PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow(1845 - 1922)
* 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)
Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911).
Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.
I tilslutning til sit ægteskab i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)
Andre slægter:
Albrecht Christopher Carl Ludvig Schaffalitzky de Muckadell(1859 - 1939)
Slotte og Herregårde
Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.
Gravsten og epitafier
Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow
Herunder hviler støvet
af
EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW
og hans Hustru
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW
Til Pugerup i Sverrig
I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed
Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz
Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var
den ældste Datter af Lehnsgreve
C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
|
|