1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)

Symbolum: Candide Et Constanter

        Herunder hviler det Forgjængelige af
Christian greve af Stolberg

I en lang Række af Aar var han Amtmand i Reinbek
Tremsbüttel og Trittau og siden Aaret 1800 
Eier af Godset Windeby ved Eckernförde hvor 
han døde i Januar 1820 efter at have levet et
langt og kjærligt Ægteskab Luise Frederike Reventlow

Han agtedes høit af alle dem som i ham kjendte 
den ligesaa ædle blide Embedsmand og Videnskabs-
dyrker som trofaste Ven og aandrige Digter

Ved hans faders, Dronning Sophie Magdalenes Over-
hofmesters Forslag og Tilskyndelse tilvejebragtes
nogle af de første Skridt til forbedrede Kaar
hos Bondestanden i de tidligere Hirschholms Amt 
benævnte kongelige Domæner og hine Bondestan-
dens sande Venner og hver god Sags Befordrere
Danmarks Andreas Petrus Bernstorff, Christian 
Ditlev Frederik Reventlow til Christianssæde
og Johan Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg
vare hans nøie med ham forenede Svogre

Det var i hans sidste Øieblikke at han mindede
om Frelserens trøstefulde Forjættelse i Lucas 
Evangelium 11te cap 9nde Vers hvor det hedder, Beder 
saa skal eder gives - Leder, saa skulle I finde,
Banker paa, saa skal eder oplades, dertil føjede:

Ich suchte dich und flehte dir
nur stehe Ich klopfend an der Thür

Mærkelige Ord som med Blikket hæftet paa den i
Troen på Christi guddommelige Tilsagn døende
fromme Stolberg saaledes kunde gjengives:

Dig søgte jeg og bønhørt bad til Dig
nu banker jeg og Døren aabner sig