Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Adolph Wilhelm Dinesen
(1807 - 1876)



Slotte og Herregårde


tranekaer1.jpg
tranekaer1.jpg



Heraldik


Vaabenskjold 1587
Vaabenskjold 1587

Valgsprog: Over våbenskjoldet: 1587 de handt des hogestenn kan alles Enderenn Under våbenskjoldet: Henneke Reuentlow meyne egene handt Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)


Gravsten og epitafier


Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow

Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801 givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden vel for en Tid skilt fra os men for evig atter forenet med den elskede Moder og saa mange ædle Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold droges dog det Blik, der forstod at skatte dig hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een varigere Lykke tager sit Udspring og derfor vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet tabt af vores Kiærlighed til dig som hører til vores Livs det væsentligste skal intet tabes og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, med Polly med Benedicte din og hendes datter under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken paa dig du elskede aldrig forlade os og din af skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Henrik Rantzau

Henrik Rantzau

Mand Skønnet 1555 -

Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller