PortrætterSlægten Reventlow:
 Christian Detlev Reventlow(1842 - 1908)
Onkel Petit og broderen Fritz
1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.
Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.
Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.
Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)
Andre slægter:
 Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön(1744 - 1770)
Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759;
Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.
Slotte og Herregårde
 Brahetrolleborg
Heraldik
 Exlibris
Spejlmonogram for Lucie-Marie Reventlow. (1910)
Gravsten og epitafier
1.jpg "Reventlow, Ferdinand Carl Otto") Reventlow, Ferdinand Carl Otto
Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."
|
|
