Portrætter

Slægten Reventlow:

Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1884 - 1984)



Andre slægter:

Christine af Sachsen
(1461 - 1522)

Dronning af Danmark, Norge og Sverige


Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Vaabenskjold 1587
Vaabenskjold 1587

Valgsprog: Over våbenskjoldet: 1587 de handt des hogestenn kan alles Enderenn Under våbenskjoldet: Henneke Reuentlow meyne egene handt Kilde: Det Kongelige Bibliotek, GKS 3646 oktav (Dronning Sophies stambog, indførslerne dateret 1585-1586)


Gravsten og epitafier


Sarkofag Slesvig Domkirke
Sarkofag Slesvig Domkirke

   

Frederik Siegfred Rantzau

Frederik Siegfred Rantzau

Mand 1744 - 1822  (78 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Frederik Siegfred Rantzau 
    Køn Mand 
    Fødsel 8 jun. 1744  Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Family Line Greverne Rantzau til Rosenvold 
    Død 23 aug. 1822  Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Krengerup
    Tidligere navn: Frederikslund

    https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/krengerup
    Begravelse Ørsted Kirkes Kapel, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 3 brødre 
    Halvsøskende 1 halvbror (Familie til Christian Rantzau og Charlotte Amalie Gøye
    Notater 
    • TITEL: Lensgreve, hvid ridder

    • Frederik Siegfried lensgreve Rantzau (8. juni 1744 – 23. august 1822 på Frederikslund) var en dansk officer, bror til Carl Adolph, Christian og Otto Manderup Rantzau.

      Han var en søn af gehejmeråd, grev Christian Rantzau (1684-1771) og blev født 8. juni 1744. I sit 14. år blev Rantzau premierløjtnant i holstenske Rytterregiment, fik 2 år senere ritmesters karakter og blev 1766, efter en kortvarig tjeneste i Hestgarden, eskadronschef i sjællandske Dragonregiment, hvor han, der 1768 blev kammerherre og året efter generaladjudant, 1770 blev oberstløjtnant og 1774 oberst og chef, 1776 Dannebrogsridder og 1787 generalmajor. Ved mobiliseringen 1788 var han kommandør for en kavaleribrigade (3 regimenter) på Sjælland. Da hans regiment blev opløst 1789, blev han chef for fynske Dragonregiment, ved hvilket han oprettede en skole for soldaterbørnene. Ved stridighedernes begyndelse med England 1801 blev Rantzau kommanderende general på Fyn, 1802 generalløjtnant. Under troppesamlingerne i Holsten 1803 og 1805 førte Rantzau en kavaleribrigade. I 1808 havde han under de spanske troppers frafald i sit generalkommando kun 9 kompagnier landeværn, der var spredt over hele øen; skønt han havde fattet mistanke til spanierne, kunne han derfor ikke optræde imod dem. 1809 fik han efter ansøgning afsked med pension og som general af kavaleriet.

      Ved faderens død 1771 overtog Rantzau Krengerup på Fyn, hvis nuværende stolte hovedbygning han lod opføre, og hvis navn han 1783 fik forandret til Frederikslund (indtil 1917). 1775 købte han Brahesholm og året efter Søholm; sidstnævnte gårds bygninger lod han nedrive. Efter sin ældre broders død blev han 1814 besidder af stamhuset Rosenvold (det grevelige Rantzauske Forlods) og altså samtidig lensgreve. Han havde 1776 ægtet Sophie Magdalene baronesse Krag-Juel-Vind (4. juli 1754 – 9. februar 1833), datter af baron Jens Krag-Juel-Vind (d. 1776). Rantzau døde efter få dages sygeleje 23. august 1822 på Frederikslund (Krengerup).

    Person-ID I10707  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 12 okt. 2015 

    Far AnerLensgreve Christian Rantzau
              f. 23 jan. 1684, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 16 apr. 1771, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 87 år) 
    Mor AnerEleonore Hedevig Scheel von Plessen
              f. 15 dec. 1708, Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 31 maj 1770, Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 61 år) 
    Ægteskab 20 maj 1726 
    Alder ved vielsen Han: 42 år og 4 måneder - Hun: 17 år og 5 måneder. 
    Familie-ID F33892  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerSophie Magdalene Krag-Juel-Vind
              f. 4 jul. 1754  
              d. 9 feb. 1833 (Alder 78 år) 
    Ægteskab 7 jun. 1776 
    Alder ved vielsen Han: 32 år - Hun: 21 år og 11 måneder. 
    Børn 4 sons and 3 daughters 
    Familie-ID F27827  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 8 jun. 1744 - Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian Jens Rantzau - 7 mar. 1777 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Eleonora Sophie Rantzau - 24 aug. 1779 - Fjellebro, Espe, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Sophie Hedevig Comtesse Rantzau - 8 feb. 1783 - Ørsted, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 23 aug. 1822 - Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Ørsted Kirkes Kapel, Båg Herred, Odense Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet

  • Billeder 2 Billeder