavle

Ove Giedde

Mand 1594-1660

 = Ny tavle

Frederik Urne

Mand ca. 1603-1658


Sigvard Urne

Mand 1603-1661

 = Ny tavle

Hans Urne

Mand ca. 1605-1626


Birte Urne

Kvinde ca. 1607-


Regitze Urne

Kvinde 1608-1679


Knud Urne

Mand 1564-1622


Karen Eilersen Grubbe

Kvinde ca. 1569-1630


Mette Grubbe

Kvinde ca. 1572-1587


Else Laxmand

Kvinde 1543-1575


Eiler Grubbe

Mand 1532-1585


Bjørn Steensen Laxmand

Mand ca. 1517-eft. 1542