PortrætterSlægten Reventlow:
Johan Otto Reventlow(1917 - 1977)
Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn. Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.
Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.
Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.
Andre slægter:
Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig(1686 - 1755)
* 1702 m Carl von Ahlefeldt (1670-1722)
Slotte og Herregårde Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik Doso von Reventlow
Segl 1347
Se mere om personen her....
Gravsten og epitafier Jutta Reventlow f. Christensen
Inskription:
Helliget Mindet om
Jutta Frederikke Birgitte Reventlow, født Christensen.
Enke efter Gehejmekonferensråd Grev Frederik Ditlef Reventlow
født d. 7 Febr 1807 Død d. 10 Nov 1868
Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du Urolig inden i Mig.
Mit Hjerte, bi efter Herren. Han er din Saligheds Gud og
der er megen Frelse for Hans Aasyn.
Pslm 42 V 12
Udsmykning:
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. Inskriptionen er skrevet på en rulle.
Psalme 42 v 12 lyder:
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!
|