PortrætterSlægten Reventlow:
Margrethe von Reventlow(1595 - )
Del af forældrene, Otto og Dorothea Reventlows gravmæle i Luitjenburg Kirke
Andre slægter:
Christine Ermegaard Reventlow(1711 - 1779)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
Vallø
Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.
Heraldik
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Elefanten
Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)
|
Her hviler de jordiske Levninger af CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG
Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736 Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.
Hun forlod hans Huus i Aug 1762 Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad, Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.
Enke fra 30te Mart. 1775 Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn, Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste, Virksom Dyd uden glimrende Sminke opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane som Hun endte d. 13. Jun 1792 Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver
Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv? Hvo græder ikke ved hendes Död? Salig er den, som ligner hende! Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger Græder ei Börn, Slægtninger, Venner men lever som Hun! _____
Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her, Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
|
|