|
1747 - 1831 (83 år)
-
Billeder
|
3 Billeder |
|
-
Navn |
Heinrich Ernst Schimmelmann |
Fødsel |
4 dec. 1747 |
Dresden, Sachsen, Tyskland |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
|
Titel |
|
Død |
9 feb. 1831 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Begravelse |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
Notater |
Dansk politiker, sønn av Heinrich Carl Schimmelmann. Skattmester etter statskuppet 1784, fortsatte farens virksomhet som leder av statsfinansene inntil han måtte gå av etter statsbankerotten 1813. Hanbeholdt likevel sin plass i statsrådet, og var utenriksminister 1824-31. Schimmelmann fikk opphevet negerslaveriet på de danske øyer i Vest-India.
___________________________________________________________________________
Den hovedrige handels- og finansminister, Ernst Schimmelmann var den største plantageejer i Dansk Vestindien med over 1.000 slaver i sin besiddelse. Hans udstrakte imperium skyldtes ikke mindst hans fader, Heinrich Carl Schimmelmann, der ligeledes som finansminister behændigt havde solgt det Vestindiske Kompagnis plantager billigt til sig selv, da kompagniet overgik til staten i 1754.
Schimmelmann følte sig imidlertid ramt af tidens voksende misbilligelse mod slavehandelen, selv om han jo også havde ikke så ubetydelige forretningshensyn at tage - sukkerplantagerne i Dansk Vestindien kunne ikke i længden klare sig uden jævnlig tilførsel af nye slaver, dertil oversteg dødsfaldene som følge af det hårde arbejde fødselstallet blandt slaverne med alt for stor margin. Og reformer, der kunne lette arbejdet, betragtedes stadig væk som en utidig indgriben i den hellige private ejendomsret, som hverken behagede slaveejerne eller regeringen.
I 1792 lykkedes det imidlertid Schimmelmann at manøvrere sig igennem med sit ønske om en mere human slavepolitik uden at sætte sin økonomi over styr. Kongen forbød således slaveindførslen på de Vestindiske Øer - men først med virkning fra 1803. Og hvor stor ære Schimmelmann end har fået herfor, kostede det ham ret beset ikke en øre.
Dels var der ti år til at intensivere slavehandelen i, og i det ene tiår voksede slavebestanden i Dansk Vestindien med hele 30% til et antal på 35.000, dels blev skatten på indførslen af kvindelige slaver ophævet (og fordoblet på mandlige) med det slet skjulte formål at optimere sandsynligheden for, at plantagerne lettere kunne blive selvforsynende efter slavehandelens ophør, og dels var det netopkun indførslen af slaver, der blev forbudt, mens den interne handel på øerne kunne fortsætte fuldt legalt.
Kilde: http://www.faklen.dk/dk/faklen/08/slaveriets.shtml
___________________________________________________________________________
Schimmelmann, Heinrich Ernst (Dresden 1747 - Kopenhagen 1831), Graf , Unternehmer, Finanzminister. Sohn von Heinrich Sch. Verheiratet mit Reichsgräfin Emilie Rantzau in Ahrensburg, in zweiter Ehe mitCharlotte Schubart. Bruder von Julie Sch., verh. Reventlow. Von seinem Vater zum Nachfolger als Finanzminister bestimmt. Auf eine große europäische Studienreise geschickt. wo er alle aktuellen Philosophen und Schriftstller seiner Zeit las. 1767 kam er zurück, lernte Dänisch und begann als Verwalter der Gewehrfabrik seines Vaters in Hellebæk. Dann kamen verschiedene Posten in der Finanz- und Wirtschaftsverwaltung. Obwohl er finanziellen und wirtschaftlichen Verstand besaß, fehlte ihm der Machtwillen seines Vaters, um sich durchzusetzen. 1784 wurde er Finanzminister. Er profitierte aber in seiner Amtszeit von der Neutralitätspolitik des Staates durch seinen privaten Kolonialhandel. Er wandte sich gegen inflationäre Politik und wünschte für das Land eine unabhängige Nationalbank. Eine Zollreform, eine Auslandskonsulatsverfassung und Liberalisierungen sind sein Werk. Mit A.P. Bernstorff und Chr.D. Reventlow kam er gut aus. Erst nach Bernstoffs Tod und der Machtübernahme des Kronprinzen brach seine Politik zusammen. Den Staatsbankrott hat die öffentliche Meinung ihm angelastet und nicht dem König, und 1813 trat er zurück Aber als Außenminister bekam er 1824 - 1831 ein Comeback. Mit denvon seinem Vater geerbten Plantagen und der Zuckerfabrik auf Christianshavn, mit der Gewehrfabrik und einer Papierfabrik sowie einer Kupfermühle war er der reichste Bürger Dänemarks. Selber Besitzer von Sklaven schaffte er den Sklavenhandel 1792 ab, doch nicht die Sklaverei. Er war ein großzügiger Mäzen und Mittelpunkt des gesellschaftlichen Lebens in der Stadt. Nach dem Tode seiner Frau ging es bergab mit ihm, auch wirtschaftlich. Seine Ehen waren kinderlos. Als Mensch war er zuvorkommend, pragmatisch und freundlich. Als Politiker waren Kompromisse natürlich für ihn, z. B. gegenüber den Flensburger und Kopenhagener Seehandelshäusern. Begraben in der St. Petri-Grabkapelle. Eine Straße in Gentofte ist nach ihm benannt
Kilde: http://www.tyskforlaget.dk/SpurenBiografie.html
___________________________________________________________
Heinrich Ernst Schimmelmann (1747- 1831)
Heinrich Ernst Schimmelmann, der ofte går under navnet Ernst Schimmelmann, var Heinrich Carl Schimmelmanns ældste søn og blev født i Dresden 4.12.1747. Han fik en god uddannelse og blev sendt på dannelserejser til Schweiz, England, Tyskland og Nederlandene. I 1762 flyttede han sammen med sin familie til Danmark og blev konferenceråd fem år senere. Hans første hustru, Emilie Rantzau, døde tidligt,hvorefter han giftede sig med Charlotte Schubart, der var svigerinde til Ludwig Reventlow. Hun fik snart en vigtig rolle i det københavnske kunsts- og kulturliv.
Efter Struensees fald i 1772 blev Danmark ledet af den såkaldte kabinetsregering under Ove Hoegh-Gudberg, idet den sindslidende kong Christian 7. var ude af stand til at lede landet, og fordi hans sønmed dronning Caroline Mathilde, kronprins Frederik, var for ung. Denne blev først med 16 år i 1784 gammel nok til at regere. H.E. Schimmelmann havde sammen med Christian Ditlev Reventlow og Andreas Peter Bernstorff i hemmelighed forberedt kabinetsregeringens afsættelse. Samtidigt skulle kronprins Frederik indsættes som landets retmæssige regent. 1. præst ved Skt. Petri, Balthasar Münter, deltog idisse hemmelige forberedelser, og kirken blev brugt som et af mødestederne. Kuppet lykkedes, og Schimmelmann dannede sammen med Reventlow og Bernstorff reformkabinettet under kronprinsen, den senere kong Frederik 6. De tre adelige kunne realisere en række moderne love som ophævelse af livegenskabet og landbrugsreformerne, politivæsenets organisering, vej- og skoleforvaltning m.v.
H.E. Schimmelmann var personlig modstander af slaveriet, og uanset at han efter faderens død i 1782 selv blev slavehandler, satte han alt ind på at afskaffe menneskehandelen. Han mødte dog kraftig modstand fra andre adelige og sklavehandlere. Han kunne få kronprinsen med på ideen, og det førte til ’Forordningen om Neger-Handelen’ af 1792, hvorefter det fra 1803 blev forbudt den danske konges undersåtter at undersåtterne af den danske konge at drive slavehandel. Denne lov dannede skole i de øvrige kolonialmagter i Europa.
Schimmelmanns hustru Charlotte blev midtpunkt i den nye salonkultur i København og formåede at samle både diplamater og højere embedsmænd samt tidens betydeligste kulturpersonligheder i det Berckentinske palæ (i dag Odd Fellow Palæet i Bredgade) eller i familiens sommerslotte Sølyst i Klampenborg og Hellebækgård. Her mødtes bl.a. Friederike Brun, H.C. Ørsted, Jens Baggesen og Adam Oehlenschläger.Familien Schimmelmann benyttede en del af deres formue som mæcener for kunst og kultur. Således finansierede de dannelsesrejser for Baggesen og Oehlenschläger, og da det blev kendt, at den tyske digter Friedrich Schiller levede i stor fattigdom, fik han et flerårigt stipendium.
Krigen mod englænderne, der mundede ud i Københavns bombardement i 1807, medførte en slem økonomisk nedgang for Danmark (’statsbankerotten’). Også de Schimmelmannske besiddelser blev hårdt ramt. H.E.Schimmelmann gennemtvang som finansminister en upopulær valutareform, der kun langsomt viste en positiv effekt. Han måtte forlade finansministeriet, men han forblev medlem af regeringen indtil sin dødi 1831.
H.E. Schimmelmann var aktivt medlem af Skt. Petri menighed og havde posten som kgl. Patron i 31 år. Hans handlekraft kom på en hård prøve for at sikre menighedens fortsatte beståen efter 1807 med en stærkt beskadiget kirke. Tårnet havde ganske vist overlevet (som det eneste af de københavnske kirketårne), men resten af kirken og gravkapellerne var en ruinhob, og kirkelige handlinger kunne kun afholdes med helligånds-menighedens velvilje i deres kirke på Strøget.
Ved en menighedsforsamling i 1814 med deltagelse af Schimmelmann blev man enig om at fortsætte som selvstændig menighed, og at gøre alt for at retablere bygningerne. De hertil fornødne midler blev rejst gennem en indsamlingsaktion, hvor Schimmelmann udnyttede sine gode relationer til kongehuset, den danske adel og hertugdømmerne, og også Københavns befolkning bidrog til, at ’en af hovedstadens ældste prydelser kunne bevares’, som det hed i opfordringen til at give bidrag.
Schimmelmann døde i 1831. H.C. Ørsted skrev i en nekrolog over ham: han var et menneske, ’som med sin vidt spændende ånd ikke kunne blive til andet end en verdensborger’ og: ’at man kan være en sand verdensborger og alligevel med inderlig varme elske sit eget land’ (min oversættelse fra tysk). Og dette land var Danmark for Heinrich Ernst Schimmelmann. Han er bisat i gravkapellerne sammen med sineto hustruer.
Tekst: Wulf D. Wätjen
Kilder:
Beyer, J. + Jensen, J.: Sankt Petri Kopenhagen 1575-2000. Kopenhagen 2000
Bobé, L.: Die deutsche St. Petri Gemeinde. Kopenhagen 1925
Politikens Danmarkshistorie i 14 Bind. København 1962-66
Dansk Wikipedia
___________________
Familien Schimmelmann
En af de fremtrædende familier inden for den tysksindede kreds var Schimmelmann. Grev Heinrich Ernst Schimmelmann havde rejst meget i sin ungdom i hele Europa. Han interesserede sig entusiastisk for videnskab og kunst, men virkede fra 1773 som embedsmand i den økonomiske sektor. Ved det danske statskup i 1784, da kronprins Frederik VI kom på tronen, deltog Schimmelmann på kronprinsens side, og hanblev hurtigt dybt involveret i arbejdet med reformer som bl.a. leder af landets økonomiske politik, senere - i 1789 - som statsminister. Også hans kone Charlotte Schimmelmann var en meget veluddannetog interesseret person, der både kunne medvirke ved politiske diskussioner og deltage i mere kunstneriske udfoldelser. Tilmed var hun meget franskinteresseret.
Der udspillede sig i årene omkring 1800 en omfattende selskabelighed hos H.E. Schimmelman og fru Charlotte i form af middagsselskaber, opførelser af skuespil og musikalske aktiviteter. Fruen i huset holdt ofte salon, hvor medlemmer af kongefamilien, udenlandske diplomater, aristokrater, indflydelsesrige borgere samt kunstnere og litterater hyggede sig med at læse højt, konversere, musicere og hørede seneste nyheder. Blandt de udøvende gæster var Christian VIII's første kone Charlotte Frederikke, som sang og spillede harpe, den unge Oehlenschläger, som sang og spillede klaver og Schimmelmanns plejedatter Louison, der også medvirkede på harpe.
|
Person-ID |
I10931 |
Reventlow |
Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
Far |
Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann, f. 13 jul. 1724, Demmin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland d. 15 feb. 1782, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 57 år) |
Mor |
Caroline Tugendreich Friedeborn, f. 29 sep. 1730, Görlitz, Sachsen, Tyskland d. 30 nov. 1795, Hamburg, Tyskland (Alder 65 år) |
Ægteskab |
1747 |
Dresden, Sachsen, Tyskland |
Familie-ID |
F32554 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie 1 |
Amalie (Emilie) Caroline Christiane Rantzau, f. 2 jun. 1752, Burg, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 6 feb. 1780, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 27 år) |
Ægteskab |
18 sep. 1775 |
Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Familie-ID |
F34006 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
Familie 2 |
Magdalene Charlotte Hedevig Schubart, f. 10 aug. 1757, Fossum, Oslo, Norge d. 2 dec. 1816, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 59 år) |
Ægteskab |
24 maj 1782 |
Skt. Petri kirke, København, Danmark |
Børn |
|
Familie-ID |
F26957 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
27 okt. 2019 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 4 dec. 1747 - Dresden, Sachsen, Tyskland |
|
| Ægteskab - 18 sep. 1775 - Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| Ægteskab - 24 maj 1782 - Skt. Petri kirke, København, Danmark |
|
| Død - 9 feb. 1831 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| Begravelse - - Skt. Petri kirke, København, Danmark |
|
|
Kort forklaring |
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet |
|